Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har flere gange udtalt, at regeringens skoleudspil vil føre til flere tolærertimer.

Men i realiteten er det faktisk det modsatte, der vil ske, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed, som Folkeskolen allerede kunne fortælle i december.

Og sådan lyder det nu også i et opråb i et brev fra Danmarks Lærerforening, som foreningen har sendt til partiernes undervisningsordførere i forbindelse med de igangværende skoleforhandlinger.

En stor del af finansieringen af regeringens folkeskoleudspil kommer nemlig fra penge, som er afsat til understøttende undervisning.

Men rigtigt mange af de penge bruger skolerne allerede på tolærertimer. 9 ud af 10 skoler har allerede omlagt al eller en del af den understøttende undervisning til tolærertimer.

Og en ny beregning fra Danmarks Lærerforening viser, at over halvdelen af landets skoler vil være nødt til at nedlægge 2 ud af 5 timer af deres nuværende timer med en ekstra voksenstøtte i klassen, hvis regeringen holder fast i at bruge midler afsat til understøttende undervisning på andre ting end tolærertimer.

”Den måde, man finder en tredjedel af økonomien i folkeskoleudspillet på, er ved at fjerne de tovoksentimer, som skolerne har sat ind i stedet for understøttende undervisning”, siger næstformand i Danmarks Lærerforening Niels Jørgen Jensen. 

”90 procent af skolerne har allerede konverteret den understøttende undervisning til tolærertimer for at gøre noget ved det, alle taler om – nemlig at der bliver flere børn i klasserne med behov for særlig støtte, så hvis man vil undgå, at de skal i specialtilbud, sætter man to voksne i timerne”, siger han videre. 

Penge skal bruges til SFO

DLF’s beregninger viser, at hele 1.075 millioner prioriteres ud af den almindelige undervisning, hvis regeringens finansieringsforslag bliver en realitet.

Regeringen vil flytte op mod 600 mio. kr. fra de midler, der indtil nu har været brugt på undervisning, til SFO og klubtilbud. 

Dertil skal yderligere 475 mio. tages fra undervisningen og bruges til at finansiere forskellige andre tiltag, som indgår i regeringens skoleudspil, herunder undervisningsmaterialer og efteruddannelse.

”Hvis man fjerner den økonomi for at bruge den til blandt andet kompetenceudvikling og til at hæve kvaliteten i fritiden, så minimerer man skolernes mulighed for at løfte den opgave, man forventer af dem både i forhold til faglighed og i forhold til at beholde så mange børn som muligt i almenundervisningen”, siger Niels Jørgen Jensen.

I brevet til politikerne gør Danmarks Lærerforening det klart, at foreningen også ønsker mere varieret undervisning, bedre muligheder for efteruddannelse, kortere skoledage og bedre undervisningsmaterialer. Men der bliver nødt til at følge penge med til nye tiltag.

”Den finansiering, regeringen fremlægger, vil ikke gøre det muligt at indfri de gode ambitioner. Børn har krav på et kvalificeret fritidstilbud, men fjerner man ressourcer fra den almindelige undervisning, vil det ikke føre til hverken et kvalitetsløft af folkeskolen eller til, at flere udsatte unge kommer godt videre i uddannelse og arbejde”, står der i brevet.

Skoleleder: Man bruger de samme penge to gange

Læs Folkeskolens analyse af udspillet: Var det virkelig bare det?

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er enig med DLF i, at det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen, hvis finansieringen af nye rammer for folkeskolen kommer til at være, som regeringen ønsker.

”Problemet er, at man bruger de samme penge to gange”, siger han. ”Når vi spørger skolelederne om, hvordan de har brugt muligheden for at konvertere understøttende undervisning, så svarer de, at de bruger den til tolærerordninger og co-teaching, som var hensigten”.

”Nu kommer man fra politisk side og siger, at de ikke kan finde flere penge, og så vil de tage pengene fra understøttende undervisning. Men gør de det, kommer det til at gå ud over specialundervisning, tolærerordninger og coteaching”, siger han.