Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har endnu engang i samarbejde med Danmarks Lærerforening undersøgt uddannelsesniveauet blandt personer, der er ansat i lærerstillinger i en kommunal grund- eller specialskole.

Trods intentioner om det modsatte er andelen af ikke-læreruddannede endnu engang steget.

Denne gang med et enkelt procentpoint til 19 procent. Men det er en fortsættelse af tendensen, hvor andelen af ikke-uddannede lærere bare er steget og steget siden 2012, hvor den var knap 10 procent.

Forsker: Lærere bliver i jobbet for eleverne

Siden 2012 er antallet af læreruddannede faldet med 3.550 personer, mens antallet af ikke-læreruddannede er steget med omkring 4.500 personer.

Stigningen i antallet af ikke-læreruddannede er primært sket blandt personer med en gymnasial uddannelse, men der er er også kommet flere ikke-læreruddannede lærere med en lang videregående uddannelse i lærerstillinger.

”Vi ser flere og flere undervisere uden læreruddannelse i folkeskolen. Størstedelen af dem er vikarer eller andre, der højst har studentereksamen med i bagagen. Det er alvorligt og ikke holdbart, for vi ved, at læreren er nøglen til at sikre både trivslen og elevernes udbytte af undervisningen. Det er en kompleks opgave at undervise, og det kræver en læreruddannelse at stå med det ansvar,” siger formand i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen om det nye notat.

Store regionale forskelle

Der er store regionale forskelle. Andelen af ikke-læreruddannede lærere er generelt højest i det østlige Danmark.

I flere kommuner er det omkring hver tredje lærer, der ikke er læreruddannet. I den modsatte ende af skalaen finder man Silkeborg, Hjørring og Aalborg, hvor kun mellem 5 og 7 procent af lærerstillingerne er besat af en person uden en læreruddannelse.

”Lokalt ser vi nogle tal, der ligger skyhøjt. Der ligger et stort ansvar ude i kommunerne for at gøre en målrettet indsats for at tiltrække og fastholde uddannede lærere til undervisningen, som jo faktisk er et krav i folkeskoleloven,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Høring skal sætte fokus på problemet

De manglende lærere i lærerstillinger er grunden til, at Danmarks Lærerforening sammen med Skolelederforeningen, KL og folketingsmedlem Astrid Krag (S) på fredag er vært for en høring på Christiansborg om rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen.

Her vil forskere, politikere, lærere, skoleledere og repræsentanter fra kommunerne komme med bud på, hvordan lærermanglen kan løses.

Lærerforeningens 2030-plan: 100 % uddannede lærere i skolen

Gordon Ørskov Madsen peger på, at løsningerne skal findes ved at gøre lærerfaget og arbejdet i folkeskolen attraktivt for de unge.

Han mener desuden, at der er behov for et større fokus på at fastholde de erfarne lærere, der i stor stil forlader skolerne – og på at få nogle af de mere end 28.000 lærere, der i dag arbejder uden for folkeskolen, tilbage.

I sidste ende understreger han, at det er samme håndtag, der skal drejes på. For lærerne har brug for bedre arbejdsvilkår og muligheder for at løfte opgaverne.

”Skal vi knække kurven, handler det om at gøre lærerarbejdet mere attraktivt og sikre større overskud i hverdagen. Når vi spørger lærere, der har forladt folkeskolen, hvad der fik dem til at kaste håndklædet i ringen, svarer de typisk, at rammerne gør det umuligt at være den lærer, man gerne vil".

"Der er simpelthen for lidt tid til at løse de mange og komplekse opgaver, der ligger i lærerarbejdet. Skal vi lykkes med at tiltrække og fastholde de uddannede lærere, kræver det mere tid og større overskud, og det handler i bund og grund om investeringer i folkeskolen,” siger Gordon Ørskov Madsen.