25 millioner kroner til praksisnær forskning i folkeskolen i 2023.

Sådan lyder det i et oplæg fra regeringen om fordelingen af nogle af midlerne i det, der kaldes for forskningsreserven.

I oplægget peger regeringen blandt andet på, at der trods gode hensigter og en række forandringer i skolen stadig er mange udfordringer i folkeskolen.

”Elevernes faglige resultater er ikke løftet tilstrækkeligt. Nogle elever oplever skolen for teoretisk og mister motivationen for læring, og der er en stigning i elever med psykisk mistrivsel og adfærdsmæssige udfordringer”, står der i regeringens oplæg til de kommende forhandlinger om forskningsreserven.

I år var forskningsreserven på 2,9 milliarder. Her besluttede politikerne, at over halvdelen - 1,6 milliarder - skulle gå til grøn omstilling.

I år ønsker regeringen så, at en del af reserven skal afsættes midler til skoleforskning.

Inklusion, mere praktisk skole og læreplaner bliver nævnt som eksempler på, hvilke skoleemner der kan forskes i.

Målet er at skabe ny viden inden for de temaer, som partnerskabet Sammen om Skolen fastlægger, som de mest centrale i folkeskolen.

Investeringen i mere praksisnær skoleforskning skal samtidigt være ”med til at understøtte et styrket vidensgrundlag for læreruddannelsen”.

Minister: Bedre vidensgrundlag for folkeskolen

Det var også et af ønskerne fra den udviklingsgruppe, som står bag forslaget til den nye læreruddannelse.

Det er også den udmelding, som uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) peger på, når han forklarer, hvorfor regeringen ønsker at afsættes 25 millioner kroner til praksisnær skoleforskning næste år.

”Udviklingsgruppen ønsker at styrke vidensgrundlaget for læreruddannelsen. Uddannelsen skal uddanne bedre til den praktiske hverdag og lærergerningen. Derfor vil vi gerne fra regeringens side lægge op til at styrke forskningen i, hvordan man skaber bedre vidensgrundlag for folkeskolen”, siger Jesper Petersen til folkeskolen.dk og peger på, hvilke emner man kunne investere i forskning i.

”Det kan være i temaer som inklusion, praksis-musiske undervisningsformer, forældresamarbejde osv.. Vi vil gerne involvere Sammen om skolen og aktørerne i Forum for læreruddannelsen i, hvad der vil være de vigtigste emner og så få dem ud at arbejde, så vi kan få et endnu stærkere vidensmæssigt grundlag for at øge kvaliteten af læreruddannelsen”.

DLF-formand: Lærere har behov for ny viden

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er glad for udmeldingen, som han mener, falder godt i tråd behovet, som nye lærere i folkeskolen har.

”Nye lærere peger på, at man gerne vil have øvet sig mere på uddannelsen i at etablere det gode samarbejde med forældre. Man ville gerne have øvet sig mere i skabe inkluderende fællesskaber ude på skolerne og etablere en undervisning, der lykkes bedre i forhold til de elever, der har særlige behov”, siger han og peger på, at inklusion af elever med særlige behov er den største opgave, som lærerne står med i skolen i dag.

Ifølge Gordon Ørskov Madsen har eleverne og samfundet ændret sig i løbet af de seneste 25 år.

”Det kræver noget andet af lærerne i dag, end det gjorde for 25 år siden. Det skal vi have taget meget mere ind i læreruddannelsen og folkeskolen, og det kræver noget forskningstilknytning. Og så kræver det nogle bedre overgange, en bedre læreruddannelse og at vi tilrettelægger og organiserer skolen på nogle mere hensigtsmæssige måder. Alt det er vi i gang med. Så der er meget, vi skal lykkes med”.