Organisationer bakker op om specialpædagogik

LL og DLF ser frem til, at lærerstuderende igen kan specialisere sig i specialpædagogik, så de kan bidrage til styrket inklusion gennem for eksempel co-teaching.

Publiceret Senest opdateret

Alt tyder på, at specialpædagogik igen bliver et selvstændigt fag på læreruddannelsen, da forslaget har mødt politisk opbakning, også fra regeringen.

Det er udviklingsgruppen bag oplægget til en ny læreruddannelse, som foreslår et undervisningsfag i specialpædagogik svarende til det, der tidligere hed linjefag. DLF og Lærerstuderendes Landskreds (LL) har deltaget i udviklingsarbejdet og ser frem til, at politikerne fører planen ud i livet.

“Lærere møder en mangfoldighed af børn med alle mulige behov, så vi har brug for kolleger med specialpædagogisk viden. Det kan både være til inspiration for kolleger og til at være med i forløb med co-teaching, så man kollektivt når flere børn med undervisningen”, siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF.

Det har været LL’s politik at få specialpædagogik genindført som et fag i læreruddannelsen, lige siden det blev afskaffet som linjefag i 2013.

“Det var paradoksalt, at man afskaffede linjefaget, et år efter at vi fik inklusionsloven”, siger forperson Caroline Holdflod Nørgaard og fortsætter: “Vi oplever en enorm efterspørgsel blandt studerende efter viden og redskaber, som kan klæde dem på til at styrke inklusionen”.

“Vi oplever en enorm efterspørgsel blandt studerende efter viden og redskaber, som kan klæde dem på til at styrke inklusionen”.

Caroline Holdflod Nørgaard, forperson i Lærerstuderendes Landskreds

Ifølge oplægget skal specialpædagogik stadig være et modul i lærernes grundfaglighed, så alle vil fortsat få kendskab til specialpædagogik. Men der mangler et fag i specialpædagogik, pointerer Regitze Flannov.

“Det er en god ide, at alle får en basisviden, og at nogle specialiserer sig. Vi har brug for dygtige lærere både i specialundervisningen og til blandt andet co-teaching på almenområdet, så jeg håber, de vil søge mangfoldigt”, siger hun.

Et undervisningsfag gør det ikke alene, tilføjer Caroline Holdflod Nørgaard.

“Når undervisningsministeren taler om specialpædagogik som et nyt fag på læreruddannelsen, får hun det til at lyde som et quickfix. Det tror jeg ikke på, for inklusion kræver ikke kun lærere med viden. Rammerne skal også være til stede, så undervisningsfaget skal bakkes op af for eksempel co-teaching og mellemformer, hvor lærere med specialpædagogiske kompetencer og lærere med kompetencer i fagfaglige fag supplerer hinanden”, siger LL’s forperson.

Faget bliver ikke for alle

Serie/Mission inklusion

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger i en artikelserie, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

Specialpædagogik blev blandt andet afskaffet som linjefag, fordi det blev et tilløbsstykke, som kunne gøre det svært for skolerne at skaffe lærere med de øvrige linjefag. Derfor vil udviklingsgruppen bag forslaget til en ny læreruddannelse sætte en grænse på, hvor mange der kan tage faget. Altså en såkaldt dimensionering. Det bliver med andre ord ikke alle kommende lærere, som kan få dyb indsigt i specialpædagogik.

“Der skal være dygtige lærere til alle fag, og alle fag har brug for fornuftige fagmiljøer, så hvis alle studerende vælger specialpædagogik, kan dimensionering være et greb, man kan blive nødt til at bruge. Men lad os nu se, om det bliver nødvendigt”, siger Regitze Flannov.

At specialpædagogik var rasende populært, understreger, at lærerstuderende ser inklusion som en vigtig opgave, mener Caroline Holdflod Nørgaard.

“Det har været et generelt problem, at nogle fag har fyldt mere på læreruddannelsen end i skolerne. Derfor bakker vi op om en dimensionering. Vi siger blot, at det ikke alene skal være karakterer, som afgør, om en studerende kan få undervisningsfaget. Mange har arbejdet i frivillige rådgivninger eller har på anden vis været i kontakt med sårbare grupper, så vi forestiller os en form for kvote 2-ordning”, siger hun.

I Finland kan man uddanne sig til specialundervisningslærer ved en etårig overbygning til læreruddannelsen eller som en selvstændig femårig uddannelse. Den sidste kvalificerer til at undervise både i almenundervisningen og i specialklasser. Bør vi kopiere finnerne?

“Vores langsigtede politik er stadig, at læreruddannelsen skal være en femårig kandidat i didaktik, og her ser vi blandt andet efter inspiration i Finland. Vi skal også sikre lærere mulighed for livslang efteruddannelse til gavn for eleverne, og her er det oplagt med en specialpædagogisk diplomuddannelse”, siger Regitze Flannov.

Caroline Holdflod Nørgaard hæfter sig ved, at udviklingsgruppen opererer med et livslangt læringsperspektiv:

“Det vil være interessant at se på særskilte overbygningsuddannelser, for eksempel i specialpædagogik. En psykologfaglig overbygning vil også være oplagt for lærere, som har haft specialpædagogik på læreruddannelsen”.

De politiske forhandlinger om en ny læreruddannelse ventes at gå i gang inden sommerferien.

Powered by Labrador CMS