Asger lavede selv sin planche om krabber og sin fine lille krabbeformede bog med svar på alle spørgsmål om krabber, han syntes var vigtige. Samtidig var Kjartan færdig med at lave planche om muslinger, og så besluttede Kjartan og Asger på eget initiativ at tage fat på fladfisk og knoklede i tre dage i og uden for skoletiden, så de selv syntes, de blev helt stressede af det.

Asgers og Kjartans lærelyst lever og har det godt, og de to kvikke og velformulerede drenge møder dagligt udfordringer i 3. klasse på Langhøjskolen i Hvidovre, der i to år har arbejdet intensivt med undervisningsdifferentiering i alle klasser.

I hele september har klassen haft projektarbejde om stranden. Projektet startede med hyttetur i Odsherred, hvor hver gruppe skulle samle forskellige slags sten, muslingeskaller, sand, vandplanter og et levende dyr. Det hele blev arts- og typebestemt efter medbragt fordelingsnøgle og iagttaget i lup, mikroskop og vandkikkert. Hjemme igen i Hvidovre valgte grupperne dyr, sten eller planter og brugte så, hvad lærerne Torben Pedersen og Sanne Dam kalder sol-modellen. Med emnet i midten skrev eleven et spørgsmål ved hver solstråle, de formulerede simpelthen, hvad de selv kunne tænke sig at få at vide om en musling, en flintesten eller en kutling. Næste skridt var at skaffe alle svarene i bøger eller eventuelt på Internet, sortere spørgsmål og svar i 'kasser' og skrive et længere stykke om en af 'kasserne', for eksempel muslingernes føde. Teksten skulle læses op for resten af gruppen, og til sidst blev hele arbejdet fremlagt som planche, bog, udstilling eller andet.

Sjovt

- Det var sjovt at finde på spørgsmålene og skrive på computer, og det er anderledes at arbejde på den her måde, hvor man kan gå på biblioteket og finde svar på det, man ikke ved. Det kan man jo ikke, hvis der er et regnestykke, man ikke kan finde ud af, forklarer Kjartan.

Men det er ikke kun, når 3.a arbejder med tværfaglige projekter, at undervisningen er individuelt tilrettelagt. Til daglig har hver elev et ugeskema med dansk på den ene side og matematik på den anden. Her skriver Torben Pedersen, hvor mange sider i Sigma-matematikbogen der skal laves i løbet af ugen, og nedenunder vælger eleven sig ind på de matematikværksteder, han eller hun vil arbejde i, når siderne i regnebogen er lavet.

Børn som Kjartan, Aske, Asger og Sine var godt i gang med at lære at læse, da de startede i 1. klasse. Men hele klassen havde også trænet sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen, så Sanne Dam behøvede ikke begynde forfra med alfabetet. Omkring efterårsferien i 1. klasse sluttede Sanne Dam en dansktime med at sætte kasser fulde af små opgaver, ordæsker og andet på bordet, og så gik hun til frikvarter. Da hun kom tilbage, havde eleverne slet ikke holdt fri, men var dybt optaget af at bruge deres nyerhvervede danskfærdigheder.

- Selvfølgelig gennemgår jeg ved tavlen, når der er nye ting. Men de elever, der selv har gennemskuet de nye opgaver, de går bare videre, fortæller Torben Pedersen, der også lægger en halv times mundtlig matematik ind en gang imellem, uden at eleverne ved det på forhånd.

Ny rolle

Men ellers er hans rolle som lærer blevet en helt anden, han er i høj grad konsulenten, der hjælper eleverne videre, hvor der er behov. Og han må jo så konstatere, at de i høj grad kan lære sig tingene selv.

Sanne Dams største frustration går på, at hun ofte er nødt til at forlade det hele, når alle er godt i gang, for at gå over og passe undervisningen i en anden klasse. Frikvartererne bløder klassen helt automatisk op, for ofte arbejder både elever og lærere videre, og så må pausen komme, når børnene trænger til den.

- Når jeg ser en elev, der ikke laver noget, bliver jeg bekymret. Men så må jeg spørge mig selv, om vedkommende havde hørt efter, hvis det havde været almindelig klasseundervisning - og i sidste ende kan de ikke gemme sig, når der skal fremlægges, eller jeg kommer og spørger. Og jeg tror i hvert fald ikke, eleverne lærer mindre på den her måde. Og vi kan jo se, at de rykker sig, at de formår at arbejde selvstændigt, og vi får nogle gladere børn i skolen, fordi de langt hen ad vejen har et frit valg, siger Sanne Dam.

Der er kun 20 elever i 3.a, og klassens tre lærere har det virkelig godt sammen. Samtidig er forældreopbakningen i det store og hele optimal - forældrene er stolte over de mange flotte ting, børnene laver, og passer selv deres hjemmearbejde med at følge op på ugesedlen. kara