De kvikke holdes nede

To unge kvinder fortæller om, hvordan deres lyst til at lære blev kvalt i folkeskolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Obs-klasse! Det var beskeden til Line Møller Jensen efter 1. klasse på en skole i Brøndby Strand i slutningen af 1970'erne. Den tog hendes forældre ikke for gode varer, og de flyttede hende til en anden folkeskole i kommunen, hvor hun sprang 2. klasse over og røg direkte i 3. Lines problem var nemlig ikke, at hun var bogligt svag, uinteresseret eller uopmærksom. Hun var for kvik.

Nu var der mange i Lines klasse, der blev henvist til obs-klassen, læreren var nyuddannet, og alt gik galt fra starten. Men Lines erfaringer gennem yderligere otte års folkeskole i Brøndby Strand og i Ringe Kommune på Fyn er de samme - de kvikke børn skulle holdes nede.

Før sommerferien skrev den nu 26-årige cand.comm.-studerende Line Møller Jensen et debatindlæg i Politiken om sine oplevelser i folkeskolen. I Fyens Stiftstidende en måneds tid senere skrev den 18-årige gymnasieelev Maija Haastrup en kronik om samme emne. Folkeskolen satte de to unge kvinder stævne på en folkeskole i København.

Line: - Nu var jeg jo lille, men jeg oplever det, som om jeg var tændt på at lære en hel masse. Og så fik jeg besked på, at jeg ikke skulle stikke næsen frem - det kunne godt være, at jeg kunne stave til ko, men nu skulle vi lige først lære bogstaverne. Min lyst til at lære blev dræbt, hvor skolen efter min mening burde være et sted, der stimulerede børns lyst til at lære noget! 'Du skal holde dig tilbage, så de andre elever ikke føler sig underlegne', sagde lærerne, 'lad være at række hånden så meget op' og 'kan du ikke gå lidt ned i tempo, så de andre ikke føler sig trykket'.

Mistro

Nu er det ved at være længe siden, Line gik ud af folkeskolen. Men det er kun to år siden, Maija Haastrup med et lettelsens suk forlod folkeskolen hjemme i Aarslev ved Odense.

- Jeg kunne læse og regne lidt, da jeg begyndte i skole, fordi jeg har to storesøstre, der havde moret sig meget med at lege skole med mig, og i starten stirrede lærerne forbløffet på mig, fordi der var et barn, der kunne læse. For mig var det en stor ting at skulle i skole og lære at læse en masse spændende bøger, men der gik jo fire år, før jeg fik lov at se en rigtig bog fra indersiden. Vi havde nogle bøger i dansk, der hed 'Læs & Forstå', hvor der var uddrag af romaner med spørgsmål til. Nogle gange begyndte jeg at besvare spørgsmålene med det samme, fordi jeg havde læst bøgerne - jeg havde jo hurtigt fået mig et lånerkort. Men læreren troede simpelthen ikke på, at jeg havde læst bøgerne!

Line: - Ja, den mistro har jeg også oplevet. Jeg kan huske, da jeg fik min første stil for. Jeg havde virkelig gjort mig umage, og da jeg så fik stilen tilbage, fik jeg at vide, at jeg ikke skulle benytte mig af, at jeg havde en mor, der kunne skrive. Jeg havde ikke fået hjælp af min mor, og jeg fik virkelig paranoia, så jeg har faktisk ikke spurgt min mor om råd, før jeg kom på universitetet!

Maija Haastrups mor er regnskabsuddannet, og Maija er også meget glad for tal. Hverken Maija eller hendes mor syntes, hun skulle tage med til London i 9. klasse med en lærer, de ikke brød sig om. I stedet tilbød skolen hende, at hun kunne gå en uge i 8. klasse eller læse 'Fiskerne' og fortolke den. Familien valgte en tredje løsning - Maijas mor brugte en uge på at lære hende at løse andengradsligninger. Maija havde nemlig flere gange bedt sin matematiklærer om nogle bøger med sværere matematik, men fået besked om, at enten måtte hun vente til gymnasiet, eller også måtte hun gå i 10. klasse, hvor de muligvis ville nå til andengradsligningerne. Maija Haastrup blev skoletræt og lavede de sidste år kun det allernødvendigste skolearbejde.

Line Møller Jensen skrev sin kronik som en reaktion blandt andet på en udtalelse om, at det som lærer er lettere at mobilisere sin omsorg over for et forsømt barn end over for et i det dyreste mærketøj. Line Møller Jensens erfaring er nemlig også, at folkeskolen ikke er gearet til krævende børn fra gode, ressourcestærke hjem:

- Det kan ikke være rigtigt, at der ikke er plads til elever, der kan lidt over gennemsnittet. Jeg kunne forstå det, hvis man var sådan en totalt klog nørd.

Må udvide omsorgen

- Forcen ved folkeskolen er, at man lærer, at verden er mere broget end som så. Man kan godt blive noget ensporet, hvis man kun møder sin egen slags, men derfor må folkeskolen også udvide sin omsorg til også at omfatte de elever, der er kvikkere end gennemsnittet, siger Line Møller Jensen, der selv er mor til en søn på et år. Umiddelbart efter sin egen skoletid var hun overbevist om, at hendes børn aldrig skulle i folkeskolen, men nu er hun mere indstillet på at prøve, hvis der ligger en god folkeskole i nærheden af, hvor hun bor til den tid. Men hun vil hele tiden være parat til at flytte ham.

Maija Haastrup ærgrer sig over, at hendes forældre ikke havde mulighed for at sende hende i en privatskole for eksempel som den, hendes kusine gik i, hvor hun fik engelsk i børnehaveklassen og fransk fra 4. Hun mener, der skal laves noget helt om ved folkeskolen, muligvis en tilbagevenden til en opdeling af børnene efter 5. klasse i en form for boglig og faglig linje.

- Det skal selvfølgelig ikke være sløjd og formning resten af tiden, men også noget dansk, engelsk og matematik. Men de, der hellere vil arbejde med træ eller ler, skal have lov til det, måske som en form for udvidelse af valgfagssystemet. Men det skal være sådan, at man selv skal bede om det. Ingen skal nægtes at lære noget.

Den holder ikke

- Den holder ikke, den der med 'at være god med sine hænder', siger Line. En tømrer i dag har også brug for boglige færdigheder, ikke mindst hvis han vil læse videre til konstruktør eller andet - alle skal kunne nogle ting i dag.

Line Møller Jensen håber på, at folkeskolen er ved at blive bedre til en individuelt tilpasset undervisning, og at computernes indtog måske kan gøre det endnu lettere. I sin egen omgangskreds og familie kender hun mange, især drenge/mænd, som var alt andet end boglige, da de gik i skole, men som oppe i 20'erne har taget studenterkursus og er begyndt på en videregående uddannelse. Derfor afviser hun blankt tanken om en opdeling af eleverne tidligt i skoleforløbet.

De to unge kvinder kan derimod blive enige om, at det måske var en idé, at klassesystemet i folkeskolen blev brudt op, så man ret tidligt i skoleforløbet kun havde en stamklasse i visse fag og så tilbragte en del af sine undervisningstimer sammen med andre elevgrupper.

De mener ikke, det gør spor, at eleverne demonstrerer indbyrdes forskellighed, og tror ikke på, at det får de såkaldt stille piger til at åbne munden, at man tvinger de kvikke til at lukke deres.

Line: - Det er lærerens ansvar at hive dem frem, der er tilbageholdende, det skal ikke gå ud over de andre elevers samvittighed.