Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Politikere og skoleledelser er i år begyndt at sætte rammerne for digital teknologi i bestræbelserne på at bruge digitale teknologiers fordelagtigt og samtidig minimere teknologiernes uønskede effekter på børn og uddannelse. En sådan rammesættelse er nødvendig, men den skal suppleres med obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen og på ungdomsuddannelser for at have en langtrækkende effekt på vores samfund.

SnapChats anvendelse af chatbotten 'My AI' har hen over sommeren bragt diskussionen på kogepunktet i Danmark og aktualiseret, hvad forskere i årevis har betegnet som et fundamentalt problem. Der er et ureguleret marked for den “gratis” software, som danner rammerne for vores børns sociale verden.

Gennem nationale initiativer, men også transnationale rammeaftaler skal virksomheder have et sæt spilleregler, som klart og tydeligt markerer, hvad vi finder acceptabelt for børn og unge. Arbejdet er begyndt på EU plan med The Digital Action Plan og den såkaldte EU 'AI act', som forventes at spille en stor rolle i de enkelte medlemslande herunder også i Danmark.

Den danske facon

Mens vi venter på denne lovgivning fra EU og eventuelle danske lovgivningsinitiativer, er der et stykke arbejde, der ikke kan udskydes længere. 

Gennem uddannelse i folkeskolen og gymnasier skal vi sikre, at alle børn og unge uanset postnummer, køn og alder får et fagligt fundament i teknologiforståelse, der gør dem i stand til kritisk og konstruktivt at tage stilling til digitale teknologier i deres verden og på sigt være med til at bygge et demokratisk Danmark - også i det digitale. Derigennem får børn og unge også en kvalificeret stemme i spørgsmål om digital teknologi, som vi som voksne skal lytte til i den igangværende rammesættelse af digitale teknologier.

Lad os tage diskussioner på den danske facon – gennem dialog og ikke igennem gennem forbud. Ellers efterlader vi blot eleverne i stikken.

Plan ligger allerede på ministerens bord

Det er efterhånden et par år siden, at forsøgsperioden med teknologiforståelse på en række udvalgte folkeskoler udløb. Erfaringerne var positive og pegede samtidig på, hvad der skal justeres. Men siden er intet sket. Politikerne sidder på hænderne.

Hvis regeringens visioner om åndsfrihed, ligeværd og demokrati for børn og unge skal opfyldes i en verden, hvor vi måske nok kan sætte rammer, men hverken kan eller bør blokere for al digital teknologi, kunne et godt sted at starte være at indføre digital teknologiforståelse som en obligatorisk del af børn og unges uddannelser. Planen for en obligatorisk digital teknologiforståelse ligger allerede på undervisningsministerens skrivebord. Den kan passende koble sig tæt til regeringens digitaliseringsstrategi.

Nu må politikerne tage stilling til, om det er nu, vi skal til at hjælpe børn og unges vej i den digitale verden, eller om det lige skal simre i gryden nogle år endnu. Det er ikke svært at se, hvad vores børn har brug for.

Men vi skal samtidig huske at bruge den danske folkeskole til det, den er så god til: At danne nye generationer. Ikke i billedet af vores egen forgangne tid, men til den tid, som nye generationer vokser op i.

Eleverne skal kunne udvikle deres egen forståelse af digital teknologi, så de kritisk og konstruktivt kan deltage i udviklingen af deres eget liv, i fællesskaber og i samfundet, hvor digital teknologi også i fremtiden vil spille en stor rolle.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 4-600 ord til debat@folkeskolen.dk.