Kritisk DSA-lektor: ”Det er et morads, og jeg er bekymret”

Forslaget til en ny læreruddannelse kommer ikke til at løse udfordringerne inden for dansk som andetsprog foreløbig. Nye specialister vil tidligst blive udklækket i 2026, påpeger lektor Lone Wulff - og samtidig lægges der op til at halvere det obligatoriske fællesfag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis det nogensinde skal lykkes at løfte de svageste elever i den danske folkeskole, kræver det både specialister i dansk som andetsprog, samtidig med at alle lærere har en generel basisviden på området.

Det står i hvert fald lysende klart for DSA-lektor Lone Wulff fra Københavns Professionshøjskole her ni år efter, at dansk som andetsprog uden forklaring pludselig røg ud som linjefag ved reformen af læreruddannelsen i 2013.

"Når jeg ser, hvad der foregår i klasserne og taler med lærere og studerende i praktik, så er det tydeligt, at de er voldsomt udfordrede. De kan godt se, at der er nogle elever, der har det svært. Men de synes, det er svært at imødegå og gøre noget ved de udfordringer. Ved hver semesterstart har jeg kommuner, der spørger, om jeg ikke har nogle studerende, der kan noget, fordi de mangler nogen, der kan noget i dansk som andetsprog. Der er virkelig mangel på det. Der er jo ikke rigtig nogen, der bliver uddannet i det mere", siger Lone Wulff.

Ganske vist finder hun det fantastisk, at udviklingsgruppen, der under Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet et forslag til en forbedret læreruddannelse, nu lægger op til at genindføre faget dansk som andetsprog, hvilket altså vil medføre, at der igen vil blive uddannet specialister på området.

Stritter i alle retninger

Stritter i alle retninger

Men forslaget løser intet nu og her, påpeger hun.

For det første ved man aldrig, hvad der kan ske i den politiske proces - og skulle forslaget blive en del af den politiske vedtagelse, vil det i bedste fald betyde, at de første DSA-uddannede folkeskolelærere vil blive udklækket i 2026 eller 2027.

Så i de mellemliggende år er skolerne nødt til at finde på andre løsninger alligevel, lyder det fra lektor Lone Wulff - der kalder situationen på DSA-området for "et beskæmmende eksempel på en professionsuddannelse, som ikke samstemmes med professionen".

"Det er et morads. Det stritter i alle retninger, og jeg er kritisk og bekymret", siger hun.

Hendes bekymring mindskes ikke ligefrem af, at den samme udviklingsgruppe også lægger op til at halvere det obligatoriske fælles modul 'Undervisning af tosprogede elever' fra 10 til fem ECTS, hvilket svarer til cirka 30 timers undervisning.

Det fælles modul, hvor alle studerende præsenteres for en generel og fagrettet indsigt i sproglig udvikling, blev indført, da DSA-linjefaget blevet afskaffet med et pennestrøg i 2013.

Det betyder altså, at der lægges op til en halvering af generalistkompetencen hos alle nyuddannede lærere, påpeger Lone Wulff.

"Jeg har prøvet at spørge ind til, om der er en sammenhæng mellem, at de vil genindføre faget og samtidig reducere fællesfaget. Det glider de af på. Men det har jo ikke noget med hinanden at gøre. Det er selvfølgelig fantastisk, at der ad åre igen vil komme specialister ud - men samtidig er det altså min påstand, at de personer, som har udtænkt denne del af forslaget til en forbedret læreruddannelse, ikke har nogen som helst fornemmelse for, hvad der foregår i folkeskolen og i klasserne. Nu siger de, at de udfordringer, der er, kan man klare på den halve tid - det er meget problematisk i forhold til folkeskolens virkelighed", siger Lone Wulff - og tilføjer:

"Man kan jo ikke undervise de studerende i det samme på et lille bitte kursus".

Det mindsker ikke ligefrem Lone Wulffs bekymringer, at udspillet til en forbedret læreruddannelse nu skal forhandles politisk.

"Nu bliver det en politisk sag, og det vi er bekymret for, er om vi bliver slagtet helt. Altså at nogen for eksempel siger, at de dér 5 ECTS gør meget bedre gavn i religion. Det er jo så nemt at fjerne. Men det er bare super-enormt vigtigt, at alle lærere kommer ud og ved noget om det her for, at vi kan få løftet de svageste 10 procent i folkeskolen. Det sker ikke af sig selv", siger hun.

Powered by Labrador CMS