Mens drengene glædede sig til at få flere venner, råbte og skreg pigerne i protest, da de kort før jul fik at vide, at deres to 6.-klasser skulle lægges sammen efter nytår.

»Vi kunne ikke lide pigerne i a-klassen. De gjorde alting forkert. En pige fra vores klasse var oppe at slås med én fra deres, og de rev hinanden i håret«, fortæller 13-årige Hülya Uslu fra Sødalskolen i Århus.

»Når en af os blev uvenner med én af dem, var vi alle sammen uvenner«, uddyber Weam Rachid.

Sødalskolen ligger for foden af indvandrerghettoen Gellerupparken i Århus. Det frie skolevalg fik de danske elever til at sive fra de to klasser. Kort inde i skoleåret var der kun henholdsvis 11 og otte elever tilbage - alle tosprogede.

Blot få måneder efter sammenlægningen er pigerne blevet veninder på tværs af klasserne, godt hjulpet på vej af et fælles fodboldhold, som først vandt skolemesterskabet i Århus Amt i en turnering under Dansk Skoleidræt og i forrige uge spillede om danmarksmesterskaberne i Skærbæk.

»Fodbolden fik os til at tale mere sammen, så pludselig blev vi veninder«, fortæller Weam Rachid, holdets anfører.

»Vi skal spille sammen og er nødt til at råbe 'Godt klaret' til hinanden«, tilføjer Laura Vasquez Campos.

Til neglene faldt af

Pigernes sammenhold er vokset i takt med resultaterne på fodboldbanen, og skoleturneringen kom som en gave, mener Steen Lassen, klasselærer i 6.x.

»Pigerne var usikre på, hvem de andre var, og de ledte efter dårlige historier om hinanden. Når man selv er i forsvar, er det godt at have noget at hugge ned på de andre med. Men de fælles oplevelser præger dem meget. I den første turnering spillede de, så neglene faldt af, men de skulle alligevel ikke bruge fødderne, for det gik så godt, at de svævede derfra«.

Pigerne spiller for at vinde, men ikke for enhver pris, understreger den anden klasselærer, Truels Truelsen, der træner holdet.

»Jeg gør meget ud af at lære pigerne om fairplay og kammeratskab på et hold. En af dem har et heftigt temperament, men hun må ikke lade det gå ud over hverken kammerater, modstandere eller dommer«, siger han.

Både lærere og elever er enige om, at fodbolden ikke skal have al ære for, at det går bedre i timerne.

»Der var lidt for meget kaffeklub over de gamle klasser: 'Vi sidder her og hygger os, og så øv: Nogle lærere vil forstyrre os med undervisning'. Nu ligner det en almindelig klasse, og det er blevet tydeligt, at vi skal nå nogle faglige mål«, siger Steen Lassen.

»Det hjælper også, at lærerne blander os, så alle sidder ved siden af en fra den anden klasse«, supplerer Laura Vasquez Campos.

Weam Rachid flyttede sit navneskilt til et andet bord, da hun mødte efter juleferien og så, at hun skulle sidde ved siden af én, hun havde skændtes med.

»Vores lærer sagde, at vi skulle sidde sammen, og nu er vi gode venner. Det havde jeg ikke troet, men man skal aldrig sige aldrig«, erkender hun.

I dag er pigerne stolte af deres klasse.

»I begyndelsen blev vi ved med at sige, at vi gik i 6.b, men nu siger vi 6.x. Det lyder sejere, for ingen andre klasser på skolen hedder noget med det bogstav«, siger Hülya Uslu.