I opskriften står tre æg – men der er kun to i køleskabet, så Jette Kjærgaard øjner en mulighed for at træne JKs hovedregning midt i pandekagebagningen.

»I mine øjne er du familie«

Lærer Jette Kjærgaard har været værge for den unge afghanske flygtning JK, som flygtede alene til Danmark i 2011. Sammen har de været meget igennem, og i dag regner hun ham som en del af familien.

Publiceret

MANGE VIL VÆRE VÆRGE

Den, der har forældremyndigheden, skal drage omsorg for den ungeog skal tage beslutninger om den unges personlige forhold ud fraden unges interesse og behov. Kommunen har pligt til at inddrageforældremyndighedsindehaveren i vigtigere spørgsmål vedrørende denunge. Røde Kors har de sidste par måneder oplevet stor interessefor at blive værge for uledsagede flygtninge. Det betyder, atorganisationen har omkring 300 værger på landsplan og kun manglerværger i Halsnæs Kommune. Til gengæld kan man melde sig til andrefrivillige aktiviteter på Røde Kors' hjemmeside.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

JK (anonymiseret på anmodning 21/4-21, red.) ved godt, i hvilket skab i entreen han skal hænge sin jakke. Og Jette ved, at han helst vil have sukker i kaffen. De har kendt hinanden længe nu, siden 2011, hvor afghanske JK kom til Danmark i januar, og lærer Jette Kjærgaard blev hans værge via Røde Kors. Han var kun 13 år og uledsaget flygtning, så hun var hans bisidder i mødet med asylsystemet Og da han et par måneder efter fik opholdstilladelse, fik hun forældremyndigheden.

»Jeg pralede af dig over for de andre på centret. Jeg fortalte, at vi havde det godt sammen, at det var, som om vi altid havde kendt hinanden. Og jeg var stolt over, at du gad hjælpe mig og være min værge«, siger JK og griner lidt genert. Han kigger ned i sin kaffekop og rører sukker i.

Asylbørn elsker at lære

I dag er han 17 år og stadig ikke myndig, men for nylig fik han sin mor og sine seks yngre søskende familiesammenført til Danmark, så nu er det hans afghanske mor, der har forældremyndigheden over ham. Men der er ingen tvivl om, at Jette Kjærgaard har en stor plads i hans hjerte - hun er stadig hans danske mor.

»Jette har altid været der for mig, og jeg har lært så meget sammen med hende«, siger han og vender sig om mod hende: »Hvis jeg ikke havde kendt dig, havde jeg ikke kendt et dansk hjem. Mine forældre var her ikke, så jeg så dig som en mor«.

Jette Kjærgaard smiler til ham:

»I mine øjne er du familie. Vi holder sammen. Det er jo helt vildt, hvad vi har oplevet sammen de sidste par år«.

Fra flugt til udflugt

JK flygtede fra Afghanistan i 2010. Hans onkel, som samarbejdede tæt med Taleban, syntes, han var ved at nå en passende alder til at skifte koranskolen ud med en af Talebans egne skoler. Her bliver unge drenge oplært i den talebanske tradition og uddannet til at blive selvmordsbombere.

Onklen tilbød forældrene en plads til JK på rekrutteringscenteret, men JK ville ikke være talebankriger. Det svar faldt ikke i god jord, og forældrene betalte en menneskesmugler for at få JK ud af landet. Efterfølgende »forsvandt« faren, og moren og hans seks søskende flygtede over grænsen til Pakistan. Alt det vidste JK ikke noget om, for han var på vej til Europa.

Da han ankom til Danmark og fik Jette Kjærgaard som værge, kunne han ikke et ord dansk, og Jette kunne ikke et ord pastho, så de kunne ikke tale sammen. For at undgå bare at sidde og kigge på hinanden tog de på mange ture; zoologisk have, museer og andet.

Deres første udflugt gik til Helsingør. Hun ville invitere ham ud at spise, men det takkede han nej til. Han var genert og turde ikke spise med en fremmed.

I dag synes JK, det er hyggeligt at spise sammen med Jette, og han taler glimrende dansk. På fem år er han gået fra at være analfabet til at have bestået en 9.-klasseeksamen. Og det er virkelig imponerende, synes Jette Kjærgaard.

»Jeg kunne godt lide at gå i skole«, fortæller JK. Hun afbryder, for hun synes, han underdriver lidt: »Du var da helt vild med det i starten«, griner hun. »Hvis det går godt efter 10. klasse, vil jeg gerne på hf eller teknisk skole. Jeg har sværest ved engelsk og matematik. I de andre fag går det rimeligt godt«, siger JK.

Flere børn blandt flygtninge giver pres på skolerne

Jette vil gøre en forskel

Jette Kjærgaard meldte sig som frivillig værge hos Røde Kors, fordi hun gerne vil gøre en forskel for børn som JK. Hun har tidligere arbejdet på en asylskole og havde svært ved at slippe området, da hun vendte tilbage til folkeskolen.

Også hendes lærerkolleger har fulgt livligt med i JKs liv og jævnligt spurgt ind til, hvordan han har det:

»Jeg tror, det ligger i lærerkulturen. Man er jo blevet lærer, fordi man gerne vil arbejde med mennesker og gøre en forskel for nogen, så på den måde ligger det godt i tråd med at være frivillig«.

Hun er slet ikke i tvivl om, at værgerollen er et vigtigt job:

»Det er børn, der står i et land, de ikke kender noget til. Mange har dårlige erfaringer med myndighederne, blandt andet fra Grækenland, og så kan det være svært at vide, hvem man kan stole på. Derfor er det vigtigt at have en værge, som altid er på barnets side«.

Flygtningebørn: Fem gode råd til at tackle traumer i klasselokalet 

Bisidderrollen

Jette Kjærgaard synes, det har været spændende at sætte sig ind i asylsystemet og JKs juridiske rettigheder.

»Værgerollen er todelt. Der er den sociale og medmenneskelige side, og så skal jeg være bisidder og sikre, at asylbehandlingen foregår rigtigt. Heldigvis gik det lige efter bogen med JKs opholdstilladelse«.

Efter et par år i Danmark tog en af JKs bekendte til Pakistan, og her hørte han, at nogen spurgte til JK. Han tog et telefonnummer med til Danmark, og da JK ringede op, viste det sig, at det var hans mor, der sad i den anden ende.

Sammen med en jurist gik Jette Kjærgaard og JK i gang med at søge om familiesammenføring, og den proces har været noget af det sværeste for hende.

»Jeg har haft ondt i maven mange gange. Det er et stort ansvar at vide, at hans familie var flygtet til Pakistan og sad i et lille telt og ventede. Jeg følte mig magtesløs«, siger hun.

JK er selv frivillig

På Røde Kors' modtagelsescenter i Gribskov er JK nu selv blevet frivillig for uledsagede unge asylansøgere. Her bager han snobrød, spiller banko og spiser slik med de unge for at give de nyankomne noget af det, han selv savnede.

Jette Kjærgaard er blevet spurgt, om hun vil være værge igen. Det sagde hun nej til:

»Følelsesmæssigt er jeg ikke klar til at lukke en ny ind. Om nogle år er jeg måske klar igen«.