Fællesskab og undervisning er hinandens forudsætninger, mens læring og individualitet er hinandens forbandelser. 

Sådan åbnede pensioneret lærer og tidligere formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge lørdag den sidste debat på Danmarks Lærerforenings scene på Folkemødet.

Lærer Mette Frederiksen havde på forhånd sagt, at emnet for debatten ”Giv os undervisningen tilbage” var noget fluffigt. 

Og netop derfor lagde hun ud med at fortælle, hvordan hun skaber begejstring i sine dansktimer ved at lade eleverne sanse H.C. Andersen på en nattergaletur i naturen kl. 5 om morgenen.

”Jeg mener, at jeg hver dag bør gå ind ad døren og bære folkeskolens renommé på min skuldre. Det gør jeg ved at vise begejstring, styrke fællesskabet og give den gode undervisning mere plads". 

"Det er vanvittigt vigtigt, at alle elever føler, at de hører til. Det kan vi give dem ved at lære dem at løfte blikket mod noget fælles tredje – en oplevelse, hvor de sanser litteraturen”, lød det fra dansklæreren.

Vi er skabt til at lære gennem efterligning

Nattergaleturen vakte begejstring. Hos eleverne, som kom hjem og fortalte om, at de havde hørt fuglen synge 15 gange. Hos skoleledelsen, som tog imod de hjemvendte elever på skolen. Hos forældrene, som Mette Frederiksen sørgede for at dele oplevelsen og formålet med. 

Og nu på debatten arrangeret af Dansklærerforeningen, hvor de øvrige paneldeltagere professor Lene Tanggard, udvalgsformand Regitze Flannov fra DLF og børnebogsforfatter Cecilie Eken alle fremhævede eksemplet som eksemplarisk.

Her er ti bud til lærerne for en demokratisk folkeskole

”Vi tror, at vi skal efterligne computerens hurtighed. Så vi galopperer afsted på en måde, som vi voksne tåler dårligt, og som børnene slet, slet ikke kan tåle. De er i konstant overstimuleret. Men her kommer der så en tydelig voksen, som tager eleverne med ud i naturen i stedet", sagde Cecilie Eken. 

"Jeg bliver helt rørt, for det er jo der, vi er skabt til at være, og den måde vi er skabt lære. Vi er ikke skabt til læringsportaler, men til at lære gennem efterligning, og derfor er der nødt til at være begejstrede voksne, der viser børnene, hvordan de komme ind i litteraturen”.

Forfatteren har gennem de seneste 25 år besøgt mange folkeskoleklasser for at tale med dem om litteratur og sprog, for hendes tekster bliver flittigt brugt i danskundervisningen og til afgangsprøverne. 

”Jeg møder mange meget engagerede dansklærere, men nogle gange møder jeg unge dansklærere, som ikke selv ville gide at åbne en bog, og så er der virkelig lang vej igen. Det skal være os voksne, der viser dem begejstringen og siger: 'Det, at jeg kan ord, giver mig magt over mit liv. Det vil jeg gerne lære dig, lille Ib, så du kan få magt over dit liv'”.

Ikke middelmådig, men middelmodig 

Et andet eksempel på god undervisning fra Mette Frederiksen handlede om de erkendelser litteraturen kan give eleverne, fordi litteraturen er et sted, hvor vi kan komme til at tænke stort om livet og om at være menneske.

Hun beskrev, hvordan de i hendes klasse læste Kenneth Bøgh Andersens 'Djævelens Lærling', hvor de gerne skal nå frem til at erkende, at vi alle har skyggesider, og det skal gerne være en befrielsen. 

Men langt inde i det fælles erkendelsesprojekt, var der en 12-årig dreng, der sagde:

”Mette, det med at stræbe efter det perfekte, det er jo garanteret kun de mennesker, der ikke kan udholde det uperfekte. Hvis vi kan leve med det uperfekte, så er det jo ikke noget problem”.

Hvilke bøger skal du læse med din klasse til næste år?

”Den erkendelse kom jo ikke fra mig. Den fik han fra litteraturen”, sagde hun.

Regitze Flannov ser Mette Frederiksens litteraturundervisning som eksempler på den form for undervisning, der giver fordybelse og forglemmelse ind i faget.

”Jeg har været rundt i mange debatter her på Folkemødet, som har taget udgangspunkt i emner som trivsel, kropsskam og høj begavelse, og hver gang må jeg svare det samme, at folkeskolen skal sigte mod det brede dannelsesbegreb, som kan samle alle de individuelle udfordringer op". 

"Der skal ikke være fokus på ensidige færdigheder, men på at eleverne oplever at sanse sammen og forglemme sig selv et øjeblik”, sagde Regitze Flannov.

Hun kunne fortælle, at partnerne i Sammen om Skolen er enige om at se på fagrækken, særligt i forhold til indholdet af fagene, fagtrængslen og konsekvenserne af at være bundet af kravene til prøverne.

”Vi skal understøtte, at folkeskolen er noget i sig selv, den er ikke noget, vi skal jagte igennem for at komme videre i livet. Forleden talte jeg med en kollega om ordet middelmådig, som jo har en negativ klang. Min kollega foreslog at kalde det middelmodig". 

"For det er godt at ligge der, hvor man kan følge med, man trives og kan fordybe sig. Man fik måske ikke 12, men man havde en fantastisk oplevelse og blev et menneske på vejen”.

Vi skal forsvare skolen udadtil

Professor og rektor på Designhøjskolen Lene Tanggaard havde hørt partnerne i sammen om skolen pitche deres samarbejde i en tidligere debat på Folkemødet, og hun syntes det lød til mest at blive ved snakken.

"Løvens hule": Sammen om Skolen er en fed ide

”Jeg tror, at vi skal øve os på, hver gang vi har en ny dagsorden at turde forsvare skolens virke udadtil. Lige nu er der en frihedsdagsorden, som er værd at være begejstret for. Men hvis man ikke passer på, så tænker man udefra, at den frihed nok er det rene kaos, og så bliver næste punkt, at nu må lærerne levere". 

"Frihed fordrer faglige standarder og sigtelinjer, for ellers ved ingen, hvad man vil. De standarder og sigtelinjer finder man ikke i Fælles Mål, som de står nu, for det er målstyringsstandarder, der bliver for snævre. De skal formuleres nu og ikke først, når der kommer kritik. Når Sammen om Skolen gør, at der er flere forældre, der tør søge folkeskolen, så skal vi turde sige højt, at der er begejstring om skolen. Ellers står vi om fem år med beskeden: ’I fik friheden, men hvad fik I ud af den?”, sagde Lene Tanggaard.

Derfor var Mette Frederiksens eksempler sød musik i hendes ører.

Mette Frederiksen understregede, at det netop er gennem den gode undervisning, at det vigtige fællesskab skal komme. Og det er noget, der skal trænes og tales højt om.

”Ligesom vi holder øje med, hvor dygtige eleverne bliver til at læse, så skal vi løbende tage temperaturen på fællesskabet og fortælle forældrene, hvor vi er, og hvad vi arbejder videre med". 

"For fællesskabet er ligeså vigtigt at lære i folkeskolen. Og når forældrene læser om, hvad eleverne arbejder med, så skal de gerne få den følelse: Bare jeg kunne få lov til at være med”.