Sammen om skolen – det store partnerskab til forbrødring mellem parterne på skoleområdet – startede med symbolet på uenighederne: De nationale test. Det fortalte politisk chef i DLF, Jesper Støier, da han sammen med KL's børne- og skolechef Peter Pannula Toft gik i 'Løvens hule' på Folkemødet i Allinge sent torsdag eftermiddag. De to skulle overbevise et panel bestående af udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad, tidligere uddannelses- og videnskabsminister Tommy Ahlers og direktør for kreativitet og innovation i forandringsbureauet Operate Camilla Sort om, at Sammen om skolen var en god ide. Det skete i tråd med DR-programmet med tre minutter til at præsentere efterfulgt at gode råd fra panelet.

”KL og Danmarks Lærerforening satte sig sammen og fandt nogle kompromiser, som vi kunne være i”, fortalte den politiske chef. ”Så sagde vi ’hov, måske skulle vi også lige spørge skolelederne, de har nok også nogle meninger om det her,’ og efterhånden fik vi snakket med eleverne, forældrene, skoledirektørerne, pædagogerne og fik lavet noget, vi alle kunne være i. Det tog vi så til ministeren og forligskredsen, og de kunne også se sig i det. Så de fik lov at præsentere det som deres løsning”.

Sådan blev grundstenen til Sammen om skolen lagt, og vejen var banet for en ny type politisk proces, fortalte Peter Pannula Toft fra KL.

”Denne her form for politisk proces kræver noget andet – først og fremmest tid. Men det er afgørende, at man kan se det levede liv, skolehverdagen, blive afspejlet i skolepolitikken. Det vigtigste, vi har skabt med Sammen om skolen, er ejerskab til skolen fremadrettet”.

Entusiastisk eks-minister

Så var det op til løverne i panelet at bedømme initiativet. Især den erfarne løve Tommy Ahlers, som ellers startede med at indrømme, at han aldrig havde hørt om Sammen om skolen før, var begejstret.

”Men jeg synes, det er en fantastisk måde at arbejde på”, fortsatte han. ”Der er nogle emner, hvor medierne finder tryghed i, at der er en konflikt mellem parterne, fordi det skaber historier at rapportere. Men det tager I helt ud af arbejdet, og jeg kunne forestille mig denne her model indført på masser af områder. Det er rigtigt godt tænkt, især at I har fået alle aktørerne med. Well done!”

Kompromiserne farer

”Noget af det, vi er meget opmærksomme på, er om vores såkaldte baglande kan blive ved med at være i det her, når vi konstant søger kompromiser”, sagde DLF’s Jesper Støier som svar på kommentarerne. 

”Jeg har en formand, som skal være en tydelig stemme for lærerne. Kan han det, hvis det han kommer ud med, altid er kompromiser? Jeg tænker KL’s politikere har det på samme måde. Så det er en udfordring”.

Peter Pannula supplerede: ”Vi er kommet med et konkret bud til en regering, som vi oplever som lidt søgende i forhold til den frihedsdagsorden, de vil rulle ud. Og omdrejningspunktet er hele tiden, at det er børnenes skole”.

”Vi har forstået, at vi ikke kommer til kunne lovgive os til den praksis, vi ønsker i skolen”, sagde Peter Pannula Toft som svar på spørgsmålet om, hvad næste mål er for Sammen om skolen.

”Så vi skal have friheden arbejdet ind lokalt, og så skal vi have en mere grundlæggende diskussion, om hvad vi vil med skolen anno 2023. Hvad vil med fagene? Har vi gennem årene lavet en for stor stofophobning? Er vi kommet for langt væk fra kernen? Den samtale, som i virkeligheden handler om at indfri ambitionerne i folkeskolens formålsparagraf, er enormt vigtig".

Nej tak til målstyring

Der var ikke nogen investering at vinde i denne her udgave af 'Løvens hule', men deltagerne kunne få 'løvernes' bedste råd til at føre projektet videre med helt gratis. Tommy Ahlers foreslog, at Sammen om skolen bliver mere konkret i sine mål.

”Hvis I kun måtte måle på tre ting og ud fra de tre ting skulle definere det som en succes eller fiasko om fem eller syv år, hvilke tre ting ville I så vælge?” spurgte han. ”Det er nogle gange dér, det bliver svært. Når man maler med den meget brede pensel, er det lettere at blive enige, så giv jer selv den udfordring, det vil give spændende diskussioner og give jeg noget at tage med til politikerne også”.

Ahlers foreslog, at målene kunne være gladere børn, klogere børn, flere lærere, som bliver i faget, flere forældre, som sender deres børn i folkeskole, eller en billigere folkeskole – selv om han også erkendte, at det nok ikke var det sidste, parterne var mest interesseret i.

”Målet er jo at folkeskolen er folkets skole, så i sidste ende at den er det helt naturlige førstevalg for alle forældre i Danmark. Dér skal vi hen. Jeg ved ikke, om vi er der om ti år, men vi skal nok komme derhen”, svarede Jesper Støier.

Peter Pannula Toft var ikke meget for Ahlers' ide om målbarhed af Sammen om skolens succes.

”Jeg tror, KL vil være meget omhyggelige med at overveje det. Af flere forskellige grunde”, sagde han. ”Hvis målene bliver, at vi skal blive en eller anden procent bedre i dansk eller matematik, så bliver det dér, kræfterne kommer til at samle sig. Og hvor er vi så henne, hvis det handler om bredere dannelse, mere variation i undervisningen eller praksisrettet undervisning? Der kommer et element af teaching to the test, og det skal vi virkelig tænke over, hvordan vi gør på en klog måde”.