Fakta:

Kildebrug i dansk

Forfattere: Loa Bjerre, Marianne Dietz og Bodil Nielsen

145 kroner

96 sider

Hans Reitzels Forlag

I denne bog beskriver to eksperter i historie og en i dansk, hvordan man kan undervise i kildekritik i folkeskolen. Ifølge forfatterne har ordet 'kilde' forskellige betydninger i dansk, historie og i journalistikken. I danskfaget er ordet ensbetydende med tekster, der har en afsender, i historiefaget er kilder tekster og genstande, og i journalistikken er en kilde oftest en person. I bogen bruges ordet i alle tre betydninger.

Forfatterne har et funktionelt kildesyn, som betyder at kilder er ikke gode eller dårlige i sig selv. Det afgørende er, hvad de skal bruges til.

Eleverne skal lære at bruge kilder i dansk, når de fremstiller brugstekster, når de i faglige eller tværfaglige forløb undersøger emner og problemstillinger, og når de kan bruge kilder til at forstå ældre tekster. De skal være bevidste om, at der findes forskellige kildetyper. I bogen gennemgås øjenvidnet, eksperten, politikeren, interesseorganisationen, influenceren og journalisten. Politikeres udsagn siger ofte mere om afsenderens holdninger end om sagen og eksperter har altid holdninger, som de vælger hypoteser, teorier og stof ud fra, uanset hvor videnskabeligt underbygget deres forskning er. I alle kildetyper er der en sag, som eleverne skal kunne identificere, og et filter, som er afhængig af hvilken holdning, afsenderen har og hvilken hensigt han har med kommunikationen.

Forfatterne konkretiserer i undervisningsforløb på forskellige klassetrin, hvordan kildekritik kan praktiseres, og der er en klar progression i eksemplerne. Der er eksempler på fremstilling af brugstekster, på kritisk indsamling af viden ved arbejde i forbindelse med emne- eller projektarbejde og ved tolkning af ældre skønlitterære tekster.

I slutningen af bogen tager den historiske læsning af skønlitteratur over. Som eksempler gennemgås 'Gummi-Tarzan' af Ole Lund Kirkegaard, 'Tinsoldaten' af H.C. Andersen og 'Den sidste balkjole' af Herman Bang. Ja, det er helt utroligt, at 'Gummi Tarzan' allerede, efter forfatternes mening, er en ældre tekst, men det er den, fordi den rummer sprog og situationer, der er fremmede for eleverne.

Nøglebegreberne i gennemgangen af teksterne er 'ydre kendt' og 'indre kendt' og 'indre historisk fremmed' og 'ydre historisk fremmed'. Eleverne skal ifølge faghæftet i dansk møde nogle andre og noget andet i ældre tekster end sig selv og samtidig genkende deres egen verden. 'Indre kendt' og 'indre historisk fremmed' drejer sig om følelser, værdier og forestillinger. 'Ydre kendt' og 'historisk fremmed' handler om den ydre verden. Kilderne skal støtte elevernes forståelse af det fremmede i den ældre tekst ved ordforklaringer og andre tekster fra og om tekstens tid.

Svagheden ved bogen er, at æstetiske læreprocesser ikke i tilstrækkelig grad kommer til deres ret. De ældre skønlitterære tekster bliver i for høj grad til historisk demonstrationsmateriale om gamle dage, og elevernes oplevelse af skønlitteraturen og tekstens univers får ikke lov til at leve sit eget liv. Eksemplerne på fremstilling af tekster omhandler kun brugstekster, så det er åbenbart efter forfatternes mening udelukkende til fremstilling af brugstekster, at kildesøgning er relevant.

I Fælles Mål lægges der vægt på, at eleverne lærer at forholde sig kritisk til de moderne teknologiske medier, herunder de sociale medier. I denne bog spiller denne side af danskfaget en beskeden rolle. Efter min opfattelse er det for eleverne ikke mindst i de sociale medier, at problemer med kilders pålidelighed trænger sig på.

Alligevel kan jeg anbefale bogen. I en tid, hvor massemedier, sociale medier og enorme mængder af informationer er ved at vælte os omkuld, og hvor selv den nærmeste fortid synes at være 'historisk fremmed', holder forfatterne fast i et væsentligt aspekt i to humanistiske fag, som er centrale i elevernes dannelse.

Samarbejde mellem mine to yndlingsfag er oplagt, og værdien af disse fags metoder, blandt andet den hermeneutiske, er uvurderlig.