Forfatter Josefine Ottesen og dansklærer Elisabeth Eilschou Holm havde meget andet at tale om end elevernes læsning, de skulle tale om, da de mødtes. Fx hvorfor Elisabeth har en sjælden korrekturudgave af Josefines historiske roman 'Helgi Daner' fra 2014.
Forfatter Josefine Ottesen og dansklærer Elisabeth Eilschou Holm havde meget andet at tale om end elevernes læsning, de skulle tale om, da de mødtes. Fx hvorfor Elisabeth har en sjælden korrekturudgave af Josefines historiske roman 'Helgi Daner' fra 2014.

Dansklærer gør forfatters drøm om aktivistisk læsning til en realitet

”Jeg har tænkt mig at starte en læserevolution”, lyder første linje af et manifest, forfatter Josefine Ottesen skrev, mest til sig selv. Men Politiken trykte det, dansklærer Elisabeth Eilschou Holm læste det højt for sin 4.-klasse, og nu er eleverne i fuld gang med revolutionen. De håber, flere vil være med i næste uge.

Publiceret Senest opdateret

Elisabeth Eilschou Holm har, som hun selv udtrykker det, været dansklærer i 100 år, så hun har prøvet et væld af pædagogiske trends og stået på hovedet for at få børnene til at læse af lyst. Men særligt efter de seneste års store fokus på læsetræning og pligtlæsning har det været svært.

Derfor blev hun superinspireret, da hun læste forfatter Josefine Ottesens læsemanifest ”Bøger befrier – læs dig fri” i avisen. Så meget, at hun tog det med i skole og læste det højt i sin 4.-klasse på Den Classenske Legatskole, og eleverne blev lige så engagerede som hun.

I manifestet lyder det:

”I begyndelsen vil ’Bøgerne befrier” være en undergrundsbevægelse. Den vil begynde, der hvor vi allerede er: Du kommer ind i et togsæt og spotter lynhurtigt, hvem der sidder med en bog mellem hænderne. Du har lyst til at sætte dig hen ved siden af læseren, lyst til at vide, hvad de læser. Måske prøver du faktisk om du kan skimme titlen.

Men i stedet for bare at tage den nærmeste ledige plads, som du nok gør i dag, forsøger du at få plads tæt ved de andre læsere. Da du sætter dig, ser de hurtigt op. Ved synet af din bog smiler de hurtigt, og du smiler tilbage. En dag er der en, der læner sig frem mod dig og hvisker ”Bøger befrier!”. Du former hænderne som en bog foran dig og hvisker tilbage: ”Læs dig fri!””

I en dansktime tog Elisabeth Eilschou Holm og eleverne bevæbnet med snacks og bøger ud i Biblioteksparken og satte sig og læste. Eleverne elskede det. De lavede deres egen plakat – og en hurtig elev oversatte den til engelsk ”Så turisterne også kan se vores aktion”, som han sagde.

”Jeg synes, det er en vigtig del af dannelsen, at børnene også lærer at sige tak, så vi skrev et fælles brev til Josefine Ottesen og sagde tak for ideen. Og så var det så smukt, for Josefine delte vores brev og skrev tilbage til os”, fortæller Elisabeth Eilschou Holm.

Vi er faret vild i det digitale

Det blev starten på flere aktioner og en kontakt til Josefine Ottesen, som gør, at de to kvinder i dag sidder sammen i Københavns Rådhus’ læsesal, mens 4.v nyder at læse offentligt, rundt omkring på reoler, gulve og i vindueskarme efter at have mødt den forfatter, hvis ord, de ved startede det hele, og hvis bøger de også kender.

”Mens jeg har arbejdet på min nye bog, er det gået op for mig, hvor mange af de problemer, vi står med i dag, som bunder i, at vi ikke længere fordyber os. Vi er faret vild i de digitale mediers spejllabyrint. Når man hele ens opvækst spejler sig i andres vurderinger, så ender det med, at man ikke stoler på egne erfaringer og sansninger, og så ved man ikke længere, hvem man er”, siger hun.

Josefine Ottesen understreger, at det ikke kun handler om børn og unge, men også om voksne, som bliver utrygge, hvis de ikke ved, hvor deres mobil er. Hun kan sagtens se masser af gode ting i teknologi, men når teknologierne kommer til at styre os, bliver det farligt, mener hun.

”Jeg er blevet meget optaget af, hvad sproget og læsningen gør ved os. Bogen er et vildt vigtigt medie, for når du læser, kan du ikke andet. Du er helt fordybet, og på bare ti minutter er du kommet hjem til dig selv, du er til stede hos dig selv på en måde, som ikke meget andet kan få dig til”.

Hun havde aldrig regnet med, at hendes ’bevægelse’ faktisk ville blive til virkelighed, for hun tænkte, at det ville blive betragtet som bagstræberisk. Men hun har fået utroligt meget respons, og nu har hun arrangeret en #læsdigfri-dag 9. september i Svendborg, hvor folk vil komme og læse sammen i det offentlige rum, og lignende aktioner er ved at opstå andre steder i landet.

”Det er utroligt vigtigt, at vi voksne viser børn og unge, at vi læser, men det skal foregå helt anarkistisk. Det her er ikke pligt. Det skal være lyst”, siger hun.

Hun har faktisk også altid været godt tilfreds med, at hendes romaner ikke bliver brugt i stor stil i folkeskolen, for hun ville ikke bryde sig om, at de endte som pligtlæsning.

Eleverne har brug for fordybelsen

Lærer Elisabeth Eilschou Holm mener, at det netop også må være anarkistisk og, at det er utroligt vigtigt, at det ikke bliver pligt.

”Jeg har fået meget respons efter, at du postede. Ting kan sprede sig af sig selv. Vi lærere bruger meget tid på at bekymre os om, hvordan vi skal motivere børnene til at læse, og vi spekulerer og arrangerer. Men jeg er nået frem til, at omdrejningspunktet skal være lysten, ellers virker det ikke”.

Josefine Ottesen har fået lavet klistermærker med #læsdigfri, som kan findes på hendes hjemmeside.
Josefine Ottesen har fået lavet klistermærker med #læsdigfri, som kan findes på hendes hjemmeside.

Hun er helt enig med Josefine Ottesen i, at det er uhyrevigtigt, at børnene ser deres forældre læse, men hvordan man siger det på et forældremøde uden, at det lander som en pligt igen, har hun endnu ikke fundet koden til.

”Men det er helt tydeligt, hvad det betyder for børnene, når de vænner sig til at fordybe sig i bøgerne. På en skærm er man fordybet på en uforpligtende måde, men i en bog er man helt væk – også selv om det kun er for et kort øjeblik, og den evne til fordybelse kan jeg se, at de tager med til andre områder også”.

Næste projekt for Elisabeth Eilschou Holm er at gøre den internationale læsedag til en aktion i stil med skolernes motionsdag. Hele skolen skal ud i skolegården og sendes afsted i forskellige retninger for at læse rundt om i byen.

”Eleverne reagerer på, at de er på en mission, når de læser i det offentlige rum, og det engagerer dem ekstra. Det skal hele skolen have lov til at prøve – ikke kun min 4. klasse”.

Du kan læse mere om Den Classenske Legatskoles måde at fejre den internationale læsedag 8. september i et kommende nummer af fagbladet Folkeskolen.

Fortæl gerne herunder, hvordan I skal fejre læsedagen på jeres skole, eller om I har planer om at deltage i #læsdigfri.

Powered by Labrador CMS