Debat

Debat: Bøger befrier – læs dig fri!

Et manifest om læsningens betydning.

Publiceret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Jeg har tænkt mig at starte en læserevolution. Nej, nej, ikke noget med at børn sandeIig ikke læser nok og derfor skal vi have flere læsebånd og mere pligtlæsning. Nej, det her er samfundsomstyrtende! 

I begyndelsen vil ”Bøgerne befrier” være en undergrundsbevægelse. Den vil begynde, der hvor vi allerede er: Du kommer ind i et togsæt og spotter lynhurtigt hvem, der sidder med en bog mellem hænderne. 

Du har lyst til at sætte dig hen ved siden af læseren, lyst til at vide, hvad de læser. Måske prøver du faktisk om du kan skimme titlen. 

Men i stedet for bare at tage den nærmeste ledige plads, som du nok gør i dag, forsøger du at få plads tæt ved de andre læsere. Da du sætter dig, ser de hurtigt op. Ved synet af din bog smiler de hurtigt, og du smiler tilbage. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

En dag er der en, der læner sig frem mod dig og hvisker ”Bøger befrier!” Du former hænderne som en bog foran dig og hvisker tilbage: ”Læs dig fri!” 

Næste skridt er at bære bøgerne synligt i det offentlige rum. Måske får du syet særlige lommer på dit overtøj, hvor der er plads til forskellige størrelser af bøger. Du genkender andre læsere på gaden, viser bogtegnet og siger ”Bøger befrier!” og får svaret ”Læs dig fri!” Dem, der ser op fra deres mobiler, ser forundrede på jer, før de igen bøjer nakken under skærmens slaveri. 

Så begynder læserne at mødes på torve og i parker. De sætter sig ved siden af hinanden på bænkene og slår bøgerne op. Ind imellem, når en læser støder på noget interessant eller morsomt, rejser han/hun/den sig og læser højt, og et øjeblik lytter alle, før de vender tilbage til deres egne tekster. 

Andre, der går forbi som netstyrede tankezombier, bliver forstyrret af højtlæsningen og standser op. De er tydeligvis usikre på, hvad der foregår. Nogle af dem bliver stående længe, og man kan mærke på dem, at de længes efter at være med i fællesskabet. Måske er der en af læserne, der rejser sig op og inviterer dem hen på bænken til højtlæsning. En tynd bog bliver muligvis smuglet ned i deres lomme, før de modvilligt rejser sig for at gå videre. Efterhånden bliver læserne flere og flere og samtidig bliver de mere og mere synlige i det offentlige rum. 

I stedet for at sidde med øjnene klistret på en skærm, hvor verden flimrer urørligt forbi, sidder vi med en bog i hænderne og giver os hen til fordybelse og meddigtning. Det kan foregå alle steder. Der er endda supermarkeder, der har sat stole op rundt omkring i forretningen, så læserne har et sted at sidde. 

Ofte sidder vi stille og stirrer eftertænksomt ud i luften, når vi er færdig med et kapitel eller en bog, og dem, der skynder sig forbi os, bliver enten fascinerede eller skræmte. For hvad er det, der sker med os? Hvorfor halser vi ikke stresset afsted efter alt det, vi ved, at vi alligevel ikke kan nå? Hvordan tør vi være offline? Hvad med nyhederne? Alle opdateringerne? Hvordan kan vi afvise den uendelige visuelle infostrøm, der trænger sig på 24/7? 

Endnu mere skræmmende for mange vil det være, når vi efter en tid med refleksion rejser os og siger: ”Bøger befrier. Læs dig fri. Tag tankerne tilbage! Vi vil have drømmene igen!”

Men her standser min fantasi som regel, for det kommer jo aldrig til at ske! Vi spræller alle som fortvivlede fluer, klistret fast i Big Techs Worldwide Web. 

Det verdensomspændende internet er jo ikke konstrueret for vores skyld. Det er skabt af militæret, udviklet kommercielt af pornoindustrien og nu kapitalens yndlingsplatform til at øge forbruget. For hver gang vi surfer rundt, er der nogen andre, der høster data, der som en boomerang vender tilbage til dig i form at diverse skræddersyede beskeder - hver af dem designet til at får dig til at føle dig som noget særligt, som noget forkert, snydt eller skræmt.

Du tænker nok, at det ikke gælder dig, og at du helt selv bestemmer, hvor meget du vil dele, og hvor meget tid, du vil bruge foran skærmen. 

Men du narrer dig selv! Salgspsykologi er nok en af de mest avancerede videnskaber i vores tid, og de multinationale selskaber er ikke bange for at bruge den. 

Og de vil til enhver tid sige, at det skam er for din egen skyld, de opfordrer dig til at forbruge for køber du ikke noget, går væksten i stå – og så bliver vi alle sammen fattigere! 

For hvert sekund din opmærksomhed er bundet til skærmen, mister du muligheden for at give dig hen i dine egne tanker, og på et tidspunkt bliver du en slags tankezombie, der bliver rastløs og irritabel, når du ikke har adgang til en skærm. 

Og hvem er du så, når du ikke længere er hjemme i din egen tankeverden? Den digitale ufiltrerede infostrøm stjæler vores tid, den stjæler vores nærvær, den stjæler vores drømme. 

Den understøtter oplevelsen af, at vi er bagefter, at vi ikke har overblik, at vi ikke er kompetente til at tage vores egne valg, for den giver os aldrig de mellemrum af tid, der er nødvendige for at reflektere over egne erfaringer og tage kvalificerede valg. 

At læse en bog er faktisk alt det modsatte af digitale, visuelle medier. En bog har vægt, struktur og duft. At læse kræver nærvær, fordybelse og meddigtning. Det er en sanselig handling, når du sidder med bogen i hænderne, fornemmer papirets kvalitet under dine fingre, når du bladrer, regulerer synet i forhold til, hvordan lyset falder, sidder henslængt i en sofa eller ret op og ned ved et bord, ligger på gulvet på maven, hygger dig i sengen med at læse, bøjer et æselører, hvor du er kommet til – og finder det igen, vrider bogen op, så du folder forside og bagside sammen, fordi den så er lettere at holde med en hånd, når du ligger ned og læser ( sig ALDIG til en bibliofil at du laver æselører og brækker bogen bagover!! :-D) 

Du kan sagtens snakke med nogen, mens du ser en film. Den kører bare videre uanset, hvad du gør. Musik er for de fleste en slags baggrundstapet, og et stykke kunst er kunstnerens udtryk, som du kan forbinde dig med, men som ikke ændres af dig. 

En bog, derimod, er bare små sorte tegn på papir, indtil du sætter dem sammen inde i hovedet til en sammenhæng. Det er dig, der skaber de indre billeder. Det er din erfaring og sansning, der er brændstoffet i afkodningen af teksten. Læsning er verdens mest interaktive medie! 

Da jeg var barn for snart rigtig mange år siden, var der ikke så mange valg: du kunne kede dig – eller læse! 

I dag er det en kæmpeudfordring at være læser. Du skal sætte tid af – og vi ved jo alle, at tid er penge! Du skal slippe alle skærmene og give dig hen. Du skal nøjes med at foretage dig én ting: at læse!

Hvornår har du sidst KUN gjort én ting? Altså ikke tjekket mails samtidig med, at du lavede mad, eller hørt lydbog samtidig med, at du gik en dejlig tur i naturen? 

For det føles på en eller anden måde forkert kun at gøre én ting. Vi har jo alle sammen travlt, ikke sandt? Der er altid en opgave, der ikke er løst, en mail, der ikke er skrevet, en opvaskemaskine, der skal tømmes, en bil der burde vaskes. Og hvordan skal vi få kalenderen til at hænge sammen, når vi også skal passe vores træning, se vores coach og huske kaffeaftalen med veninderne? 

Vores liv accelererer uden vi kan standse det. Vi forsøger hele tiden at spare tid sammen, så vi kan bruge den til det, vi gerne vil, men vi kommer aldrig derhen. Det er næsten som en slags trolddom, hvor det digitale flow hele tiden skubber på med forjættede fantasier om, hvordan vores liv KUNNE se ud, hvis vi bare investerede i bitcoin eller lærte at trække vejret på den helt rigtige måde. Vi er blevet bildt ind, at vi er bygget som vores elektroniske gadgets, der hele tiden bliver optimeret. 

I det opskruede tempo, vi lever i, er det umuligt at komme til sig selv, at høre sin indre stemme, at få plads til at drømme - og uden drømme sker der ingen forandringer! Og kan du ikke høre dig selv, må du lytte til dem udenfor dig, der råber højest. Vi bliver nemme at manipulere. 

På en måde er det, som om vores tankeverden er kolonialiseret af en fremmed magt, der har overtaget vores egen indre kultur, så vi ligesom lande, der har været undertrykt af koloniherrer, mister troen på vores egen værdi. 

Der var nogen, der engang sagde, at hvis man havde opfundet brug af fossil energi i dag, ville det blive forbudt. Hvem ville nogensinde tillade en teknologi, der i løbet af 150 år ødelagde livsbetingelserne for det meste jordens liv, mens nogle ganske få blev ekstremt rige? 

På samme måde tror jeg også, at den digitale udvikling vil blive betragtet om 100 år.

Hvordan lod vi det nogensinde udvikle sig så vildt og ureguleret? 

Så hvordan får vi smidt imperialisterne ud og afkolonialiseret vores egen tankeverden? Hvordan får stoppet, at vi alle sammen bevidstløst bliver suget ind i Big Techs zombieland? Vi begynder da at læse bøger. Vi insisterer på at skabe tid til fordybelse, nærvær og meddigtning. Vi giver plads til den nødvendige samtale med os selv og hinanden, så vi kan tage kvalificerede valg, baseret på vores egne sansninger og erfaringer. Og for hver gang vi er offline og foretager os noget, der styrker og nærer os, gør vi modstand mod det kapitalistiske vækstdiktatur – vil du være med? 

*Bøger befrier! 

*Læs dig fri! 

*Tag tankerne tilbage 

Men hvad så med internettet? Skal alle servercentrene sprænges i luften, så vi må gå tilbage til postdilligencen, hvis vi vil i kontakt med hinanden? 

Nej da, det digitale værktøj kan skam bruges til meget fornuftigt. Du kan f.eks. få en arbejdslicens, så du kan tilgå nettet fire timer i døgnet, og ellers har alle fremover åben adgang til de digitale herligheder to tiimer om dagen: 1 time ml. 7-11 og 1 time ml. 16-19. Mon ikke du kan nå at få sendt de mails, du skal og få tjekket togpriserne til Berlin indenfor det tidsrum? 

Så – køb/lån en bog og læs dig fri! Tag tankerne tilbage og fold drømmene ud. Vil du være med, så del det gode budskab – lad os lave en folkebevægelse, der insisterer på læsetid og tanketid til alle. 

Vi kunne f.eks. kalde den ”Bøger befrier”.

 

Powered by Labrador CMS