Anmeldelse
Næsten voksen
Næsten voksen
De medvirkende i "Næsten voksen" er født i 90'erne og er vidt forskellige. Men alle har drømme og håb for deres liv.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De syv film portrætterer unge mellem 14 og 19 år fra generationen født i 90'erne. Det er dokumentarfilm af stor klasse. De medvirkende står over for det vigtige valg at skulle tage ansvar for eget liv. De brænder utroligt igennem, og man bliver klogere af at se disse film. Filmene kan anvendes i flere fag og på mange måder. Til dansk er "Lille voksen", "Usynlige piger" og "Store piger græder ikke" særdeles anvendelige til genrearbejde, temalæsning og som eksempler på ikke-skrevne tekster fra elevernes egen tid. "Terrorist ved et tilfælde" og "Let's be together/en feminin dreng" kan ligeledes anvendes i dansk, men også i samfundsfag i forbindelse med arbejdet med sociale og kulturelle forhold - socialisering, kultur og identitet.
Fakta:
Titel: Næsten voksen
Type: Dvd
Forlag: Bastard FilmTeam Productions
Til de syv film er der udarbejdet et let tilgængeligt undervisningsmateriale, der frit kan downloades fra Det Danske Filminstituts hjemmeside. Undervisningsmaterialet består af en beskrivelse af tematik, stil og virkemidler beregnet for læreren samt gode og relevante elevopgaver, der omhandler samme områder. Let at gå til, også for den mindre erfarne lærer.
Xenia i "Lille voksen" er 14 år. Hun klarer sig ikke specielt godt i skolen, men på hjemmefronten udfylder hun rollen som den ekstra voksne, der får hverdagen til at fungere. Xenia starter på efterskole og skal nu "bare" være en helt almindelig teenager. Hun griber chancen, bakket op af moderen, selv om rollen er svær og uvant for hende.
I "Usynlige piger" mødes tre usikre piger i cyberspace. Igennem deres online-avatarer fortæller de hinanden om problemer, drømme og håb og får herigennem hjælp og støtte til at kæmpe og komme videre med deres liv. Filmens styrke er, at pigerne ikke lægger skylden på andre, men konstaterer, hvordan det er, handler og lykkes med at få en ny begyndelse.
"Store piger græder ikke" handler om Maisha, der sammen med sin lillebror bor hos en plejefamilie. Maishas mor er efter en afsonet fængselsdom udvist til Tanzania. Maisha har brug for at møde den mor, som hun ikke har set i flere år, dels for at få svar på spørgsmål, der nager, dels for "at få moderen igen". Maisha er i Tanzania i en uge og vender hjem med en forståelse for moderen, med kærligheden til hende i behold og med det mål at klare sig godt i fremtiden.
I "Terrorist ved et tilfælde" følger vi Cem, en studerende ved Aalborg Universitet. Han prøver at forstå, hvad der kan få Abdul Kadir, der ligesom han selv er af tyrkisk oprindelse og med skolegang i dansk skole, til at vælge et religiøst liv. Abdul Kadirs kontakt til en selvmordsbomber i Bosnien har resulteret i, at han nu afsoner en lang fængselsdom.
I "Let's be together/En feminin dreng" møder vi Hairon, der er splittet mellem to køn, to fædre og to kulturer. Til Hairons 15-års-fødselsdag ser man, at hans kamp for at finde frem til sin egen identitet er godt på vej til at lykkes.
De sidste to film, "Drengene fra 3.g" og "Jagten på den eneste ene" har 19-årige i hovedrollerne og er ikke specielt grundskolerelevante.