»Det er vigtigt at fange børn, inden de selv oplever, at de har læseproblemer, så har de stadig selvtillid og gejsten. Hvis man tager fat senere, så har de måske knækket halsen på læsning, og så er det svært at motivere dem til at klø på igen«, siger lærer og læsevejleder på Vestervangskolen i Glostrup, Anette Barfod.

Allerede i børnehaveklassen har skolen to test for at følge elevernes sproglige udvikling. Dansklæreren kan også bruge testene som pejlemærke, når eleverne kommer i 1. klasse. Et halvt år inde i 1. klasse tester læsevejlederne igen elevernes læseevner. De tre elever i klassen, der har sværest ved læsning, får tilbudt at være med i »Læseløft«.

Programmet er et kommunalt tiltag, hvor flere af skolens lærere er blevet uddannet »Læseløft«-lærere, der følger et nøje tilrettelagt program for læsetræning.

På skolens specialcenter underviser læselærerne hver elev en halv time dagligt 50-80 gange afhængig af den enkelte elevs behov. Undervisningen minder om Reading Recovery, dog tilpasset de danske forhold. Hver dag kommer eleven igennem læsning af en gammel, en ny og en hjemmelånt bog, fonologi, skrivning af dagens sætning og øvning af ord til automatisering.

»Nu snakker man meget om rummelighed, men den undervisning, som vi giver dagligt til 'Læseløft-eleverne', ville jo ikke være mulig at rumme i klassen. Der er simpelthen ikke minutter nok, og uden den hjælp ville de elever måske blive tabt«, siger Anette Barfod.

Når eleverne er færdige med »Læseløft«, deltager de en gang om ugen i en læseklub.

»Vi slipper dem ikke bare på dybt vand, men hjælper dem videre til at finde en masse gode bøger, som de kan læse«, siger Tina Wilsen, lærer og Vestervangskolens anden læsevejleder. Læsevejlederne er tilfredse med, at den sidste læseprøve fra 3. klasse dokumenterer, hvordan læseløftet har hjulpet eleverne, idet de fleste elever er i den bedste kategori, og kun én kategoriseres som læser, der måske skal have lidt ekstra hjælp.

»Lærere og forældre fortæller, at eleverne får en god portion selvtillid. Vi kan også se det. De vokser, og de har pludselig et helt andet overskud også til andre ting, fordi de mærker, at der nu er noget, de mestrer«, siger Anette Barfod.

De understreger, at det kræver opbakning fra kommunens og skolens ledelse, hvis man ønsker en god læseindsats:

»Vi er heldige, fordi vi ligger i en lille god kommune, hvor der ikke er så langt fra kommunen og konsulenterne til os i marken. Vi har nogle dygtige læsekonsulenter, der sørger for, at det bliver prioriteret, og så forgrener det sig«, siger Anette Barfod. Skolens ledelse er også med til et møde i specialcentret en gang om måneden, hvor de hører om, hvilke elever centrets lærere arbejder med.

De to læsevejledere mener, at rigtig mange lærere arbejder godt med læsning, men at det kræver et fagligt overblik, hvis man skal have mulighed for at analysere og måle effekten af undervisningen.

»Det kræver både praktisk erfaring og teoretisk overbygning, derfor har det kæmpe betydning, at vi får mulighed for at uddanne os løbende som læsevejledere«, siger Tina Wilsen.

Hvis læsningen skal forbedres yderligere i Danmark, foreslår de to læsevejledere, at der bliver fast læsetid dagligt.

»Man skal rydde banen for læsning. For det hjælper ikke noget, at man giver ekstra dansktimer, når der er så meget trængsel i faget og i klasselærerfunktionen. Læsning skal jo holdes ved lige, det er ikke som cykling«, siger Tina Wilsen.