Systematisk læseevaluering virker

Elevernes læseudvikling evalueres løbende på Hvinningdalskolen. Hvis udviklingen går i stå, får eleven et intensivt læsekursus med eneundervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne i 3.b sidder dybt begravet i hver sin bog. Bøgerne har titler som »Frække Frida« og »Deltoras Bælte«. En af pigerne er godt i gang med en murstenstyk »Harry Potter«. Ingen snakker med sidemanden. Eleverne kigger først op, da deres lærer, Bodil Juul, gør dem opmærksom på, at det er tid til »makkerarbejde«. To og to går eleverne i gang med at referer det, de har læst. »Den hedder 'Deltoras Bælte' og handler om en skyggeherre, der har overtaget magten i et land, som hedder Deltora. Den er ret spændende«, fortæller Mads, der mener, det er dejligt at læse. »Det er godt, hvis man får fat i en sjov bog. Der ville jo ikke være meget ved det, hvis den bare havde en sjov titel, og det så var en opskrift på en gulerodskage, når man åbnede den«, siger han til sin makker Maria, der lige har brugt tre dage på at læse en bog, som hedder »Tasketyven«. Det er en typisk dansktime for 3.b i indskolingen på Hvinningdalskolen i Silkeborg, hvor de har skrevet og læst siden midten af børnehaveklassen og jævnligt er blevet evalueret. De bruger den såkaldte børnestavning, hvor de skriver ordene, sådan som de hører dem. De behøver ikke at stave korrekt, så de får en følelse af, at det ikke er svært at skrive. Hen ad vejen bliver ordene mere og mere korrekte. »På den måde får eleverne ros for det, de kan, og bliver ikke rettet for det, de ikke kan. Det giver en skriveglæde uden lige, og efterhånden får de flere og flere bogstaver og lyde med i deres ord og sætninger. Når man kan høre lydene, kan man sætte bogstaverne sammen«, fortæller Bodil Juul, der er dansk- og klasselærer for 3.b. Hun mener, det er afgørende, at eleverne har noget at skrive om. Derfor tager hun blandt andet på tur med eleverne og sætter dem bagefter til at skrive om, hvad de har oplevet. Hun kan også finde på at fylde klasseværelset med bamser, som eleverne skal skrive breve til. Det gør de med glæde. »Børnestavning giver forfattere - ikke sekretærer. De får lyst til at læse og skrive. Og selvom de bruger børnestavning, underviser vi dem stadig i at stave rigtigt. Det er bare ikke alle, der lige er klar til at tage det til sig, den dag de bliver undervist i det. Det er ligesom at lære at tale. De tager det til sig, når de er klar«, siger Bodil Juul. Selvom elevernes stavevalg udefra set kan virke tilfældige, holder lærerne systematisk øje med, om eleverne udvikler sig, som de skal.

Eleverne luses

Lærerne bruger Lus, som er et læseudviklingsskema til evaluering af, hvordan det enkelte barns læseudvikling skrider frem. Kort fortalt inddeler Lus læseudviklingen i tre faser: den udforskende, den ekspanderende og den litterære fase. Hver fase er delt op i punkter, så læreren ved simpel afkrydsning kan se, hvor eleven er i sin læseudvikling, og næsten med sikkerhed afgøre, hvad der er det næste trin. I børnehaveklassen skal barnet for eksempel kunne læse sit eget navn og vide, at man læser fra venstre mod højre. I 1. klasse skal de næste punkter passeres, og skoleåret skal gerne slutte af med, at eleverne bruger bogstavernes lyde effektivt til at afkode længere, ukendte ord. Evalueringen gennemføres fast tre gang om året i 1. klasse og derefter to gange om året. »Vi tager eleven til side og finder frem til, hvor langt han eller hun er kommet. Vi sidder cirka 20 minutter med hver elev, og vi snakker med dem om, hvordan de læser, og hører dem læse. Derudfra kan vi vurdere, hvor langt de er kommet, og hvad vi skal gøre, for at de kommer videre«, fortæller Bodil Juul, der ud over at være dansklærer og klasselærer også er skolens Lus-vejleder. Det er hende, der sætter nye lærere ind i systemet, og hende, lærerne kan spørge til råds, hvis de er i tvivl om deres elevers læseudvikling. Det var skolens specialundervisningslærere, der for fem år siden tog initiativ til at ændre læseundervisningen i indskolingen på Hvinningdalskolen, da man havde tilknyttet en konsulent for at forbedre specialundervisningen. Bodil Juul tænkte dengang, at den systematiske arbejdsform måtte kunne bruges til alle elever. »Det er et godt værktøj til at snakke med forældre om deres barns læseudvikling, fordi vi kan sige, at næste trin i udviklingen er sådan og sådan, derfor gør vi sådan og sådan. Samtidig kan vi meget præcist sige, hvad forældrene selv kan gøre for at støtte børnenes læsning«, fortæller Bodil Juul og forklarer, at lærerne også bruger evalueringen til at planlægge deres undervisning. Den første Lus-evaluering i 1. klasse foregår i oktober. Resultatet bliver brugt til at dele klassen op i læsegrupper efter niveau. I de næste knap to måneder bruger hver gruppe én lektion dagligt på at læse og arbejde med læsning sammen med en lærer.

Individuel undervisning

Børnene skal hele tiden udvikle deres læsefærdigheder. Viser Lus-evalueringen, at læseudviklingen ikke forløber tilfredsstillende, får de tilbud om »læseopbygning« fra specialcenteret. På en årgang med omkring 75 elever er det typisk otte-ni elever, der kommer på kurset. Hver elev får hver dag i 11 uger en halv times undervisning alene med en lærer. Den halve time foregår på stort set samme måde hver gang. Eleven læser en bog, som han har haft for som lektie. Formålet er, at han skal få en succesoplevelse, fordi han læser en kendt tekst. Derefter læser han videre i en anden bog, som han måske skal have med hjem. Mens eleven læser, observerer læreren, hvordan han griber læsningen an. Samtidig evaluerer læreren elevens rigtighedsprocent. Eleven skal kunne læse mellem 95 og 100 procent af ordene korrekt for at få bogen med hjem. Når teksten er gennemgået, og lærer og elev har fundet frem til, hvilken bog eleven skal have med hjem at læse, arbejder de videre med fokus på enkelte ord. De skiller det for eksempel ad og sætter det sammen igen, eller eleven skriver ordet. Bagefter formulerer eleven en sætning, der indeholder ordet. Den halve time afsluttes med, at eleven læser i en bog med støtte fra læreren.

En privilegeret skole

Læseopbygningen er et frivilligt tilbud, men de har endnu ikke oplevet, at elever eller forældre har sagt nej. Til gengæld har de flere gange oplevet, at eleverne efter de intense enetimer har overhalet en del af de andre i klassen. Lærerne er ikke meget for at konkludere, at undervisningen på Hvinningdalskolen skulle være bedre end andre steder, selv om skolen i statistikken ligger godt i kommunen. »Vi er privilegerede. Skolen ligger et sted i byen, hvor forældrene har overskud til at støtte børnene«, siger Ulla Holmkvist Nilsson, koordinator på skolens specialcenter. Forældrene støtter blandt andet ved at høre dem læse hver dag, og skolen opfordrer forældrene til at læse for deres børn, så de kan udvide ordforrådet. »I det hele taget opfordrer vi til masser af højtlæsning, og i indskolingen læser vi hver dag højt for børnene, mens de spiser«, fortæller Bodil Juul. Skolens næste store projekt går ud på at brede det systematiske arbejde med læsningen ud til også at omfatte de ældre elever især på mellemtrinnet.

Lus i læsningen

Lus er en forkortelse for læseudviklingsskema. Lus er et evaluerings- og planlægningsværktøj, der er udviklet af de svenske læseforskere Birgita Allard og Bo Sundblad. Lus beskriver 20 trin i børns læseudvikling. På hvert trin beskrives elevers læsemåde, og den viden bruger læreren til at vurdere, hvordan hun støtter eleven til at komme videre. Læs mere på www.bibo.se

Læsning i Silkeborg

Silkeborg Kommune formulerede i 1999 en handleplan for læsning fra børnehaveklassen til 3. klasse. I 2003 indledte man »Projekt Lus« sammen med læsekonsulent Kirsten Kold Andersen, som har oversat bogen »Læseudvikling - bogen om ny LUS«. Læs anmeldelsen på www.folkeskolen.dk. Læs om skolerne på: www.hvinningdalskolen.silkeborg.dk www.buskelundskolen.silkeborg.dk www.skaegkaer.skole.silkeborg.dk www.vestre.skole.silkeborg.dk

Powered by Labrador CMS