Anmeldelse

Mere læsning på spil

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan kan vi hjælpe vore børn med at lære at læse, spørger forældre tit. Med denne cd er der en mulighed for at give børnene en hjælpende hånd i form af leg og spil.

Fakta:

Titel: Mere læsning på spil

Forfatter: Carl Anker Christiansen og Bent Aage Larsen

Pris: 156,25 kroner

Sider: 31 sider

Type: Bog med cd

Forlag: Special-pædagogisk Forlag

Med cd'ens fireogtyve spil trænes stavelsesdeling, lydsyntese, identifikation af vokaler og konsonanter, læsning af de tres hyppigste ord, læseøvelser med små sætninger samt udformning af vrøvlehistorier. Spillene er fortrinsvis sorteringsspil, vendespil og læsespil.

Spillene er "gør det selv-spil", som forældre, lærer eller speciallærer selv printer ud. De foreligger i en sort-hvid tegnet udgave, en tegnet udgave i farver og en fotoudgave. Spillene printes ud på tyndt hvidt pap, der efterfølgende kan lamineres og skæres ud. Fotoudgaven printes gerne på fotopapir. Spillene kan anvendes i normalundervisningen, specialundervisningen og i undervisningen af tosprogede. Desuden kan elever få spil med hjem til yderligere træning.

"Mere læsning på spil" er ligesom forgængeren "Læsning på spil" et vældigt godt materiale til en rimelig pris. Det anbefales til begynder- og specialundervisning, til undervisning af tosprogede og til forældre.