Debat

Skal børnene ofres i læsestriden?

Pointen er, at hvis børnene skal lære at læse, skal man både se sproget som et teknisk system og som kulturelt betinget. Man burde tillige, som en selvfølge, have fokus på lærernes dømmekraft samt på værdimæssige diskussioner, sådan at skolens formål om åndsfrihed, lighed og demokrati understøttes.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal børnene ofres i læsestriden?

Af Lærke Grandjean

I 1980´erne fandt læseforskningen ud af, at læsning om ”en-so-i-en-sø” (Søren og Mette læsebog fra 1960´erne) slet ikke passede til børnenes virkelighed, nej, børnene skulle lære at læse og samtidig få én på opleveren. Teksterne skulle være tæt på børnenes fantasi og virkelighed, så skulle læsningen nok komme stille og rolig, når barnet selv ville. Men det var en naiv og katastrofal læsetilgang; det var ikke alle børn, som nogensinde af sig selv fik lært at læse, og læseforskningen måtte tage skeen i den anden hånd.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Af den grund er læsesynet bag Søren og Mette taget til nåde igen. Læseforskeren Carsten Elbros afkodningsforskning indebærer atter fokus på bogstaverne, deres lyde, og hvordan de sættes sammen til ord og sætninger – en metode, som kritisk kan siges at være for ensidigt teknisk til at kunne stå alene. Det danske sprog er ikke lydret, ordene staves kun i ringe grad som de udtales: Prøv at sige u´et i jul. Det er ikke det samme u-lyd som i sund, som er blevet til en å-lyd.

Men trods kritikken, er det bogstav-lyd forskningen, Christine Antorini har taget til sit hjerte - i en sådan grad, at arbejdsgruppen, der har inddraget andre læseteorier i de ”Forenklede fælles mål for danskfaget”, er blevet underkendt.

Læsestriden er brudt ud i fuldt flor - tre medlemmer går i protest

I protest har tre medlemmer fra hhv. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Nationalt Videncenter for Læsning & Dansklærerforeningen forladt gruppen. De tre afhoppere frygter angiveligt, at de fælles mål bliver utidssvarende. Børnene lærer ikke at læse moderne tekster ved ensidigt at vægte afkodnings-strategien. Det danske sprog er uforudsigeligt og tillige mangfoldigt og komplekst. Det er kompleksiteten og mangfoldigheden af tekster i det moderne liv, de tre protesterende afhoppere vil have i fokus.

Center for Læseforskning Københavns Universitet, Nationalt Videncenter for Læsning, Danmarks Lærerforening & DPU har alle aktier i den aktuelle læsestrid. Overordnet set er problemstillingen: sproget som system, over for sproget som det anvendes; i hvor høj grad sproget skal ses som et teknisk system kontra kulturelt betinget, dette evige skænderi kører for fuld udblæsning.

Men der er ingen simpel facitliste, og i kampens hede overser man, at læsning er en del af en større, kompleks sammenhæng med bl.a. lærernes konkrete dømmekraft og samfundets overordnede formål med skolen.

Undervisning drejer sig om tilværelsesforståelse

Formålet med at holde skole er at oplyse om tilværelsen, sådan formulerede filosoffen K.E. Løgstrup det. Det er noget helt andet, end regeringens konkurrencestatsformål: At tilpasse borgerne til det globale arbejdsmarked. Det er i konkurrencestatens ånd og i Christine Antorinis interesse at opstille forsimplede, tekniske mål for børnenes læseproces, altså læne sig op af en enkel  læseforskningsteori. Børnenes læring kan hermed lettere (PISA) testes, og lærernes indsats kontrolleres – tror man. Men denne tro er ikke bare naiv, men ligefrem dum.

Knud Illeris har i sin seneste bog Læring i Konkurrencestaten påvist, hvordan man forspilder enhver mulighed for at uddanne kreative, vidende og selvstændige borgere ved at satse ensidigt på en test- og målingskultur. International uddannelsesforskning peger på det samme: Man skal helt modsat fokusere på menneskelige, umålelige og utestbare udviklingspotentialer – for at kunne opnå solide faglige (læse)resultater.

Man kan ikke måle lysten til at lære at læse

Pointen er, at hvis børnene skal lære at læse, skal man både se sproget som et teknisk system og som kulturelt betinget. Man burde tillige, som en selvfølge, have fokus på lærernes dømmekraft samt på værdimæssige diskussioner, sådan at skolens formål om åndsfrihed, lighed og demokrati understøttes. Men den demokratiske debat er helt forsvundet. Hvis kritiske røster alligevel skulle melde sig, så underkendes de, og politikeren kan stå som en magtfuld enerådende hersker.Børnene og deres læseindlæring ofres i en sådan uforstandig magtudøvelse.  Undervisning efter ensidige, tekniske mål og enfoldige test- og målingsstrategier medfører ikke god læseindlæring endsigekvalitet i undervisningen, det viser dansk såvel som international forskning – lyt dog til den.

Lærke Grandjean er P.D. i voksen- og ordblindeundervisning, voksenunderviser i 32 år og anmelder ved Uddannelsesbladet