To tredjedele af de danske indskolingslærere bruger det 25 år gamle bogsystem ’Den Første Læsning’, når de skal lære børnene at læse, viser Pirls-undersøgelsen. Men ifølge en ny analyse foretaget af tre læseforskere, lever systemet ikke op til nutidens didaktiske principper om en balanceret tilgang til begynderundervisning i læsning.

Men hvad gør man så som lærer, hvis det er det eneste bogsystem, man har at arbejde med? Det kan man måske finde svar på hos Sanderumskolen, som er med i Odense Kommunes store fireårige satsning på læsning.

Begynderlæsning

Forskere finder fejl og mangler i de mest populære bogsystemer, der skal lære børn at læse

”Vi har egentlig altid være glade for ’Den Første Læsning’, og som mange andre var det primært dén læsebog, som børnene læste i fra efteråret 1. klasse og frem til sommerferien, så supplerede vi med Fandango. Men allerede inden læseindsatsen begyndte i kommunen, var vi opmærksomme på, at det langt fra fungerede for alle elever at lære at læse i den samme bog på samme tidspunkt”, fortæller dansklærer og læsevejleder Tine Overballe Ludvigsen.

Læsebogen er ikke helt lydret, så elever der er usikre afkodere, synes den er svær, fordi flere ord indeholder drillelyde, som de ikke er fortrolige med. I midten af skalaen var mange elever glade for universet med Ida og Emil, men blandt de dygtigste var der elever, der blev urolige eller mistede læselysten, fordi de kedede sig over at skulle læse om de samme børn i den samme bog dag efter dag.

En anden udfordring var, at eleverne fik læst for lidt hver især, og at man nogle gange først i ordlæsetesten fandt ud af, at de ikke kunne afkode.

”Når læreren først læser teksten, og eleverne læser højt på skift, så når de ofte kun at læse en enkel linje pr lektion. Vi kunne have elever, som læste linjen fint til daglig, men som i en senere ordlæseprøve ikke kunne afkode nye ord på tre bogstaver", fortæller Tine Overballe Ludvigsen. 

Det gjorde lærerne nysgerrige på, om eleverne huskede ord fra Ida og Emil-universet som ordbilleder og manglede evnen til at afkode nye ord i en anden ramme. 

Ingen bøger er kasseret

I Odense Kommunes læseindsats kommer samtlige børnehaveklasseledere og dansklærere og læsevejleder i indskolingen på kurser tilrettelagt af undervisere på professionshøjskolen med udgangspunkt i seniorforsker Jesper Bremholms syv principper for en balanceret læseundervisning. Det er de samme principper, som forskerne har brugt til at analysere læsematerialerne ud fra.

For at indsatserne passer til den enkelte skole, er det lærere og vejleder og ledelse på den enkelte skole, der bestemmer, hvilket fokus de vil have, og på Sanderumskolen besluttede de at fokusere på de tre områder: ”Eksplicit undervisning i afkodning og afkodningsstrategier”, ”Et rigt tekstunivers” og ”Differentiering”.

”Vi har ikke kasseret nogen af vores læsebøger, men vi har suppleret meget op og har købt mange små seriebøger, som indgår i vores læseundervisningen på lige fod med Den Første Læsning og Fandango", fortæller læsevejlederen. 

Skolens stadigt voksende bogsamling står låst inde på et lille depot nede på indskolingsgangen. 

"Vores pedal har sørget for nye, fine hylder til bøgerne, og det har gjort bøgerne tilgængelige for børnene, så de selv kan komme med ind og vælge. Det betyder meget”, fortæller Tine Overballe Ludvigsen.

Indsatsen er forskelligt skruet sammen, alt efter klassens behov, men gennemgående er, at der er sat to-tre timer af om ugen til læsning, hvor eleverne er delt ind i grupper efter niveau og læser sammen med en voksen.

Klasserne arbejder primært efter inspiration fra stationsundervisningen, hvor grupperne roterer mellem læsning og selvstændigt arbejde med skriveopgaver eller andet. Derudover er der fokus på udnyttelse af alle voksenresurser gennem co-teaching, som betyder, at eleverne kan være fordelt ud på flere fysiske rum, så de voksne kan læse med deres grupper samtidig.

Må jeg læse først?

”Vores ledelse har prioriteret ekstra resurser i læsetimerne, så vi kan have fire-seks læsegrupper, som alle sammen får tid, hvor de læser med en voksen og sammen med kammerater på deres eget niveau. Den enkelte får meget mere læsetid og undervisning, og det reagerer børnene meget positivt på”, siger hun.

Fordi alle dansklærere og klassepædagoger er med i læseindsatsens fokus på skolen, har de fået et fælles sprog om læsestrategier, som børn og forældre nu også kender. Strategierne er de gamle 'læseugler' fra Akea, og de voksne er enige om at afvente og lade eleverne afprøve forskellige strategier på egen hånd, når de møder et ukendt ord. Først når eleven banker i bordet, kan den voksne hjælpe ved at guide og modellere.

Masser af læselyst

For Tine Overballe Ludvigsen er den store gevisnt, at eleverne oplever, at de er blevet dygtigere til at læse, og de har mere fokus på deres egen udvikling end på de andres. 

”Men det vi mærker allermest er, at de er blevet markant gladere for at læse. Vi måler ikke på det, men vi hører fra de andre faglærere, at eleverne er kede af det, hvis det er en dag, hvor de ikke skal læse, og forældrene fortæller det også i stor stil. Og så oplever vi børnene snakke om bøger og genrer og læsning på en måde, vi aldrig har prøvet før”, siger Tine Overballe Ludvigsen.

Det er meget forskelligt, hvilke bøger børnene gerne vil læse, og de smitter også hinanden. Lærerne oplever, at eleverne kommer og efterspørger bøger, som de ved andre har læst. Eller de vil gerne læse nogle gyserhistorier eller noget om dyr.

”De har fået en helt anden opmærksomhed på, at der findes forskellig litteratur og genrer. Nogle vil gerne læse læsebogen – og også gerne helt til enden. Mens andre – og det er noget, vi aldrig har tænkt over tidligere – synes, det er helt uoverskueligt med sådan en tyk bog. De har præferencer på tykkelse, mængden af tekst på siden, størrelsen på skrifttyperne, billederne”, fortæller hun.

Generelt er eleverne glade for tynde seriebøger, så dem har de købt en del af.

”Det gør det også nemt for forældrene, når de kan komme hjem og sige: ’Jeg vil gerne låne flere af dem her’, og så kan forældrene gå på det lokale bibliotek og finde flere fra samme serie”.

De har også indført en praleliste, hvor eleverne hver uge skriver op, hvilke bøger de har læst hjemme.

Kommune har sat fokus på læsning i indskolingen: Nu læser alle i 0. klasse

”Det betyder en del for, at de får talt om bøgerne og bliver inspireret af hinanden. Samtidig kan vi følge med i, hvad de læser hjemme. Og vi understreger for børn og forældre, at man må skrive alt læsning på: Godnatlæsning, frilæsning, lyttelæsning med ørerne. Læsning er læsning hos os, og det er alt sammen vigtigt”, siger læsevejlederen.

Det er den ekstra indsats værd

Tine Overballe Ludvigsen oplever mange positive elementer i indsatsen, og hun er vildt imponeret over sine dansklærerkolleger, som bare kaster sig ud i det, selv om det kan virke lidt uoverskueligt i starten:

”Der også faldgruber, og jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en stor opgave for lærerne. Selvfølgelig er det da meget lettere og hurtigere bare at følge lærervejledning til et bogsystem, hvor der står, præcis hvad du skal gøre og hvornår. Men når man så ser, hvor kæmpe forskel, det gør for børnene, så er det det hele værd”.

Det kræver også en del af skemalægningen, fx har de i 3. klasse i år på grund af fagdage ikke haft dansktimer til ret mange læsetimer. Og forældrene reagerer prompte, når ikke indsatsen fortsætter, for de har virkelig kunnet se forskel.

"Jeg har ikke kendt til en kommune, der satser så massivt på læsning"

Projektet er også afhængig af den hjælp, som hun har kunnet give, fordi hun er blevet sat på fuld tid som læsevejleder. Hun kan gå forrest og hjælpe med at placere børnene i læseniveauer og vælge og indkøbe materialer. Også det lokale Center for Undervisningsmidler (CFU) er i spil.

”Om foråret, hvor vi har luft og overskud, kommer alle indskolingslærere og børnehaveklasseledere på besøg på CFU’et og får en introduktion til nye materialer. Det er umuligt for lærerne at holde øje med det hele, og CFU-konsulenterne er så dygtige til at inspirere os”, fortæller hun.

Og så har hver lærer et skema med de syv læsekompetencer, hvor de kan markere, så de selv kan holde øje med, at de kommer rundt om alt det, der skal til for at undervise børnene efter det balancerede læsesyn.