Andelen af danske børn, der er rigtig svage læsere er steget, har de to største internationale målinger slået fast - først Pirls 2021-undersøgelsen og senest Pisa 2022, der blev offentliggjort i december. 

Det er alarmerende, mener videnskabelig assistent Rebekka Hegaard Gabrielsson fra det danske Pirls-team på DPU, Aarhus Universitet.

”Resultaterne er meget bekymrende. Især fordi det betyder, at lærerne står med en stadigt voksende gruppe elever, som bliver meget tunge at løfte fagligt”. 

Det danske Pirls-team peger på en række grunde til, at eleverne læsere dårligere end førhen: coronapandemi, folkeskolereform, lærernes arbejdstid, nedlæggelse af skolebiblioteker, stigende brug af smartphones og mindre hyppig fritidslæsning, nævnes blandt meget andet.

Og en yderligere faktor kan også være de læremidler, som anvendes til begynderundervisning i læsning. Det er nemlig ikke ukendt, at læremidler indtager en central position, når elever skal lære at knække læsekoden, siger Rebekka Hegaard Gabrielsson.

”Vi ved fra andre undersøgelser, at indskolingslærerne i højere grad end tidligere støtter sig op ad læremidlerne”, siger Rebekka Hegaard Gabrielsson. 

To ud af tre dansklærere bruger samme bog

Pirls-teamet har derfor set nærmere på de tre læremidler, som ifølge undersøgelsen er de mest anvendte. Udover elevernes læsekompetence har Pirls nemlig også spurgt de deltagende elevers dansklærere, hvilke læremidler, der hovedsageligt har været anvendt, dengang  eleverne skulle lære at læse.

Træder du ind i en 1.-klasse i en folkeskole, er der en meget stor sandsynlighed for, at du vil se eleverne sidde med bogen 'Den Første Læsning'.

Pirls viser, at to tredjedele af eleverne i indskolingen er blevet undervist med det 25 år gamle læsebogssystem, når de skal lære at læse. 17 procent af eleverne har hovedsagelig brugt 'Fandango' og seks procent 'd’dansk'.

I Læsepædagogen, hvor undersøgelsen blev offentliggjort, skriver forskerne: "Vi anser det som overraskende, at 'Fandango' og 'd’dansk' indtager hhv. 2.- og 3.-pladsen, eftersom ingen af dem er angiver at være rene læsebogssystemer, men tilsyneladende har været brugt sådan". (tilføjet 4/3 2024, kl. 12:50) 

Rebekka Hegaard Gabrielsson har sammen med resten af Pirls-Teamet analyseret de tre læremidler ud fra seniorforsker Jesper Bremholms syv didaktiske principper for en balanceret tilgang til begynderundervisning i læsning.

Principperne betoner, at eleverne skal have undervisning i afkodning og læseforståelse. Derudover skal der være meget elevlæsning, et rigt tekstunivers, varierende og indholdsrige emner, mange meningsfulde skriveopgaver, og så skal undervisningen differentieres.

Jesper Bremholm analyserede selv 'Den Første Læsning' ud fra de syv principper i 2017, og nu har Pirls-teamet foretaget en lignende analyse af 'Fandango' og 'd’dansk'. 

Tag et kritisk blik på dine bogsystemer

Læseforsker: Tidens mest brugte læsesystem holder ikke forskningsmæssigt

Deres konklusion er, at ”ingen af de tre systemer lever op til idealet, men har hver sine mangler”, skriver Pirls-teamet i en artikel til Læsepædagogen. 

'Den Første Læsning' roses for at være god til at lære eleverne at afkode. Men i forhold til differentiering og skrivning er der knap så meget at hente. 'Fandango' udmærker sig ved at have et rigere tekstunivers og flere skriveøvelser, men fremstår mindre stærk i forhold til afkodning og elevlæsning. 

D’dansk er det læremiddel, der bedst lever op til principperne om en balanceret læseundervisning. Men her er det en forudsætning, at læreren kan anskaffe sig en del materiale udover læremidlet.

Stiller meget høje krav til lærerne

Rebekka Hegaard Gabrielsson understreger, at der i analysen af de tre læremidler ikke kan findes en direkte kobling mellem læremidlerne og de nedslående resultater i Pirls, blandt andet fordi  de ikke har undersøgt elevernes læseundervisning. 

”Men hvis læremidlerne ikke lever op til en balanceret tilgang til læseundervisning, stiller det meget høje krav til lærernes forberedelse og gennemførelse af læseundervisning”, siger hun og tilføjer, at de ikke ser nogen grund til at fremhæve det ene læremiddel frem for det andet. 

"For de har hver deres mangler", fortæller Rebekka Hegaard Gabrielsson.

Hun håber derfor, at analysen kan blive brugt som et oplæg til refleksion og kritisk stillingtagen til læremidlerne. 

"Som dansklærer i indskolingen er det vigtigt at være bevidst om, hvad læremidlernes styrker og svagheder er, så man kan sørge for, at eleverne bliver præsenteret for forskellige typer tekster, skriveøvelser og opgaver med kommunikative formål", siger hun. 

Hun foreslår blandt andet, at man kan tage snakken om læremidlerne på fagteammøderne - selvom hun godt ved, at det kan være svært at finde tiden til de fagdidaktiske samtaler ude på lærerværelserne. 

Unik forskning i den første skrivning: Sådan kan du spotte elevernes behov