”Herovre, der er det sådan lidt, enten kan du blive pædagog eller tømrer, men du kan ikke rigtig gøre lige, hvad du drømmer om”. Sådan beskrev en elev i et interview sine fremtidsmuligheder, hvis man skulle blive på Bornholm.

Geografi er en vigtig faktor i uddannelsesvalg, og det gælder særligt unge i småsamfund, fordi de i højere grad end i byer skal forholde sig til, hvorvidt de skal blive på eller flytte fra deres hjemegn, skriver Ege Kofod Plinius Sjørring i sit diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole. Muligheden for at flytte væk er ikke lige for alle unge, men hænger sammen med eksempelvis socioøkonomisk baggrund, uddannelsesbaggrund og klassetilhørsforhold, og formålet med projektet var at undersøge, hvilken betydning geografi har for hans praksis som grundskolevejleder på Bornholm, og hvordan han i sin praksis kan udfordre ulighedsskabende strukturer, der knytter sig til geografi.

Ø-liv med begrænsninger

Ege Sjørrings undersøgelse tager udgangspunkt i fokusgruppeinterview med 9.- klasseelever fra både folkeskole og privatskole, fordi han i vejledningssamtaler ofte møder bestemte fortællinger om de to skoleformer.

”I mit arbejde som grundskolevejleder er jeg tilknyttet både folkeskoler og privatskoler, og jeg oplever, at eleverne fra begge skoleformer på godt og ondt omtaler folkeskolen som tryg og rummelig og privatskolen som fagligt ambitiøs. Eleverne forbinder de to skoleformer med forskellige livskontekster, og det er interessant at undersøge, om eleverne derfor også har forskellige forestillinger om geografi”, skriver han.

Interviewene med eleverne viste, at elevernes overvejelser om uddannelse og ungdomsliv er forbundet med geografisk betingede forestillinger om muligheder, og ”eleverne tillægger endda Bornholm særlige karakteristika, der knytter sig til manglende muligheder ved at omtale Bornholm som ”en lille ø”, hvor man lever et ”ø-liv”. Eleverne på de to skoler er imidlertid ikke enige om, hvilken værdi de særlige karakteristika ved Bornholm skal tillægges. Ifølge privatskoleeleverne gør de manglende muligheder det umuligt at blive: ”Altså at blive på Bornholm – hvad snakker du om!” udtalte en elev fra privatskolen. Folkeskoleeleverne forbinder ikke i samme grad de manglende muligheder med noget negativt. Faktisk kan manglen på muligheder have en positiv værdi: ”Det kan også gøre det sværere, når man har mange muligheder”, siger en elev. Alligevel forstår folkeskoleeleverne det som en nødvendighed at flytte, hvis de skal have et liv med ”succes” på arbejdsmarkedet og beskriver, hvordan det at flytte er en drøm for mange unge på Bornholm.

Mareridt om at være ung forstadsmor

Ege Sjørring refererer blandt andet til den amerikanske psykolog Linda Gottfredsons teori om afgrænsninger og kompromisser i karrierevalgsprocesser. Gottfredson beskriver, hvad der ligger bag det fænomen, at unges karriereønsker reflekterer samfundsmæssige uligheder og tilfører på den måde den udviklingspsykologiske tilgang til uddannelsesvejledning en sociologisk dimension. Det var tydeligt i samtalerne med 9. klasseeleverne, ”at det at flytte væk fra Bornholm eller at blive på Bornholm i høj grad er et valg, der er bundet op på forestillinger om, hvem man er, hvis man flytter, og hvem man er, hvis man bliver”, skriver Ege Sjørring. Det var tydeligt, at eleverne afgrænsede deres ønsker til en fremtid efter forestillinger om, ”hvilke muligheder det at flytte væk eller det at blive giver dem for at implementere sociale aspekter af selvet. Privatskoleelevernes ønske om at flytte knytter sig i højere grad til sociale fortællinger end til personlige fortællinger. Eleverne betragter således det at blive som et ”tabu”, der sætter én i forbindelse med stereotypiske karaktertræk som fx at være ”mindre åbenhjertet”, skriver han. De fleste af eleverne fra privatskolen havde fortællinger om unge, som var blevet på Bornholm, og de brugte fortællingerne til at danne billeder af, hvem de ikke ønskede at være. En pige fortalte om sin kusine, der var blevet på Bornholm og blevet mor i en ung alder. Fortællingen fik en af de andre piger til at sige: ”Personligt er det sådan et mareridt for mig at blive her som ung og være sådan en forstadsmor, der handler i Bilka med sine fem børn”.

Ege Sjørring konkluderer, at valget om at flytte kommer til at fremstå som ”et fravalg af identiteter, der ikke stemmer overens med elevernes billeder af sig selv.

Bevidsthed om personlige værdier

Både privatskoleeleverne og folkeskoleeleverne forbinder det at flytte med en social migration og en dannelse af identiteter, der ikke er tilgængelige på Bornholm. Men eleverne fra folkeskolen fremhæver i samtalerne også positive aspekter ved at blive i det lille samfund og forbinder det at blive på øen med et ønske om at vedligeholde personlige aspekter af selvet.

”Jeg kan godt mærke, at hvis jeg skulle flytte, så ville jeg savne naturen og det simple”, siger en af dem.

Naturen spillede ikke nogen rolle i privatskoleelevernes forestillinger, ”men folkeskoleeleverne taler meget om naturen, og hvordan det giver ro, ”når man lige kan komme ud i en skov og sådan”. Livet på Bornholm er et trygt og roligt familieliv, hvilket flere af folkeskoleeleverne ønsker, da det stemmer overens med deres interesser og værdier”.

Han konkluderer i analysen, at alle eleverne forbinder det at flytte væk med en mulighed for at implementere sociale aspekter af selvet, ”men hvor privatskoleeleverne finder det uacceptabelt og unødvendigt at gå på kompromis med de sociale aspekter af selvet, så er folkeskoleeleverne i højere grad villige til det, hvis de derved kan undgå at gå på kompromis med personlige aspekter af selvet”.

Hvad betyder det for vejledningen?

Tal viser, at de fleste unge flytter fra de små samfund for at uddanne sig, skriver Ege Kofod Plinius Sjørring. Men hans interviews viser, ”at der er mere til tallene end som så, og at vejledningen er nødt til at forholde sig til, at unges geografiske præferencer er forskellige”. 

Ud fra et uddannelsesmæssigt synspunkt kan det virke åbenlyst, at unge skal flytte væk, men for unge i småsamfund vedrører valgsituationen imidlertid ikke kun uddannelsesmuligheder, men også lokale tilknytningsforhold, skriver han. 

Det medfører blandt andet, at vejledningen skal give de unge mulighed for at blive ved også at fokusere på færdigheder, der er relevante i småsamfund og at arbejde aktivistisk for at skabe lokale muligheder. Vejlederen skal tilbyde individet en bred vifte af erfaringer og oplevelser, der kan udvide individets perspektiv og på den måde nedbryde selvbegrænsende stereotyper, der former individets valg som det viste sig med både folkeskoleelevernes og privatskoleelevernes stereotype opfattelser af bestemte identiteter og karrierekonstruktioner.

”Elevernes stereotype opfattelser kan virke selvbegrænsende, da de får eleverne til at foretage fravalg, der ikke nødvendigvis har afsæt i selvstændig stillingtagen, men derimod i fordomme”, konkluderer han.