Skolestatus 2017

Folkeskolen har igen i år undersøgt, hvilke skoler der bliver nedlagt, lagt sammen eller får fælles ledelse til sommer. Siden kommunal-reformen og sammenlægningen af kommuner 1. januar 2007 er der blevet 309 færre folkeskoler, mens der i dag er 59 flere friskoler. Det kommende skoleår bliver 46 folke- og specialskoler ramt af sammenlægning eller lukning. Her er nogle af årets ændringer:

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fire skoler nedlægges

til sommer. Den mindste er specialskolen Bækholmskolen i Odense med 44 elever, mens Vestre Skole i Ikast er den største med 540 elever. I Holstebro åbner en ny friskole som reaktion på, at fem byskoler reduceres til tre med fælles skoledistrikt.

23 skoler lægges sammen

til i alt 11 skoler med tilsammen 23 afdelinger. På Lolland betyder det for eksempel, at kommunens fire matrikelskoler reduceres til to skoler med hver fem undervisningssteder.

To nye skoler oprettes,

idet afdelingerne på henholdsvis Rønneskolen på Bornholm og Nordstjerneskolen i Gribskov Kommune bliver til selvstændige skoler.

Fire skoler mister hver en afdeling.

Den ene er Limfjordsskolen i Struer, som blev oprettet i 2015 ved en sammenlægning af skoler. Samtidig blev det besluttet at udbygge den ene afdeling for at samle eleverne der. Det sker til august i år.

Otte skoler får fælles ledelse

med en anden institution. I seks tilfælde med en skole og i to tilfælde med ungdomsskolen. Odder tegner sig for halvdelen. Her får fire skoler med mellem 147 og 200 elever fælles ledelse.

Kilde: Lærerkredsene i DLF


Powered by Labrador CMS