Bornholmske lærere og mange repræsentanter for 'bevægelsesmafiaen' af private aktører var mødt frem til bevægelsesdebat på Lærerforeningens Klippescene.

Skolelederforeningen: Hæv barren ved at skrue op for idræt som fag

"Idræt og bevægelse i skolen – tid til at hæve barren" var titlen på Dansk Skoleidræts debatarrangement på årets Folkemøde. Og her spillede Skolelederforeningen ind med et bud om at skrue op for idræt som læringsfag frem for bevægelsen i de andre fag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Niels Lynnerup fra Danmarks Lærerforening og Nils Vilsbøl fra Skolelederforeningen lagde begge vægt på, at man skal forholde sig til, hvad man vil med motion og bevægelse:

"Skal bevægelsen reelt understøtte undervisningen i fagene, eller skal den bruges som brainbreaks, når man trænger til at røre sig, eller går vi efter det sundhedsfaglige perspektiv, hvor det handler om at få pulsen som for eksempel det morgenløb, mange skoler har indført. Men uanset hvad - hvis det skal give mening, skal det forberedes - ligesom al anden undervisning", sagde Niels Lynnerup.

DLF: "Bevægelse i skolen må ikke være påklistret"

"Ja, det er en vigtig diskussion, om vi taler motion, rekreation, bevægelse i fagene eller decideret læringsfag", sagde også Nils Vilsbøl. "Jeg mener, vi er kommet langt i forhold til de 45 minutters daglig bevægelse både med hensyn til motion, rekreation og inddragelse af bevægelse i de andre fag. Men skal vi hæve barren, skal vi efter min mening skrue op for idræt som læringsfag. Der er sket noget i udskolingen, efter at idræt er blevet prøvefag, men vi skal også videre i de mindre klasser og på mellemtrinnet. Der skal lærere og pædagoger tage styringen og give faget en stærkere læringsprofil, og det betyder sikkert også, at faget skal prioriteres efteruddannelsesmæssigt", sagde Nils Vilsbøl, der selv er tidligere skoleleder og nu arbejder som konsulent i Skolelederforeningen.

"Det vil kvalificere eleverne til livslang kropslig udfoldelse - og der kan vi sikkert lære noget af at invitere idrætsforeningerne mere ind", siger han.

En 7.-klasse fra Kongeskærskolen i Allinge satte paneldeltagerne i bevægelse med en rask tyskleg med løb efter de rette bogstaver i tyske ord, og klassens lærer, Sabine, fortalte, at hun i mange år har arbejdet med bevægelse i undervisningen:

"Det har intet med økonomi at gøre. Idræt koster, og åben skole koster også i mange tilfælde, for det er ikke alle, der vil arbejde gratis for folkeskolen, men bevægelse i fagene koster ingenting".

Det var en anden lærerkollega blandt publikum, Torben fra Rønne Skole, dog ikke enig i:

"Så bliver det noget, hver enkelt lærer skal finde på, og der ved vi godt, at der er en del kolleger, som ikke kommer i gang, hvis de ikke får et lille skub!".

Behov for skoleledelse

"Økonomi betyder rigtig meget", sagde Niels Lynnerup fra DLF, "men lige i den her sammenhæng tror jeg ikke, det er det vigtigste. Jeg tror især problemet er, at der i udskolingen er så stort fokus på test og prøver. Jeg er selv samfundsfagslærer, og når samfundsfagstimerne har været aflyst to fredage i træk, er det svært at prioritere bevægelse, når man ved, der snart er en prøve".

Mange foreninger, konsulenter og terapeuter, som mener, de kan bidrage positivt til bevægelse i skolen - af ordstyreren fra Dansk Skoleidræt benævnt 'bevægelsesmafiaen' - var mødt frem ved Klippescenen . En af dem var bevægelseskonsulent Martin Gertz:

"Vi kan ikke bygge os ud af det her", lød det fra ham. "Der er lærere og pædagoger, der ikke vil deltage! Lad os få nogle forpligtende målsætninger og lære af de skoler, der gør det godt - der er behov for noget skoleledelse på det her punkt!", fortsatte han.

Nils Vilsbøl replicerede: "Jeg sagde faktisk, at jeg gerne vil give idrætten en skalle og løfte barren. Og det kræver sikkert både efteruddannelse og udstyr, men jeg tror, at læring i idræt kan gøre lysten til bevægelse større hos de fleste".

Tolerance i omklædningsrummet

Blandt publikum på Klippescenen i Allinge var også en mor til en transkønnet teenager, der er født som pige, men nu er dreng, og gerne vil klæde om i drengeomklædningsrummet.

"F...ck hvor jeg håber, din dreng har et klassemiljø, der kan rumme det, for jeg synes, han skal kunne gå ind i det omklædningsrum, hvor han føler, han hører til", svarede elevrepræsentanten i panelet, den nyvalgte formand for Danske Skoleelever Sarah Gruszow Bærentzen. "Men det skal jo ske, uden at det krænker andre, og det kan kun lade sig gøre, hvis man har et tolerant klassemiljø. Og har man ikke det, har man et større problem!"