Isommer var jeg fem dage i Paris med min lillebror. Altså fra min plejefamilie. Vi skulle helt op i Eiffeltårnet, havde vi besluttet. Det var et af målene med rejsen. Det var fedt.

Thomas fortæller om turen, om Triumfbuen, om hotellet, at de fik pizzaer bragt op på værelset, og at de var til midnatsgudstjeneste i Sacré-Cur-kirken. Han har entrébilletter, metrobilletter, boardingpas og forskellige brochurer fra Paris i en kasse sammen med materiale fra andre rejser. Blandt andet fra hans to sprogrejser i England.

Thomas Boesgaard er 17 år og bor sammen med tre andre drenge i et hus på Orø i Isefjorden. Tidligere boede han på skolehjemmet Orø Strand, men de fire 16-17-årige har fået deres eget hus, hvor de selv står for alt - også rengøring og madlavning. Deres kontaktperson kommer jævnligt på besøg, ligesom de kan ringe til ham, hvis de ønsker at tale med ham.

Tidligere gik Thomas på Orø Skole, men den går kun til 7. klasse, så nu tager han færgen sammen med øens andre unge til Holbæk. Her går han i 10. klasse på Søndre Skole.

Han kom til skolehjemmet i begyndelsen af 1991.

- Jeg er glad for, at jeg kom til Orø Strand. Jeg har prøvet mange ting og været på en masse ture. Kanoture, en overlevelsestur, lejrture og så sprogrejserne. Jeg har lært noget om dyr, fordi der er en dyrepark, som eleverne på skolehjemmet passer, og jeg har fået nye venner. Alle de ture var jeg ikke kommet på, hvis jeg havde boet hjemme. Jeg har haft mange oplevelser her.

Det, han godt kan savne ved ikke at bo sammen med en familie, er, at der aldrig er nogen, der laver mad til ham. Det må han gøre selv.

Jeg havde meget krudt i røven, da jeg var lille, og jeg var ikke så glad for skolen. Jeg pjækkede meget og kunne ikke koncentrere mig nok. Jeg synes stadig, skolen er lidt træls, men jeg skal jo videre. Jeg vil lære noget, siger Thomas.

Han ved endnu ikke, hvad han vil arbejde med. Måske vil han på handelsskole, men efter 10. klasse håber han på at komme et år til England eller USA på studierejse.

- Jeg vil gerne blive bedre til engelsk. Det interesserer mig meget. Jeg skal ikke i gymnasiet. Det er alt for bogligt for mig, og jeg gider ikke gå på teknisk skole.

- Jeg begyndte først rigtig at lære at læse, da jeg kom på Orø Strand. I 3. klasse kunne jeg stave til kat og hund og andre småord, men først i 5. klasse begyndte jeg at kunne læse. Jeg kan godt selv se, at jeg ikke er på niveau med alle i klassen nu, men egentlig er jeg stolt af mig selv og glad for det, jeg kan i dag, for jeg har haft færre år til at lære at læse, stave og regne i.

Han har gået på flere forskellige skoler, inden han begyndte på Orø Skole, og han har gået 1. klasse om, fordi han ikke var moden nok til at komme i skole.

- På Orø Strand begyndte jeg i en projektklasse, hvor vi passede dyr i skolehjemmets dyrepark, men jeg ville helst i ude-skole-klasse på Orø Skole, hvor man læste og regnede. Jeg ville lære noget i stedet for at passe dyr, for jeg har spildt de første fire til fem år af min skoletid. Dér gik jeg først på en utrolig stor skole i Sydhavnen, så på privatskole og så i hjælpeklasse på en skole i Valby.

Da Thomas blev født, boede han sammen med sine forældre i Tingbjerg i København. Der boede han i nogle år, så blev forældrene skilt, og Thomas boede et par år sammen med sin mormor. Senere flyttede han og hans mor på Mødrehjælpen, og det var, mens de boede dér, at Thomas fik en plejefamilie eller rettere en aflastningsfamilie, som han besøgte i weekenderne. Familien har to børn, som Thomas kalder sine søskende - en pige på fem år og en dreng på 14 år.

Efter opholdet på Mødrehjælpen flyttede Thomas og hans mor til Sydhavnen, hvor de boede i nogle år. Hans mor blev gift igen, og Thomas kaldte hendes mand for far. Der er flere år imellem, han ser sin rigtige far, og stedfaderen har han ikke set, siden han var 11 år, hvor hans mor blev skilt igen, og de flyttede til Bispebjerg. Det var her, det blev besluttet, at Thomas skulle på Orø Strand.

- Det var lidt, fordi min mor ikke kunne styre mig, og lidt, fordi jeg ikke passede min skole, fortæller Thomas.

Og så fordi han brød ind på en skole.

De var et par drenge, der var kravlet op på skolens tag, og pludselig besluttede de, at de ville ind. De smadrede en rude og kravlede ind på skolen. Uheldigvis for dem var der klassefest, og de blev fanget af nogle forældre. Politiet kom og tog dem med på stationen. Da de senere ville køre dem hjem, kunne Thomas ikke huske sin adresse, fordi han lige var flyttet dertil, så de måtte først køre hen på den skole, drengene var brudt ind på, og derfra kunne Thomas så guide politiet hjem. Det var ikke sjovt, husker han.

Det var også dengang, han stjal agurker sammen med nogle venner.

- Vi kunne så godt lide agurker. Vi lavede nogle småtyverier, men det var mest agurker, vi tog.

- Jeg kan ikke lide at stjæle og har ikke gjort det siden. Jeg vil ikke tage noget fra nogen. Jeg ville få dårlig samvittighed.

Thomas' værelse er samlingsstedet. Her hænger vennerne ud, ser videofilm, snakker og hygger. Der kan være mange i det lille værelse, og fra vinduerne kan man se, hvem der kommer forbi. Huset ligger lige i et vejkryds over for kirke, kro og købmand.

Fra hans store anlæg høres musik lige fra Michael Jackson til Elvis. Det er dog de færreste af vennerne, der helt forstår, at han gider høre Elvis.

- Jeg var til Michael Jackson-koncert tidligere pååret. Da vi stod og ventede på, at han skulle komme på scenen, havde jeg helt sommerfugle i maven, så spændt var jeg. Det gik over, da han kom. Det var en fed koncert.

Høj musik fra fire forskellige værelser i huset hører med til dagligdagen. Og det kan indimellem blive for meget for naboerne. Som det skete i sidste uge, da Thomas holdt fest. Da klagede naboerne. Thomas selv stod det meste af tiden udenfor og skændtes med sin nu eks-kæreste, så han vidste ikke helt, hvordan det stod til med festen. Men den løb ham af hænde. Der kom mange flere, end han egentlig havde inviteret. Et hus med fire drenge og ingen forældre virker hurtigt som en magnet på jævnaldrende. Drengenes kontaktperson blev tilkaldt, og festen sluttede brat, fordi én havde taget rygeheroin med. Nu må der ikke holdes fest i huset foreløbig.

Thomas har aldrig selv røget noget. Heller ikke hash. Han drikker øl til fester og måske sprut, men ikke andet.

- Jeg ryger ikke hash. Når man har set nogen, der gør, vil man ikke selv.

Om sommeren er det rigtig fedt at bo på Orø. Thomas spiller fodbold eller volleyball med vennerne oppe ved hallen, eller de springer i vandet nede i havnen. De gider ikke bade fra stranden, det er sjovere i havnen, hvor de springer i fra kajen eller fra styrehuset på færgen.

- Det bruger vi næsten hele sommeren på. Det er skægt. Om vinteren sidder vi mere på værelset og hygger.

Thomas forlader Orø klokken 7.10 om morgenen med den lille færge til Holbæk. Opholdsrummet under dækket er fyldt med skoleelever - flest drenge. Nogle blunder, mens andre småslås for sjov på hele turen. Og ellers pjatter de med færgemændene. De kender hinanden godt og har deres egen jargon indbyrdes.

Det er endnu månen, der lyser over øen, da færgen sejler, men ved ankomsten til Holbæk en halv time senere er det ved at blive lyst.

Thomas, der for det meste kaldes Boesgaard af sine kammerater, følges med en lille gruppe til Søndre Skole. Hvis de kommer tidligt, og hvis de har penge, går de først over på tanken efter cola og slik. Men i dag er der lavvande i kassen.

- Jeg er cola-narkoman. Og jeg kan også godt lide rød sodavand. Hvis jeg har penge, går jeg på tanken i de fleste frikvarterer.

Der er tyve elever i 10. klasse, men denne morgen er kun ti mødt op. I løbet af den første time kommer der dog fem mere. Klassen får engelsk stil for til om et par uger. De kan vælge mellem forskellige typer af opgaver. Senere ser de billeder fra klassens projekt 'Restaurant Den gyldne Gaffel', hvor de lavede mad og solgte det i en pyntet gymnastiksal. Klassen samler penge til en senere rejse til Belgien. Et udvekslingsophold. Denne 10. klasse har temaet 'Ud vil jeg - ud'. Det er nu ikke derfor, Thomas har valgt denne klasse, men mere fordi han har skiftet skole så mange gange, så i 10. klasse ville han gerne være sammen med de samme klassekammerater, som han har kendt siden 8. klasse.

Thomas overrasker sin lærer og sine klassekammerater ved at have gymnastiktøj med for første gang i år. Han deltager i konditionstræning - sådan da. Øvelserne er hårde, og han har ondt i ryggen. Til gengæld laver han mange kolbøtter hen ad rullemåtten.

Han synes, det er kedeligt at have gymnastik i skolen. De skal altid lytte i et kvarter, inden de kommer i gang med at lave noget.

Det eneste fag, han rigtig kan lide, er engelsk. Han kan også godt lide geografi, men det har de jo ikke.

- Vi har kun noget emne-dims en gang imellem.

De to 10.-klasser på skolen er delt i tre hold nogle timer hver uge. Nogle har drama, andre har edb, og Thomas er på kantineholdet lige nu. Senere har han valgt drama med udvidet timetal, fordi han godt kan lide at spille skuespil og tidligere har haft flere større roller i forskellige teaterstykker.

Holdet bruger i dag nogle timer på at forberede kantinesalg til om et par uger. De bager boller, pølsehorn, pandekager og pandebrød til salg. 10. klasse står for dette arbejde og tjener penge ved salget.

Thomas går i gang med at lave dej til pølsehorn. Der skal en halv pølse i hver dejkuvert. Han er sulten og har lyst til at spise et par pølser. Lærerne skynder på eleverne, for tempoet skal være meget højere, når salget begynder.

Thomas vil ikke komme ketchup i pølsehornene, han har lavet dem tidligere uden, men får at vide, at der skal ketchup i. Han kan godt lide at diskutere, men der er ikke plads til individualitet i produktionen. Læreren slutter med et lille foredrag om, at hvis eleverne spiser af varerne, går det fra klassens fortjeneste.

- Jeg driller altid lærerne. Det har jeg altid gjort. Det skal ikke være så alvorligt det hele, siger Thomas bagefter.

Efter skoletid går Thomas og en kammerat rundt og ser på højttalere i alle Holbæks radioforretninger i et par timer. Vennen skal have højttalere til sit nye anlæg. Thomas har lige fået et stort nyt anlæg af sin mor, da han havde fødselsdag.

Han har tændt for sin mobiltelefon, og en af vennerne ringer for at tale om biografturen dagen efter. Senere ringer hans mormor. På vej hen ad hovedgaden i Holbæk mellem to radioforretninger prøver Thomas at fortælle hende, hvilke knapper hun skal trykke på for at optage en film på videoen.

Han taler også tit i telefon med sin mor, og indimellem besøger han hende i weekenden. Men det er dyrt at tage til København, så det bliver ikke så ofte nu som tidligere, også fordi han gerne vil være sammen med vennerne.

Inde i radioforretningerne går de to venner rundt og lytter til højttalerne og diskuterer fordele og ulemper ved dem. De har lånt et par cd'er, så de kan prøve højttalerne af.

- De kender os godt i radioforretningerne. Vi hænger altid ud her om eftermiddagen, mens vi venter på færgen. Indimellem smider de os ud, fortæller Thomas.

På færgeturen til Orø studerer kan kataloger fra forretningerne.

- Jeg drømmer en del om vilde ting - store B&O-anlæg for eksempel, siger han grinende.

Hvis han skal komme med drømme om sin fremtid, er det vildeste at få en sød kæreste og flytte til Monaco, fordi der bor så mange rige.

Vennerne driller ham lidt med hans drømme om store anlæg. Okay, siger Thomas, måske drømmer jeg, men jeg har da også fået mine drømme opfyldt. Jeg har fået video, nyt stereoanlæg, og forhåbentlig får jeg også et studieophold næste år i England.

Jeg driller altid lærerne.

Det har jeg altid gjort.

Det skal ikke være

så alvorligt det hele

Jeg ryger ikke hash.

Når man har set nogen, der gør, vil man ikke selv

Jeg drømmer en del om vilde ting - store B&O-anlæg for eksempel