De fire kommuner i projektet skal være med til at finpudse Socialstyrelsens model ti, hvordan både lærere og forældre kan få elever med en voldsom adfærd.

Fire kommuner vil inkludere elever med voldsom adfærd

Efter et genopslag kom der nok ansøgere på banen til en pulje på 10 millioner kroner til at styrke inklusionen af elever med aggressiv adfærd. I alt fire kommuner vil afprøve en ny fremgangsmåde fra Socialstyrelsen. Hedensted går efter at styrke klassefællesskabet.

Publiceret Senest opdateret

I første omgang ville kun én kommune afprøve en model, som Socialstyrelsen har udarbejdet til at hjælpe elever med voldsom og aggressiv adfærd til blive i klassen. Det skal ske med en indsats på klasseniveau i skolen og ved at understøtte forældrene.

Socialstyrelsen søgte efter fire-fem kommuner til at arbejde med modellen i praksis, så den kan blive finjusteret. Efter et genopslag har tre andre kommuner lagt billet ind, så nu kommer pengene ud at leve.

En af kommunerne er Hedensted nord for Vejle. Her kommer puljen i forlængelse af et arbejde med vredeshåndtering, som kommunen satte i værk for to år siden.

”I 2020 fik vi en ny børn- og ungepolitik, hvor det gode fællesskab er et af pejlemærkerne. Samtidig efterspurgte skolerne redskaber til, hvordan de kan styrke klassefællesskabet. Derfor har vi i PPR uddannet os i diamantforløbet, som er designet til at undervise i følelser og i fællesskab i klassen. Vi har kørt forløbet hos skoler, som har oplevet udfordringer med klassefællesskab og med børn med udadreagerende adfærd”, fortæller pædagogisk konsulent Anne Dorte Ingemann Schultz fra PPR i Hedensted Kommune.

Forældrene skal med som det tredje ben

Undervisningen i følelser handler især om vrede: Hvad er vrede for en følelse, og hvordan ser den ud?

”Vi fik satspuljemidler fra Undervisningsministeriet til projektet i vredeshåndtering. Det er slut nu, men vi har inkorporeret tilbuddet i PPR, så skolerne kan fortsat benytte sig af det. Men de efterspørger også redskaber til, hvordan de kan inddrage forældrene som gode samarbejdspartnere, når en eller flere elever i klassen har en udadreagerende adfærd”, siger Anne Dorte Ingemann Schultz.

Hvor det hidtidige projekt både er målrettet eleverne og klasseteamet, inddrager Socialstyrelsens model netop også forældrene.

Modellen involverer lærere og forældre

Socialstyrelsens model klæder klasseteam og forældre på til at iværksætte tiltag i henholdsvis klassen og i hjemmet, så trivslen blandt elever med udadreagerende adfærd fremmes, og de bevarer tilknytningen til almenklassen.

De involverede lærere skal i samarbejde med skolens AKT- eller inklusionsvejleder arbejde med disse kerneområder:

  • Ligeværdigt og involverende skole-hjem-samarbejde
  • Tillidsfulde og positive relationer mellem børn og voksne
  • Ros og opmuntring
  • Tydelighed og forudsigelighed
  • Differentieret læringsmiljø
  • Samhørighed i klassefællesskabet

Imens modtager forældrene rådgivning og støtte fra en gruppeleder.

Du kan læse mere om projektet her.

”Vi har manglet dette tredje ben, og derfor søgte vi puljen. Udfordringen for os er, at vi skal se ind i en bestemt model, men i vores ansøgning har vi lagt vægt på, at vi vil bruge projektet til at udvide vores nuværende indsats ved at få forældrene med”, siger den pædagogiske konsulent.

Godt fælleskab beskytter mod mistrivsel

PPR i Hedensted tænker både på forældrene som samlet gruppe i klassen og som far og mor til en specifik elev med voldsom adfærd.

”Vi vil udvikle på, hvordan forældregruppen kan støtte op om klassen. Lærernes fortælling er, at problemstillingen stammer fra en eller flere elever, men ved at se på dynamikkerne i og omkring klassen vil vi skabe forudsætninger for, at alle elever både føler sig trygge ved klassekammeraterne og som en del af fællesskabet. Det vil vi arbejde meget med, for et godt fælleskab beskytter mod mistrivsel og fravær”, siger Anne Dorte Ingemann Schultz.

Derudover har Hedensted Kommune mulighed for at uddanne op til to lærere eller pædagoger på den skole, som PPR skal samarbejde med i projektet, så skolen selv kan løfte opgaven med at forsyne lærerne med redskaber til at lave fællesskabende aktiviteter både fagligt og socialt og til at håndtere elever med udadreagerende adfærd.

”Ved at uddanne konsulenter på skolen får vi kompetencerne i spil i flere klasser”, siger Anne Dorte Ingemann Schultz.

Fire kommuner får hver en andel

I første omgang skal kommunerne afprøve modellen fra Socialstyrelsen i to klasser med elever i aldersgruppen 9 til 14 år. Hedensted Kommune har endnu ikke valgt en projektskole, da PPR først fik besked om bevillingen i slutningen af sidste uge.

Faxe, Slagelse og Mariagerfjord Kommuner er også med i projektet. Kommunerne har fået tildelt mellem 1,8 og tre millioner kroner hver.

Kommunerne går i gang efter nytår og skal arbejde med projektet frem til udgangen af 2025. Projektet løber således over tre år.

Rettet torsdag den 22. december kl. 8.42:

Det fremgik tidligere, at kommunerne fik hver 2,5 millioner kroner. Pengene er dog ikke ligeligt fordelt.

Rettet 10. januar 2023 klokken 9.41:

Det fremgik tidligere, at PPR har uddannet lærere i indskolingen og på mellemtrinet i diamantforløbet. Det er ikke korrekt. Det er i PPR, der er uddannet medarbejdere i diamantforløbet. På samme måde har Hedensted Kommune ikke fået midler til at uddanne lærere og pædagoger til konsulenter ude på skolerne. Det drejer sig alene om den skole, der skal indgå i projektet.