Overblik: Her er, hvad vi allerede ved om folkeskolereformen
Mere end 16 måneder efter den sidste rapport i det store følgeforskningsprogram af reformen blev offentliggjort, lader det til, at ministeren klar med sin egen vurdering af folkeskolereformen. Her er, hvad vi allerede ved om reformen.
Der er næppe nogen, der vil kalde det en overdrivelse at kalde redegørelsen fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om folkeskolereformen for længe ventet.
Redegørelsen markerer det endelige punktum for det massive 6-årige følgeforskningsprogram til 75 millioner kroner, som politikerne satte søsatte med fødslen af folkeskolereformen.
Programmet har ført til intet mindre end 57 rapporter, hvoraf slutrapporten fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) blev præsenteret for offentligheden 18. januar sidste år. Eller sagt med andre ord for 1 år, 4 måneder og 10 dage siden.
Oprindeligt var planen, at børne- og undervisningsministeren skulle have været klar med sin endelige redegørelse sidste forår. Den plan blev udskudt til efteråret på grund af corona, men da kalenderen viste november var meldingen fra ministeren, at regeringen gerne ville vente på opsamlingen af erfaringerne fra covid-19-perioden.
Undervejs har der været mange forskningsrapporter folkeskolereformen. Rapporterne gør, at vi allerede inden i dag ved rigtigt meget om folkeskolen efter reformen.
Det er blandt andet ikke første gang, at Undervisningsministeriet har skullet give en statusrapport på reformen. Siden reformen har det været en årlig opgave for den siddende undervisningsminister at præsentere en statusredegørelse for, om målene for folkeskolereformen er indfriet. Det gjorde Pernille Rosenkrantz-Theil senest tilbage i efteråret 2019, og her blev det til et 'nej' til alle 26 delmål.
Undervisningen er blevet mindre varieret
Følgeforskningsprogrammets sidste kortlægninger af eleverne, lærerne og pædagogerne, skolelederne og skolebestyrelsernes oplevelse af skolen sammenlignet med året før reformen udkom i december 2018.
Mere målstyring fra kommuner og ledere
Følgeforskningen har også vist en øget mål- og resultatstyring fra kommunerne, som har fastsat flere resultatmål og fulgt mere op på dem, end de gjorde før reformen.
Samme udvikling har man også set blandt skolelederne, men her var der en større variation i holdningen til, "hvor nyttig og anvendelig mål og resultater er for styringen internt på skolerne", viste en rapport fra Vive i 2019.
Forskerne bag rapporten fandt i øvrigt ingen sammenhæng mellem kommunernes brug af mål- og resultatstyring og elevernes læring og trivsel.
Lærere: Vores fag er ikke blevet styrket
Folkeskolen har også undervejs spurgt lærerne til deres oplevelser. Senest tilbage i december, hvor redaktionen spurgte lærerne, om folkeskolereformen har styrket deres respektive fag. Nej, lød svaret fra 96 procent af 971 lærere. Lærerne savner tiden til at skabe og fordybe sig i forberedelsen af en kreativ og varieret undervisning, som motiverer eleverne - især i skoledagens sidste lektioner. Blot fire procent oplever, at deres fag er blevet styrket.
Fra lærerne i undersøgelsen lyder det blandt andet, at "børn i dag får mindre af den sjove og anderledes undervisning end tidligere, fordi der simpelthen ikke er tid nok til at forberede god og inspirerende undervisning til hver lektion", og at et "øget lektionstal og flere opgaver uden tidsramme (som har medført mangel på forberedelsestid) har gjort undervisningen mindre varieret, mindre involverende og mindre fyldt med bevægelse".
