Sig arhhh! Da Københavns Skolevæsen udgav pjecen »Første dag i skolen« i 1959, indeholdt den blandt andet information om elevernes sundhed og hygiejne. Samme år nedsattes en kommission, der syv år senere anbefalede gratis børnetandpleje.
Sig arhhh! Da Københavns Skolevæsen udgav pjecen »Første dag i skolen« i 1959, indeholdt den blandt andet information om elevernes sundhed og hygiejne. Samme år nedsattes en kommission, der syv år senere anbefalede gratis børnetandpleje.

Nul huller?

Tandløst: Karius og Baktus har hugget og hakket sig gennem danske skolebørns tænder i størstedelen af skolens historie, men fra 1970’erne blev børnetandpleje obligatorisk, og nul huller blev et ideal.

Publiceret Senest opdateret
Tandbørstning og flourskylning: Gennem kampagner og skoletiltag som fluorskylning og tandbørstning i klassen blev børns tandsundhed et fokusområde fra 1960’erne og op gennem 1970’erne.
Tandbørstning og flourskylning: Gennem kampagner og skoletiltag som fluorskylning og tandbørstning i klassen blev børns tandsundhed et fokusområde fra 1960’erne og op gennem 1970’erne.

{Old}

Orm i tænderne

Tandfeen var ikke opfundet, da jeg var barn; man var heller ikkestolt af at have en rokketand, sådan som børn er nu; de ser jorokketanden som tegn på, at de er ved at blive store. Og så harPovl Kjøller i sin tid gjort sit til at udbrede kendskabet tilrokketænder. Tandfeen har været kendt i 20-25 år; hun henterbørnenes tabte mælketænder og lægger til gengæld penge under pudensom kvittering.

I 1950'erne var der ikke alle steder egentlige skoletandlæger. 
Mundhygiejnen var generelt dårligere, end den er i dag. Mange afmine kammerater børstede aldrig tænder og fik »orm i tænderne«, ogdet var almindeligt ude på landet, at man nogle år efterkonfirmationen fik kunstige tænder, som kaldtes forlornetænder.

Idealerne var imidlertid de samme som i dag, se blot dette versfra Harald Bergstedts opbyggelige sang om Slikke Hans fraKarise:

Niels har tænder som en kat,

alle sammen fine.

Svends de skinner blankt og glat,

bare det var mine!

Slikke-Hans, Slikke-Hans

han har orm i sine.

(New)

Eltandbørste og tandtråd

Nu om dage børster de fleste børn vist tænder både morgen ogaften. Kloge forældre opbygger denne fornuftige vane, og nårbørnene kommer i puberteten, kommer der ny energi itandbørstningen, fordi man gerne vil virke attraktiv med hvidetænder og en ånde, der ikke er dårlig. Eltandbørsten er blevet etudbredt redskab til bekæmpelse af plak, bakteriebelægninger. Ikampen for bedre mundhygiejne er også inddraget tandtråd ogtandstikker. Det sidste anvendes af flere og flere i det offentligerum. Selv på bedre restauranter kan man se folk, der stangertænder.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoletandpleje blev først obligatorisk i 1972, men allerede fra begyndelsen af 1900-tallet var der kommuner, hvor skolebørn kunne få trukket dårlige tænder ud, og i flere skoler blev børnene undervist i tandbørstning.

De mange læger og hygiejnikere, der i årtierne omkring 1900 skrev og virkede for indførelse af skolelægeordninger og skolehygiejne, var også opmærksomme på børnenes dårlige tænder.

Den såkaldte Antropologiske Komite, der studerede den danske befolknings anatomi og arveanlæg, foretog flere undersøgelser af skolebørns tænder med nedslående resultat: Under ti procent af landets skolebørn i 1900-tallets begyndelse havde overhovedet ingen huller i tænderne

Familiebørste til deling

Selvom mundhygiejne indgik i skolernes sundhedsundervisning, havde tandplejen trange kår. I 1935 viste en undersøgelse for Københavns Skoledirektion, at 6.000 af kommunens cirka 60.000 elever ikke ejede en tandbørste, og at en del af de øvrige kun havde adgang til en fælles »familiebørste«. Nogle af de børn, der havde en tandbørste, brugte den dog for eksempel kun om søndagen eller forud for skolelægens undersøgelse.

Allerede i 1918 havde den såkaldte Carieskommission anbefalet indførelse af gratis børnetandpleje, men myndighederne veg tilbage fra at lovgive om spørgsmålet. Dels fordi det ville blive dyrt. I 1959 nedsatte Indenrigsministeriet en kommission, der i sin betænkning fra 1966 anbefalede obligatorisk børnetandpleje. Udgifterne blev anslået til mindst 100 millioner kroner årligt. Resultaterne fra kommuner med børnetandpleje var heller ikke altid opløftende. Thisted havde børnetandpleje, men i slutningen af 1960'erne var der alligevel mellem 70-80 procent af børnene, der havde dårlige tænder. Fra 1970'erne blev opmærksomheden på børnetandpleje dog intensiveret som følge af lovgivning, og fluorskylning, tandbørstning, tandeftersyn og afsyngning af Daimis ørehænger »Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder« blev en del af skolehverdagen for alle skoleelever.

Powered by Labrador CMS