Arbejde med vandkvalitet i Københavns havn på Øresundsmiljø skole

8. Årgang fra Utterslev skole har i den sidste måneds tid i naturfag arbejdet med et forløb om vandkvalitet, et tværfagligt forløb i naturfag. Forløbet strækker sig over 4 uger i oktober og planlagt 3 uger i februar.  I første periode har jeg især fokus på de biotiske faktorer i forhold til dyre- og planteliv, som er tilstede eller mangler i forhold til vandkvaliteten. I anden periode har jeg planlagt, at 8. Årgang skal på besøg på Avedøre rensningsanlæg, hvor eleverne skal arbejde med især de abiotiske faktorer, og hvordan man renser spildevand og undersøger vandet med kvalitative analyser.

I oktober var eleverne på besøg på Øresundsmiljø skole en hel skoledag.

Besøget var organiseret ved, at eleverne fik en baggrundsforståelse for udviklingen igennem Københavns havn, at vandet førhen var beskidt med afføring og udledning af tungmetaller, og at vandet fra rensningsanlægget Lynetten ofte flød over. Indtil man fik vendt udviklingen og valgte at investerer mange millioner i at grave lommepakker/overløbsbassiner, så vandet ikke løber over dagligt. Kun et par gange om året sker det efter skybrud, og derefter er Københavns havn fantastisk til selv at rense sig selv, da det er en naturhavn. Dette har resulteret i, at vi i dag kan kalde Københavns havn for verdens reneste havn, hvilket kan ”brande” os i udlandet, og trækker årligt mange turister til København med krydstogtskibene.

Eleverne blev inddelt i 2 stationer. På den ene station tog de ud med speedbåd i Københavns havn og målte temperatur, mætning af ilt og indholdet af salt i vandet med digitalt måleudstyr, og de registrerede sigtbarheden med en sigteskive på 11 meters dybde og tog bundprøver. Den anden station gik på lavt vand med vaders på og fangede smådyr med et rejestrygenet, og  bestemte ud fra bestemmelsesark, hvor det især var krebsdyr, fisk og polypdyr som var tilstede i fangsten.

Hvad siger eleverne selv om deres udbytte efter turen:

”Jeg synes turen var rigtig god, da vi lærte en hel masse på en måde der er langt fra den normale undervisning”

”På turen lærte vi meget omkring:, Hvordan Københavns havn fungerer, at det er en havn der naturligt ligger der, og ikke er blevet lavet af mennesker. Vi lærte også meget omkring, hvordan havnen gik igennem en forandring der gjorde den ren”

”Vi lærte noget om hvordan man kan se forskel krabbernes køn””Jeg har lært hvordan man måler afstanden mellem havoverfladen og bunden. Jeg har også lært hvad de forskellige fisk hedder der var det sted hvor vi tog hen”

”Den måde vi målte hvor meget salt der var i vandet var således at vi tog en dims (kan ikke huske hvad den hed) og lagde den i vandet. Man skulle så ryste lidt med den og så kom der nogle tal på hvor meget salt der fx var i havnen. Man skulle så sænke den en smule mere og gentage processen. Og det gjorde man indtil man havde nået bunden, men selve dimsen måtte ikke ramme bunden, så under båden var der en radar der så kunne se dimsen under vandet og hvor tæt den så var på bunden”

”Bundslam – Det lugtede meget, fordi det var alle de døde ting, som lå og rådnede”

”Sikkerhed på vandet : hvordan man sætter sig i en speedbåd”.

”På turen lærte jeg fagbegreber som f eks. naturhaven, hundestejler, rejestrygenet, krebsdyr, fisk, plankton, bundslam, promille, saltindhold, iltindhold, brakvand, flodudløb, rensningsanlæg, osv.”  

På skolen skulle eleverne efterbearbejde de data, som de havde målt med det digitale måleudstyr, sigteskive, bundgraver og indsamling af smådyr, og se efter sammenhænge mellem deres data og observationer. Herunder mellem 1) temperatur og koncentration af salt, 2) mængde af mættet ilt og springlag og 3) livsbetingelser og bundforhold og 4) indsamlede dyr. Eleverne skulle arbejde i deres bordgrupper, og hver gruppe fik ansvaret for at sætte sig ind i et underemne fra vores besøg, og som de skulle fremlægge med en Powerpoint præsentation til resten af klassen. Til hver underemne havde jeg oprettet nogle mapper med faglige artikler og links, som eleverne kunne tage afsæt i.  Alle grupper var forpligtet til at bruge vores fælles målinger fra vores tur, som de skulle inddrage i deres oplæg. Under fremlæggelsen skiftes grupperne til at være responsgruppe og give feedback ud fra, hvor mange relevante fagbegreber, som gruppen brugte, og om de var tydelige med at forklare fagbegreberne. Dernæst fremhæve hvad gruppen gjorde særligt godt, og til sidst give et eller to øvepunkter, som de kunne gøre bedre.