Hvad skal man tage med ud i ørkenen, hvis man er billedhugger i det gamle Egypten?, spørger Ida Retz Wessberg 4.b.

På 5000 års tidsrejse som billedhugger i håndværk og design

Glyptoteket og Tove Ditlevsens Skole har indgået et to-årigt partnerskab. Derfor er 4.b så heldige, at de kan tage på en tidsrejse tilbage til de gamle Egyptere. Og godt guidet af en billedhugger, deres egen lærer og museets formidlere kan de prøve at skabe egne relieffer til udstilling på museet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Luk øjnene. Jeg tæller til tre, og så drejer vi alle sammen om os selv mod uret tre gange".

Eleverne fniser og drejer, drejer, drejer, til de igen kan åbne øjnene og forvirret forsøge at finde balancen uden at støde for meget ind i hinanden. Hvilket de selvfølgelig alligevel gør - uanset om det er nødvendigt eller ej.

"Uuuh, så har vi bevæget os 5000 år tilbage i tiden. Nu skal vi op og finde ud af, hvad vi kan som billedhuggere", siger Ida Retz Wessberg.

Hun er til daglig billedhugger i eget atelier, men i dag hjælper hun 4.b med at udforske Glyptotekets relieffer og skabe deres egne.

De går op ad trapperne og kommer ud i Palmehaven, hvor de fordeler sig omkring vandmoderen. Selv om de har været her for en uge siden, må de fleste lække nakken tilbage og se op mod den imponerende vindueskuppel og rundt på den hvide skulpturer midt i de frodige grønne planter.

"Kan I mærke sandet under jeres sandaler? Og den varme vind i ansigtet. Hvis I nu skulle alene ud i ørkenen, hvad ville I så tage med jer?"

Nyt med skoleforløb på Glyptoteket

Glyptoteket har i altid haft skolebesøg, men det er nyt, at de har værkstedsforløb målrettet håndværk og design.

De har indgået et to-årigt åben-skole-partnerskab med Tove Ditlevsens Skole og forløbet, som fjerdeklasserne er en del af, er udviklet af museets undervisningsansvarlige og billedhuggeren Ida Retz Wessberg i samarbejde med skolens håndværk og design-lærer Stine Mayland Olsen.

På første besøg på museet fik de en indføring i oldtidens Egypten og til Glyptoteket og fik en masse viden og input, de kunne bygge videre på.

En del af det sidder tydeligt fast, da Ida Retz Wessberg spørger eleverne til, hvad de kan huske. På dette besøg skal de selv være billedhuggerne.

Når intet håndværk og design-lokale faktisk giver bedre undervisning

"I det gamle Egypten lavede man ikke kun kunst for, at det skulle være pænt. Man kaldte faktisk billedhuggere 'dem, som giver liv'. Kunsten blev brugt som et kommunikationsredskab mellem den levende verden og dødsriget. Man troede rent faktisk, at disse kunstgenstande blev til virkelighed i efterlivet. Så I skal faktisk også være magikere", fortæller hun.

Eleverne går videre ind i samlingen til en aflang, grøn sal med rundede gipslofter, hvor de i små grupper studerer hver sit egyptiske relief sammen med en af museumsunderviserne.

"Hvad ser I? Hvilke farver forestiller I jer, at de har haft? Vidste I, at man kunne lave farver af tis?"

De får hver et ark papir, de kan lave til en kikkert, hvorigennem de kan finde deres særlige detalje i relieffet, som de vil arbejde ud fra. Liggende på gulvet, går de i gang med at lave skitser af detaljen.

Giver også inspiration til læreren 

Stine Mayland Olsen, som er håndværk og designlærer på Tove Ditlevsens Skole, var meget begejstret, da hun hørte om muligheden for at samarbejde med Glyptoteket. Og forløbet lever bestemt op til hendes forventninger.

"Det er helt vildt fedt for børnene at komme ud prøve at lave noget, som skal udstilles og skal bruges til andet en bare en gave til mor og far. Jeg har jo lavet mange designprocesser med dem hjemme, men det giver noget andet, både forbindelsen til det historiske, kontakten med billedhuggeren og udstillingen".

Hun fortæller, at hun har været med i planlægningen af forløbet.

Glyptoteket undervisningsansvarlige havde ideer til, hvad de gerne ville, og hun kunne så sparke ind med, hvad der er realistisk i forhold til, hvad børnene kan, og hvor længe de kan koncentrere sig, og hvor meget de kan nå at lave, og hvordan det passede sammen med fagets mål og formål.

"Det giver børnene en masse at få tusindvis af indtryk fra andre end mig, men det giver også mig inspiration og mod på at komme endnu mere ud. Der er grænser for, hvad man kan alene med en hel klasse og kun har 1 ½ time ad gangen. Men det er så spændende at se, hvad man kan, når man er mange voksne og har tiden til at de kan fordybe sig.

Dansk oldtidslandsby i papmache og genbrug

Da skitserne er færdige, får de små billedhuggere lov at komme ind i et særligt billedhuggerrum, indrettet til dagen med små borde, pyntet med fyrfadslys i syltetøjsglas, røgelse, musik og dæmpe belysning, og med hver sin lerklump kan de nu gå i gang med at overføre deres skitser til tredimensionelle relieffer i hver sin lille firkant, der til sidst kan sættes sammen til en hel væg.

"Det føles som smør, men lugter som mursten", fortæller Aksel.

Han er vild med at arbejde i leret, og koncentrationen er stor, da han forsøger at tegne på den lille firkant.

Ligesom de to piger, han står sammen med, er han overordentligt tilfreds med at være på tur, og særligt, når man får lov til at lave noget selv. De glæder sig også stort til at skulle vise deres kunstværker frem til familie og venner til ferniseringen.

Vigtigt ikke at kontrollere undervisningen for meget 

Ida Retz Wessberg håber, at hun med sin særlige faglighed, som uddannet billedhugger, specialiseret i skulpturer kan åbne elevernes verden, så de får øje på de særlige materialer, former og skulpturelle processer, som er en del af historien om den ægyptiske samling.

"Med Glyptoteket som kulisse bliver det lettere at skabe den særlige stemning, som jeg ønskede skulle afspejle et billedhugger-atelier. Min plan var at få hver elev til at leve sig ind i min profession - og prøve at være billedhugger for én dag. Eleverne skulle forestille sig en fundamentalt anderledes hverdag og verdensopfattelse i Oldtidens Ægypten end deres egen nuværende".

Det betyder noget for hende, at hun har arbejdet sammen med håndværk og designlærere i forhold til at holde et særligt fokus på håndværk og design og det, der er præcis det fags kerne og arbejdsmetoder.

Hun tænker, at workshoppen kan give eleverne en særlig fordybelse, når de skal omsætte en to-dimensionel skitse til et tre-dimensionelt relief, så de også får rettet opmærksomheden mod det rumlige og taktile og lære at erkende gennem hænderne og blive bekendte med den kreative proces ved at udvikle et værk selv.

"Jeg synes, at når det gælder kunst, håndværk og design - og for så vidt andre, øvrige kreative fag - er det vigtigste at begejstre eleverne og introducere dem for nogle andre tænkemåder, som netop disse fag, som ikke er rent akademiske, repræsenterer. Fælles for de lærere, som har gjort indtryk på mig i min egen skoletid, var, at de var passionerede og brændte for sit fag. Derfor kan det godt bekymre mig, når man prøver ovenfra at kontrollere undervisningen for meget. Især i de kreative fag, som billedkunst og håndværk og design. Jeg tænker, at disse fag repræsenterer et frirum for nogle elever, netop fordi at undervisningen er anderledes end i dansk og matematik", fortæller hun.

Den endelige finale er for eleverne at invitere venner og familie ind og se deres værker sat sammen til en hel vægs relief på Glyptoteket. Udstillingen er åben frem til 23. december.