”Lise er en medrivende underviser og en blændende formidler, der balancerer det praktiske og teoretiske i en undersøgende og eksperimenterende pædagogisk didaktik. Hun bidrager gennem sin nyskabende undervisning i teknologiforståelse og sit store faglige engagement til et helt særligt studie- og læringsmiljø på uddannelsen, som formår at engagere de studerende og understøtte deres nysgerrighed, mod og lærerkompetencer”.

Lektor i teknologiforståelse på læreruddannelsen vinder stor undervisningspris

Sådan lød det i indstillingen til Uddannelses og forskningsministeriets Undervisningspris om lektor på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Lise Dissing Møller.

Mandag modtog hun prisen fra H.K.H. Kronprinsesse Marys hænder.

”Teknologifagligheden har stor beslægtethed med æstetiske fag. Særligt i fagets nuværende konfiguration, hvor design og handleevne står centralt. Læring skal erfares gennem både hænder og hoved, og de to fagligheder kan her noget sammen. Der er mange snitflader med kreativitet og designmetodikker i både billedkunst og teknologiforståelse, men også nogle forståelser, som handler om at tilegne sig læring ved at gribe for at begribe”, siger Lise Dissing Møller.

Kunstig intelligens trækker på kunsthistorie

For Lise Dissing Møller giver det derfor også utroligt god mening at inddrage teknologiforståelse i billedkunst og i håndværk og design.

”Det kan være helt konkret ved at arbejde med makerteknologier eller for eksempel wearables – hvor man programmerer og syer det ind i de materialer, man skal have på". 

Men det kan også være i arbejdet med æstetiske læreprocesser, hvor materialiteterne er i fokus og giver tilbage. 

"Eller i designtænkningen, hvor vi undersøger, hvad folk har behov, at vi designer til, eller i spekulativt kritisk design, hvor man ser på normer og forestillinger, gør op med dem, kritiserer dem, og trækker spekulative fremtidsscenarier ind", fortæller hun.

Et aktuelt eksempel er kunstig intelligens som for eksempel ChatGPT, hvor det i øjeblikket er en yndet sport at spørge sprogmodellen om fx skønhedsidealer i forskellige lande eller tider på sociale medier.

Debat: Mobilforbud vidner om, at skolen har brug for sin egen teknologiforståelse

”Det er enormt interessant. For det, den giver, er jo ikke nyt, alt kommer et sted fra. Den har skrabet internettets lagrede datapunkter fra kulturhistorien om skønhedsidealer, men det er jo baseret på mængden af datapunkter og sandsynlighed, så her ser man jo normen". 

Hun forklarer, at man derfor skal være enormt skarp til at give sprogmodellen sprogligt præcise og kontekstualiserede ordrer. 

En anden snitflade er mønstre. Der er meget i det teknologifaglige, der handler om mønstre som en abstrakt størrelse, både i forhold til at arbejde med algoritmer og med computationel tækning, og hvordan man udsiger, genkender og agerer i mønstre. 

"Derfor rummer arbejdet med mønstre frem og tilbage mellem teknologiforståelse og de skabende æstetiske fag nye erkendelser, det kunne give mening i billedkunst at arbejde med algoritmisk kunst", siger Lise Dissing Møller.

Olie i stedet for æg er også teknologisk udvikling

Når Lise Dissing Møller ser tilbage, har hendes interesse for nye teknologier faktisk allerede været der, da hun skrev speciale i nordeuropæisk tavlemaler fra senmiddelalderen på Kunsthistorie på Courtauld Institute of art i London.

”Tidligere havde alle italienske malere brugt æg som bindemiddel i deres farver, men så begyndte nordeuropæerne at eksperimentere med olie. Det startede en teknologisk udvikling, der resulterede i oliemaleriet, der igen gav nye muligheder for udtryk, fx kunne man som kunstner i sin altertavle opnå langt større detaljerigdom i jomfru Marias kjole, og farverne holder på en helt anden måde over tid”, forklarer hun.

Hun mener også, at der er et mødested mellem fagene dansk, billedkunst og teknologiforståelse – et mødested hun arbejder med til daglig i den teknologisk tonede læreruddannelse Future Classroom Teacher, men det kræver, at læreren tør udvide sit sprogsyn.

”Jeg tror ikke, at billedkunst og håndværk og design lærere har så svært ved at tænke sprog som mange simultane tegnsystemer. For de er vant til at se alt som tegn, men i dansk er vi meget bundet op på skriftsproget og det mundtlige sprog. Vil man have teknologi ind i ligningen, må man acceptere, at sprog består af tegn i utallige modaliteter, og de tegn er teknologien ofte med til at kommunikere".