4.-klasserne fra Den Classenske Legatskole i Indre By ved præcis, hvor de skal hænge deres tasker, når de kommer til Københavns Museum. Men de ved også, hvilke rum det er fedt at hænge ud i, og hvor man kan finde de mest interessante hjørner og genstande at studerede. Faktisk hænger de tit ud på museet, som er gratis for børn, efter skoletid, bare fordi der er rart at være. Det gør museumsinspektør og ansvarlig for skoletjenesten Cecilie Borgund Hansen glad:

”Vi vil gerne give børn gode oplevelser og se dem som museumsgæster i deres egen ret nu – ikke bare som potentielle besøgende, når de bliver voksne. Derfor er det så fedt at se, at de nu ved præcis, hvad museet kan og har lyst til at komme bare for at være her”.

”Men det kræver også mod at åbne op, som I gør”, siger lærer Elisabeth Eilschou Holm. ”De har prøvet at hænge ud på et af de andre museer for et par uger siden, og der blev de smidt ud, fordi de ikke havde voksne med”.

Mod og et tæt samarbejde mellem skole og museum. Et samarbejde, der er formaliseret i et partnerskab, og som senest er mundet ud i en børneguide til museets gæster skabt af børnene i billedkunst, historie og dansk sammen med lærere, en historiker og en grafiker.

Alle har bidraget

Børneguiden, som alle børn nu får, når de besøger museet, er en klassisk lille kartonbrochure, og udtrykket er professionelt, takket være grafiker Ulla Korgaard, som har været hyret ind til  workshops med eleverne og til at samle deres frembringelser. Forsiden er prydet af elevernes egne portrætter af hinanden, og indeni finder man alt, hvad man har brug for at vide om museet og ikke mindst elevernes bud på, hvad der er mest interessant at se, hvis man er barn. Artefakter og steder er enten fotograferet eller tegnet og klippet ud af børnene selv.

Børnenes har malet plakater, som er blevet trykt og udstillet på museet og i forrige uge holdt de stor fernisering med besøg af forældre og gæster, taler og fremvisning. Det var kronen på et forløb, som har kørt siden september på tværs af skole og museum.

”Det er tydeligt, at det betyder meget for børnene, at deres arbejde blev udstillet, og at det nu er deres guide, der er museets officielle guide”, fortæller Cecilie Borgund Hansen. Dansk- og billedkunstlærer Lisbeth Willesen tillægger: ”Ja, og de har alle sammen kunnet finde noget i guiden, som de har lavet. Vi har jo fortalt dem mange gange, at det ikke er alt, de har skabt, der kan komme med, men der er noget fra alle”.

Plakater med udgangspunkt i nærmiljøet

Partnerskabet mellem Den Classenske Legatskole og Københavns Museum kom i stand efter, at dansklærer Elisabeth Eilschou Holm og museumsinspektør Cecilie Borgund Hansen havde kørt et forløb sammen forrige år. Derefter forpligtede museum og skole sig til at lave forløb sammen hvert år. Det er de to, der planlægger forløbene, men det kan være alle klassetrin fra folkeskolen, der deltager. I dette forløb var det Cecilie Borgund Hansen, der havde den første ide:

”Det har fyldt i mit hoved længe, at det skal være børn, der guider børn. Så snakkede jeg med Lisbeth og Elisabeth om, hvad der gav mening i fagene, og hvordan det kunne spille sammen med den udstilling vi havde med plakater. Jeg kendte Ulla fra et tidligere forløb, og vidste, at hun kunne lave fede plakatworkshops, og vi ville gerne have, at børnene også møder fagprofessionelle, så det var godt at få hende med ind som grafiker”, fortæller hun.

Faglighederne er gået på tværs for de fire kvinder, for Lisbeth Willesen er billedkunstlærer og har læst multimediedesign udover sine linjefag i dansk og historie, som hun deler med Elisabeth Eilschou Holm. Cecilie Borgund er cand. mag. i historie og dansk, og Ulla Korgaard har en bachelor i visuel kommunikation og har undervist på DMJX i grafisk design, farvelære og formlære, ligesom hun har været huskunstner på en skole.

”Det blev et todelt forløb. Først plakatdelen, hvor børnene, Lisbeth og jeg så plakatudstillingen og arbejdede med plakatanalyse i dansk og billedkunst i begge klasser, de lavede parafraser af Ib Antonis plakater og kom på plakatworkshop hos Ulla”, fortæller Elisabeth Eilschou Holm.

”Hos mig snakkede vi om, hvad en plakat er helt konkret, om at layoute, at se form og linjer og at tegne egne bogstaver, hvordan man kan klippe ting ud, arbejde med skrifttyper, overskrifter og så videre”, fortæller Ulla Korgaard. 

I historietimerne var de på 'arkitekturbingo' i nærmiljøet omkring skolen og museet, og bagefter valgte de hver et bygningsværk, som de ville bruge til københavnerplakater, som Ulla Korgaard så rensede op og fik trykt.

På jagt efter en farve eller et artefakt

Næste del af forløbet handlede om børneguiden. Her blev eleverne sendt ud i grupper med et arbejdsark til alle udstillingsrum for at undersøge og beskrive rummet: Hvordan ser det ud, hvad kan man lave i det. Derefter skulle de vælge et sted, de særligt kunne lide, og fortælle, hvorfor de havde valgt det, og hvad de lagde mærke til. På den måde kom deres ord og valg til at bestemme indholdet af guiden.

”Mange tænker, at de ikke kan tegne, så i stedet talte vi om at registrere museet. Det er mere nøgternt. Vi havde en workshop, hvor vi lavede regulære kreative tegneøvelser, hvor man skal tegne uden at kigge eller uden at slippe papiret. Så tegnede de portrætter af hinanden. For mig handlede det om at vise dem, at de hver især kan tegne noget, som bliver flot”, fortæller grafiker Ulla Korgaard.

Næste workshop var en farvefotosafari, også ledet af grafikeren, som siger:

”Det er faktisk svært at fotografere. Men hvis man har fokus på farven alene, så fjerner det noget af det svære. De blev inddelt i grupper, hvor en elev havde en mobil og to var spejdere, og så fik de en farve, de skulle gå på jagt efter på museet og en lille introduktion til, hvordan de skulle tage billedet”.

”Det var så fedt at se dem, da de kom tilbage for at se deres resultater, efter at Ulla havde sat det op. De var helt begejstrede, for det var jo deres billeder, men sat op af en professionel blev det noget helt andet”, siger museumsinspektør Cecilie Borgund Hansen.

Kan sagtens gøres på andre skoler

Samarbejdet med historiker og grafiker har betydet meget for projektet, fortæller de to lærere.

”Det er her, hvor det virkelig hæver niveauet, når vi arbejder sammen i forskellige fagligheder. Det opkvalificerer et skoleprojekt voldsomt. Samtidig giver det børnene en masse læring i fællesskabet, glæde og synergieffekt mellem børnene”, siger Elisabeth Eilschou Holm.

For Lisbeth Willesen har det også været vigtigt, at det er et projekt, som skal bruges til noget konkret i virkeligheden.

”Der er så meget læring i skolen, der er abstrakt. De kan ikke se, hvad det skal bruges til. Her er et godt eksempel på, at det, de arbejder med, skal bruges helt konkret af nogle andre”, siger hun.

”Enig”, siger Elisabeth Eilschou Holm. ”Det har været et autentisk projekt. Det er ikke noget, vi leger fra Alinea. De lærer, at de har en stemme, de kan noget i deres egen ret. Det kommer ikke dårligt tilbage”.

De fire er enige om, at man sagtens kunne sætte et lignende projekt op på en anden skole i samarbejde med et andet museum. Ja, det tager tid, men så er det heller ikke værre, siger Elisabeth Eilschou Holm. Det er en fordel med et formaliseret partnerskab, for museumsinspektør Cecilie Borgund Hansen har stået for al koordinering og har søgt penge fra fonde til projektet. Men de enkelte øvelser som arkitekturbingo, plakatanalyse, fotoregistrering og farvesafari i nærmiljøet, kunne man sagtens arbejde med som små enkeltprojekter i billedkunst, historie og dansk.