Når man har en usikkerhed eller frygt for at agere, som man egentlig mener er naturligt i specifikke situationer, så går det jo udover ens faglige stolthed og den måde, man gerne vil være lærer på. Det er en tung vægt at bære på, siger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening.
Når man har en usikkerhed eller frygt for at agere, som man egentlig mener er naturligt i specifikke situationer, så går det jo udover ens faglige stolthed og den måde, man gerne vil være lærer på. Det er en tung vægt at bære på, siger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening.

Frygt for beskyldninger kan drive lærere ud af folkeskolen

Hver anden lærer er mindre fysisk omkring elever af frygt for anklager og misforståelser, og tendensen kan gå ud over fastholdelse og rekruttering af lærere, frygter DLF. En forsker deler bekymringen.

Publiceret Senest opdateret

Vi er bekymrede for at gribe fysisk ind i elevkonflikter, og vi giver færre krammere.

Sådan lyder det fra lærere i en ny rundspørge, hvor knap halvdelen siger, at de er blevet mindre fysiske omkring eleverne, og at de er bekymrede for at blive anklaget for vold.

Og desværre er bekymringen ikke uden grund, lyder det fra Danmarks Lærerforening. 

Foreningen ser et stigende antal sager med lærere, der bliver beskyldt for vold, fordi de for eksempel har grebet fysisk ind i en elevkonflikt, eller at det, som de selv har ment som en blid berøring, er blevet opfattet som en fysisk krænkelse af eleven.

Selvom Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening, forstår lærernes trang til at beskytte sig selv fra anklager og misforståelser, er han bekymret for udviklingen.

”De fleste lærere er jo i folkeskolen med ønsket om at gøre en forskel for eleverne, med alt hvad det indebærer af at give kram, trøste og lægge en rolig hånd på en udadreagerende elev. Det er svært, når man hele tiden skal tænke: Er det her nu en god idé? Hvordan kan det her opfattes?”

”Jeg er også bekymret for, at frygten sætter sig i professionen og driver lærerne væk. At det går ud over fastholdelse og rekruttering”.

Forsker: Pædagogerne oplever det samme

Else-Marie Buch Leander, der er ph.d. fra Aarhus Universitet, har i mange år forsket i, hvordan frygt for overgreb mod børn har konsekvenser for pædagoger, børn og kultur i daginstitutioner. 

Hun var i 2013 med i en forskningsgruppe, der blandt andet kortlagde frygten for uberettigede anklager mod personalet om seksuelle overgreb. Forskerne spurgte også pædagogerne, hvordan de selv oplevede frygten for seksuelle overgreb mod børn. 

Her oplevede 68,7 procent, at risikoen for at blive mistænkt for pædofili var blevet større de senere år. Frygten havde også konkrete konsekvenser for pædagogernes arbejdsmiljø. 8,5 procent af de mandlige pædagoger og 12,1 procent af de mandlige pædagog­medhjælpere havde i 2013 overvejet at forlade faget på grund af risikoen for pædofilianklager. 

Fælles for pædagoger og lærere er, at barnet får en kolossal magt i den situation. Med et fingerknips kan en karriere være slut på grund af en misforståelse.

Else-Marie Buch Leander, ph.d. fra Aarhus Universitet

Else-Marie Buch Leander har ikke beskæftiget sig med lærere eller folkeskolen, men hun ser klare paralleller mellem frygtkulturen i daginstitutionerne og den seneste udvikling hos lærerne, fortæller hun.

”Pædagogerne oplevede ofte et etisk dilemma, når de stod med et barn, der havde brug for et kram eller at sidde på skødet, men hvor de holdt afstand til barnet for at beskytte sig selv. Tanken var hele tiden i baghovedet: Hvordan kan den her situation misforstås af forældre, der enten ser den eller hører om den fra deres barn?”

I pædagogernes tilfælde førte frygten til, at mange institutioner indførte retningslinjer for pædagogerne og nogle steder særregler for de mandlige pædagoger. For eksempel at man ikke måtte skifte ble uden andre voksne til stede, eller at mandlige pædagoger ikke måtte tage børn på skødet. De retningslinjer var Else-Marie Buch Leander med til at kortlægge i forskningsprojektet i 2013. 

Kan gå ud over rekruttering

Og det er den samme defensive kultur, vi nu ser tegn på hos lærerne, mener Else-Marie Buch Leander.

”Man holder barnet ud i strakt arm for at sikre sig, at man ikke ender i en misforståelse. Også selvom man godt ved, at det måske ikke er det bedste for barnet”, siger forskeren.

”Fælles for pædagoger og lærere er, at barnet får en kolossal magt i den situation. Med et fingerknips kan en karriere være slut på grund af en misforståelse. Man kan godt være bekymret for, at den risiko skræmmer lærere væk fra folkeskolen, hvor man samtidig står med en stor inklusionsopgave, der kan kræve fysisk ageren. Men man kan også bekymre sig for børnene, fordi det er jo i sidste ende også dem, det går ud over, hvis lærerne ikke tør løfte deres opgave".

Det er en betragtning, Thomas Andreasen fra Danmarks Lærerforening, deler:

”Når man har en usikkerhed eller frygt for at agere, som man egentlig mener er naturligt i specifikke situationer, så går det jo udover ens faglige stolthed og den måde, man gerne vil være lærer på. Det er en tung vægt at bære på. Derfor er det meget bekymrende, at vi ser denne her udvikling”.

Berøring skal være et legitimt værktøj

De undersøgelser, Else-Marie Buch Leanders forskningsgruppe gennemførte, viste, at de fleste pædagoger var glade for retningslinjerne for personalet, som opstod i kølvandet på den voksende frygt for pædofili-anklager.

"De gav tryghed og fælles linjer i institutionen. Men mange pædagoger var også kritiske og fandt, at retningslinjerne skabte afstand til børnene”, siger Else-Marie Buch Leander.

Forskerne selv konkluderede, at retningslinjerne var problematiske og del af en ’defensiv frygtkultur’, der på flere punkter undergravede fagligheden og diskriminerede mandlige pædagoger. 

Alligevel er hun enig i det forslag, Danmarks Lærerforening og andre af skolens parter er kommet med om at præcisere reglerne for, hvad lærerne må og ikke må i forhold til brug af magtanvendelse i skolen. 

”Det er ikke lige så oplagt, at lærerne skal røre ved børnene i folkeskolen, som det er i daginstitutionerne, hvor børnene kræver pleje. Derfor mener jeg, at det kan være gavnligt at få slået fast, at der også i skolen er situationer, hvor det er fagligt nødvendigt at røre ved børnene”. 

Men hun advarer også om, at reglerne kan blive for præcise.

"Hvis det bliver meget detaljeret, hvordan man må røre ved børnene, kan man nemmere træde forkert, og reglerne skulle nødigt problematisere berøring generelt. De skal snarere legitimere berøring som del af fagligheden", siger hun.

Tag dialogen med forældrene

Forskeren oplevede i pædagogernes tilfælde, at da hun og hendes kolleger offentliggjorde deres resultater, blev mange forældre bekymrede for retningslinjerne og mistænkeliggørelsen af mandlige pædagoger. 

De ville stadig have, at deres børn blev trøstet, hvis de havde behov for det, og de ville stadig have mænd i daginstitutionen. 

Derfor anbefaler hun, at man tager dialogen med forældrene i folkeskolen om den stigende bekymring for at røre ved elever.

"Det kunne helt praktisk være et brev fra skolelederen eller et forældremøde, hvor man siger til forældrene, at det her er begyndt at fylde i lærernes hverdag, men på vores skole er vi interesseret i et godt og kærligt miljø, hvor der skal være plads til at give kram eller skille to elever ad. På den måde kan man sætte dialogen i gang med forældrene”, siger Else-Marie Buch Leander. 

Powered by Labrador CMS