Et lille slag med en blød bold i nakken. Det har Niels Braüner prøvet flere gange, da han gik i skole. Bolden hang fast i et nøglebundt, hans lærer altid havde på sig.

“Han var klart en af mine favoritlærere. Han gav os et dask med bolden, hvis vi ikke fulgte med. Vi nævnte det aldrig for nogen. For det var relationen. Det var et lille tjat, ville man tidligere sige. Men den går ikke i dag”.

Niels Braüner er uddannet socialpædagog og leder. I dag driver han kursusfirmaet Magt & Omsorg, hvor han uddanner lærere og pædagoger i skånsom magtanvendelse.

“Tidligere kunne lærere læne sig ind over børn, lægge hånden på skulderen eller tage fat i børn, men hvis jeg skulle råde lærere til noget i dag, så er det, at hvis du på nogen måde er i tvivl om, hvorvidt berøringen er givtig eller i orden, så lad være”.

Niels Braüner peger på, at samfundstendenser som større bevidsthed om krænkende adfærd og sociale medier præger elevernes måde at være på i klasseværelset.

“Det er godt, at der er kommet større bevidsthed. Man må ikke klappe pigerne bagi, men vi er på vej over i en anden grøft, hvor vi intet må. Det spreder sig selvfølgelig også til børnene. De følger med i mange ting, og de tester det også af. Når barnet kommer hjem og siger, at lærer Preben har haft fat i dem, så er lunten hos forældre meget kortere i dag end tidligere”.

“Krænkelses- og SoMe-kulturen gør det sværere for lærerne at hjælpe elever”, konstaterer Niels Braüner.

Lærerjobbet er fysisk

Børne- og skoleforsker Louise Klinge kender ikke til undersøgelser af elevernes reaktioner på læreres berøringer, men hun vil gerne bidrage med sit perspektiv på, at Danmarks Lærerforening oplever, at antallet af lærere, der oplever elevklager over berøringer eller grænseoverskridende adfærd, er stigende.

“Jeg har aldrig slået børn”

Hun understreger, at berøring er et af lærerens redskaber til at skabe gode relationer til eleverne.

“Berøring er en stor del af det menneskelige samspil, som binder lærer og elev sammen. Læreren registrerer ofte et umiddelbart behov hos et barn for at have en voksen tæt på sig og låne noget af den voksnes ro. Det kan være et klem på skulderen eller et knus. Hvis læreren trækker sig af frygt for at blive misforstået, kan det føre til, at elever tænker: Jeg er åbenbart ligegyldig for den her lærer”, siger Louise Klinge.

“Nogle børn og unge kan have et forvrænget billede af berøring, sådan at de misforstår læreren, dels på grund af manglende kropslighed under coronanedlukningerne, dels på grund af den megen grænseoverskridende kropslighed på sociale medier, som børn og unge kan være vidne til.

“Fysisk berøring er vigtig for, at eleven oplever at have en betydning for læreren. Kan læreren lide mig, eller kan han ikke lide mig? Man kan give eleverne en oplevelse af at have en betydning på mange måder”, siger Louise Klinge og nævner eksempelvis at kunne alle elevernes navne og at være fagligt engageret i den enkelte elev.

Niels Braüner understreger, at forældre helst ser, at lærere griber ind, hvis deres barn er i fare eller til fare for andre, men at nogle lærere holder igen med de fysiske berøringer af frygt for sanktioner.

“Der er flere lærere – særlige mandlige lærere – der undgår fysisk at gribe ind i situationer, fordi de har hørt om kolleger, som er blevet sigtet for vold i sådanne situationer”, siger han.

Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen har selv undervist i indskolingen og mener, at det især blandt de yngste elever er svært at forestille sig, at lærere helt undgår berøring.

Han mener, at det er et stort problem, hvis berøringer fører til, at lærere mister jobbet, fordi berøringerne pludselig bliver opfattet som vold. Han efterlyser klarere regler.

“Reglerne er uklare. Derfor er det godt, hvis skolerne kan tale om, hvordan man gør. Der mangler vejledninger, og der er brug for præciseringer af, hvordan lærere må og skal gribe ind i forskellige situationer. Præciseringer, der gør, at lærere bliver trygge ved den kropslighed, der er i faget”, siger han.

Spørg om samtykke

Niels Braüner opfordrer til, at man spørger, før man giver et kram eller lægger en arm på en skulder, ligesom man ville gøre på mange arbejdspladser.

“Samtykketankegangen er ikke dårlig. Vis respekten over for barnet, og spørg, om det er i orden, at du lige lægger din hånd på barnets skulder eller hoved. Og læg mærke til, om barnet reelt kan sige nej”, siger Niels Braüner.

Louise Klinge er enig i, at der i dag kan være et behov for, at lærere er mere eksplicitte i deres handlinger.

“Det er en god ide, at berøringer er bevidste, og gerne at man eksplicit spørger, hvad der vil føles okay for netop det her unge menneske. Man må gerne spørge, om eleven har brug for et kram”, sige Louise Klinge.

Thomas Andreasen forstår godt tankegangen, hvor man som lærer beder om samtykke før berøring, men han mener, at det kan være virkelig svært at efterleve i en uforudsigelig lærerhverdag.

DLF: Sådan beskytter du dig selv efter at have grebet ind i en elevkonflikt

“Hvis et barn kommer løbende med åbne arme for at give et kram, så er det jo umenneskeligt at træde til side for at spørge, om barnet vil have et kram. Hvis et barn er faldet og græder, så reagerer man jo og hjælper barnet op, og hvis et barn hæver hånden for at slå, griber man fat for at stoppe slaget”.

Udtryk for en negativ relation

Louise Klinge opfordrer til, at man på skolerne aftabuiserer kropslighed, så man får et fælles sprog, som kan gøre det lettere for både elever og lærere.

“Man skal være opmærksom på, at de fleste elever er dybt solidariske med de lærere, hvor de oplever at have en god relation. Så hvis der er nogle, der klager over noget, kan det også være et tegn på, at der kan være en form for magtmisbrug fra lærerens side”, siger Louise Klinge.

“Måske har magtmisbruget ikke med berøring at gøre, men læreren kan have bragt børn og unge i situationer, hvor de har følt sig ydmyget og trådt på, og så har de mulighed for at give igen ved at klage. Man skal huske, at læreren sidder inde med en enorm magt. Læreren har definitionsmagten til at afgøre, hvem der er rigtig, og hvem der er forkert her i rummet. Læreren har magten til at smide ud af rummet”, siger hun og understreger:

“Man er nødt til at være opmærksom på, om klagen er et signal om, at der er en negativ relation. Man bliver nødt til at undersøge mere end den episode, der bliver klaget over”.

Niels Braüner er enig i, at det er vigtigt, at læreren er meget bevidst om den magt, man har i et klasserum. Han er også enig i, at der er behov for en aftabuisering af, at lærere rører ved elever.

“Jeg har mødt en skoleleder, der sagde, at vi aldrig bruger magtanvendelse. Der er endda nogle, der siger, at lærere aldrig skælder ud. Men gå en tur på en skole. Det sker hele tiden”, siger han og peger på, at der er behov for at have et sprog for det, klarere regler på området, og at lærere bliver uddannet til at gøre det rigtig.

"SI dag må man ikke føre et barn ud af klassen med fysisk magt, bare fordi det forstyrrer. Skolelærerne arbejder udelukkende under straffelovens regler for nødværge. Når forældrene opdager det, så har de ammunition i rigelige mængder”, siger Niels Braüner.

DLF efterlyser regler

Thomas Andreasen bryder sig ikke om rådet til lærere om at lade være med at røre ved elever, men han forstår det godt, når han ser på de sager, der kommer på hans kontor, hvor lærere bliver afskediget eller bortvist efter elevklager.

“Hvis man vil minimere risikoen, så tror jeg, det gode råd er, at der bliver skabt en større bevidsthed om det på skolerne. Det kræver større bevidsthed end tidligere, blandt andet fordi sociale medier og Aula betyder, at mindre episoder hurtigt kan vokse sig store”, siger Thomas Andreasen.

Lokale lærerkredse: Lærere får i stigende grad ”røven i klaskehøjde”

Han mener, at reglen om, at lærere må bruge magt i fornødent omfang, udfordrer lærernes retssikkerhed.

“Blandt andet fordi mange af berøringerne slet ikke handler om magt, men pludselig bliver fordrejet til at skulle være magt eller vold. Samtidig kan der være situationer, hvor lærerne er nødt til at gribe ind af hensyn til tilsynsforpligtelsen”, siger han.

“Der er jo mange forskellige situationer i en skolehverdag, der gør, at vi skal have nogle faglige diskussioner af det her mellem lærere og ledere samt nogle klare regler og vejledninger”.