Færre kram og klem på skuldrene og mere frygt og distanceret undervisning.

Det bliver konsekvensen, når hver anden lærer i en ny spørgeundersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel fortæller, at de er bekymrede for at blive beskyldt for vold over for elever, og at de derfor er blevet mindre fysiske i klasselokalet. Det vurderer Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening.

I undersøgelsen svarer hver tiende lærer, at han eller hun helt er holdt op med at røre ved eleverne.

“Det er dybt alarmerende tal, og det er virkelig en trist udvikling. Det er uomgængeligt for mange lærere at komme i situationer, hvor man er nødt til at gribe ind mellem elever eller at skulle trøste ved at give et kram. Og hvis man skal gå og frygte, hvad konsekvensen bliver, så skaber det en kæmpe afstand mellem lærer og elever, som ingen kan være tjent med”, siger han.

En af de lærere, der tænker mere over, hvordan et kram eller klem på skuldrene kan opfattes, er Jan Ovedal, lærer i Favrskov.

“Jeg har ændret tilgang over de mange år, jeg har arbejdet som lærer. Nu skal man hele tiden tænke på mulige konsekvenser, om man kan give en elev en krammer, klap på skulderen eller trøste dem ved at holde om dem. Det bliver mere koldt og sterilt”, siger Jan Ovedal.

Folkeskolens leder: Tør du kramme dine elever

Også lærer Camilla Juul er blevet opmærksom på, hvordan hun agerer fysisk. Især i konfliktsituationer.

“Jeg er en fysisk person, som kan lide at kramme mine elever, og jeg har ikke tidligere været bange for at lægge mig imellem, når nogle elever er kommet op at toppes. Det er jeg mere tilbageholdende med nu”.

Grund til bekymring

Et flertal af lærerne i spørgeundersøgelsen – 57 procent – mener, at der er blevet mindre rum for fysisk berøring i klassen. Og mens 48 procent af lærerne har svaret, at de er lidt eller meget bekymrede for at blive beskyldt for at tage fat i elever, svarer 44,2 procent, at de er mindre fysiske omkring eleverne. Næsten hver femte lærer siger, at de tager sig forholdsregler som at sørge for, at der er en anden voksen til stede i klassen.

Bekymringen er ikke uden grund. Danmarks Lærerforening oplever et stigende antal sager, hvor elever eller forældre klager over en lærer med beskyldninger om vold eller upassende opførsel. Folkeskolen har skrevet om flere af sagerne, som i nogle tilfælde har ført til uberettigede fyringer og bortvisninger.

Og det er den tendens, som lærerne kan mærke derude, mener Thomas Andreasen.

“Jeg kan godt forstå, at lærerne er bekymrede, når de overvejer: Skal jeg gribe ind i det her slagsmål, eller risikerer jeg en anklage? For vi ser desværre for ofte, at lærere står magtesløse, når der kommer en anklage. Og selv om det ofte bliver løst, ved at lederen hjælper med at rede misforståelserne ud, så oplever vi et stigende antal sager, hvor læreren bliver afskediget uden egentlig grund. Som skoleledernes formand sagde: Vi ofrer lærere for at undgå brok”.

En løsning kan være at præcisere den ordensbekendtgørelse, som dækker over blandt andet magtanvendelse, og hvad lærere og pædagoger må og ikke må i tilspidsede situationer. Det har Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever og Skole og Forældre tidligere foreslået. Bekendtgørelsen fastsætter nemlig kun, at fysisk magt må udøves i et “fornødent omfang” for at forhindre, at elever gør skade på sig selv eller andre.

“Vi skal have præciseret den formulering, så lærerne faktisk har noget at forsvare sig med, når de bliver beskyldt for noget. Der skal være klarere regler for, hvad lærerne må og ikke må. Derfor haster det med at få kigget på den formulering, for det vil være med til at gøre det tryggere for lærerne at gå på arbejde”.

Danmarks Lærerforening er derfor lige nu sammen med skolens andre parter i gang med et arbejde omkring bekendtgørelsen og andre tiltag, der skal drøftes med undervisningsministeren.

”Ikke i orden over for lærerne”

Selv om problemet med uberettigede anklager kan ende med at blive et alvorligt problem for den enkelte lærer, starter det hele et helt andet sted. Nemlig i de vilkår, lærere og elever er underlagt. Det siger Lotte Rod, skoleordfører hos Radikale Venstre.

Hun argumenterer for, at inklusionen, færre lærerresurser og generelt mangel på tid og overskud til omsorg spiller ind, når lærerne er bekymrede for de tilspidsede situationer.

“Der er et stigende antal børn, som kommer til at smelte sammen, fordi rammerne ikke er gode for dem. Og vi taler med rette meget om, at det ikke er i orden over for børnene. Men det er faktisk heller ikke i orden over for lærerne, kan vi blandt andet se på de her tal”.

Derfor mener Lotte Rod, at arbejdet med at omskrive ordensbekendtgørelsen, så lærere og pædagoger har et tryggere ståsted, er en god idé og et arbejde, hun gerne vil være med i.

“Men selv er jeg mere optaget af, at vi som samfund tager ansvar for, at børnene har det godt. Man bliver lærer, fordi man har lyst til at gøre en forskel over for elever. Så er det ikke i orden, at der er flere elever i klassen, som man ikke har en chance for at støtte på den rigtige måde. Vi skal forebygge, at lærerne kommer i de her magtesløse situationer”, siger Lotte Rod.

For flere af lærerne i spørgeundersøgelsen er det netop ved uro- og konfliktsituationer, at dilemmaet om berøring opstår.

“Nogle gange kan det være nødvendigt fysisk at skille elever ad, gå imellem eller helt fjerne dem. Det er utrygt, når man ikke kan føle sig sikker i sådan en situation”, siger lærer Camilla Larsen.