”Jamen, for at være ærlig, synes jeg, at det er det værste fag. Jeg er ikke god til det, og jeg kan ikke finde ud af det, så jeg har bare lidt givet op på det”.

Sådan beskrev en elev sit forhold til matematik i et af de interview Martin Helligsø og Anders Jørgensen gennemførte i forbindelse med deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC. De to studerende havde i deres praktikker oplevet, hvordan nogle elever nærmest meldte sig ud af matematikundervisningen. 

”Flere af dem har givet udtryk for, at faget er kedeligt, andre, at faget er svært, og det faglige derfor bliver uoverskueligt”, skriver de. Deres erfaringer fra praktikperioder har vist dem, at elevernes opgivenhed og manglende motivation både kan komme fra elever med høj og lav mestringsevne. ”Motivation er unægtelig en vigtig forudsætning for læring, for uden den, bliver faglig udvikling vanskelig og særdeles udfordrende”, skriver de og er derfor optaget af at undersøge, hvad det er for faktorer, der kan føre til matematikvægring, og hvad læreren kan gøre for at hjælpe disse elever.

”Hvad ligger til grund for matematikvægring hos elever i udskolingen, og hvordan kan lærere imødekomme disse elever gennem arbejdet med motivation for faget”, spørger de i problemformuleringen.

Matematikvægring som fænomen

”Med matematikvægring mener vi den modvilje mod faget, som nogle elever oplever. Modviljen ses hos elever, når den faglige opgave overdrages, men ikke udføres, eller udføres mangelfuldt med en stærk jeg-orientering. Når vi anvender begrebet matematikvægring, medtænker vi ikke det fysiske fraværsaspekt indenfor skolevægring, men derimod et mentalt fravær eller afstandtagen til matematik. Tegnene på det mentale fravær eller afstandtagen opstår ikke fra den ene dag til den anden, men intensiveres over tid”, skriver Anders Jørgensen og Martin Helligsø.

I projektet undersøger de matematikvægring som ”et fænomen, som tager afsæt i enkelte individers livsverden”. De har derfor interviewet udskolingselever, der faldt inden for fire konkrete kriterier for matematikvægring:

1. Elever, som verbalt har udtrykt, at lysten til at lære matematik ikke længere eksisterer,

2. Elever, hvis indsats i opgaveløsningen har været faldende, vurderet ud fra detaljegraden af udtrykket,

3. Elever, som har haft et dyk eller er stagneret i forhold til deres matematiske faglighed,

4. Elever, som er mentalt fraværende i en sådan grad, at det hæmmer deres mulighed for deltagelse i matematiktimerne.

Hvad er meningen?

Anders Jørgensen og Martin Helligsø interviewede eleverne med udgangpunkt i tre forskningsspørgsmål for projektet: ”Hvilke begrundelser ser eleven som grundlag for matematikvægring?”, ”Hvilken indlæringsmotivation er fremherskende for elever med matematikvægring?” og ”Hvordan kan man skabe fornyet motivation hos eleven for faget matematik med udgangspunkt i elevens egen referenceramme?”

I forhold til spørgsmålet om indlæringsmotivation blev det tydeligt, at eleverne foretrak matematikaktiviteter, hvor de kunne se en tydelig forbindelse til deres hverdag – eller fremtid. En af eleverne blev spurgt til meningen med matematik i hverdagen: ”Altså, det der valuta vi har om, vi skal jo til London, så der kan vi bruge det til at regne ud, hvor mange penge vi bruger og sådan noget”.

En anden elev fremhæver sine fremtidsmuligheder: ”Hvis jeg får et arbejde, hvor emnet passer ind Ja, ellers ser jeg ingen mening med det”.

 ”Fælles for respondenterne er, at hvis matematikken, der bliver tilegnet i klasserummet, kan bruges i hverdagen eller fremtiden, opfatter de det som meningsfyldt”, skriver Anders Jørgensen og Martin Helligsø.

Uklar forbindelse til fremtiden

Da de spørger dybere ind til elevernes opfattelse af matematikkens kobling til fremtidsmuligheder, viser det sig temmelig uklart for eleverne. En af dem giver udtryk for ikke rigtig at vide, hvad matematikken skal bruges til – og hvad den følelse gør ved eleven:

”Så tror jeg bare, at jeg synes, det er sådan lidt mere kedeligt, og jeg har lidt mindre lyst til at lave det. Hvis jeg alligevel ved, at jeg ikke kommer til at bruge det. Men jeg prøver selvfølgelig stadigvæk at lave det”.

En anden fortæller: ”Det eneste tidspunkt, jeg jo nok vil sige, jeg skal bruge det. … Det er, hvis jeg er ude at handle ind. Det er det eneste tidspunkt, jeg sådan lige ser, jeg bruger matematik til noget som helst”.

Matematisk arkæologi

Én af flere handlemuligheder i forhold til matematikvægring, som Martin Helligsø og Anders Jørgensen fremlægger i projektet, handler om meningen med undervisningen, ”som igennem opgaven har været et tilbagevendende tema, da en årsag til matematikvægring kan udspringe af manglende forståelse for fagets relevans”. De refererer til matematiker Ole Skovsmose, der beskriver, hvordan ”matematikundervisningens relevans i forbindelse med deres (elevernes) fremtidsdrømme eller en professionel praksis, for mange er en fjern kobling”. Skovsmose bruger begrebet ”matematisk arkæologi”, som beskriver ”en proces, hvor matematikken ”graves op” af det skjulte og dermed gøres synlig for eleverne”. Det matematiske indhold ”skal kobles til arbejdspraksisser gennem ”matematisk arkæologi” og derigennem finde frem til matematikkens optræden i arbejdssammenhænge”, skriver de.

Læreren skal kunne besvare meningsspørgsmålet på flere måder, mener Martin Helligsø og Anders Jørgensen, og de ser også ”en styrke i ikke kun at henvise til områder, hvor eleverne kan bruge indholdet i hverdagen eller fremtiden, men i lige så høj grad områder, hvor indholdet i matematikken fremtræder i hverdagen”. De beskriver, at i fag som fysik/kemi benytter man matematikkens modeller og metoder til at beskrive fysiske fænomener. ”Matematikfaget har på samme måde potentiale til at belyse, hvordan matematiske temaer indtræffer i elevernes hverdag. Eksempelvis kan andengradsligninger benyttes til at beskrive temaer fra idrætsundervisningen, blandt andet server i volleyball”, konkluderer de.