Skolen har overtaget alle elever fra en lukket naboskole og skal nu være "magnetskole", hvor det er kommunens ambition, at den "bliver kendte for kvalitet, positivitet ogfor inddragelse af lokal- området,"fortæller Lene Bechgaard Rasmussen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg. Men hvordan kan lærerne pludselig navigere og målsætte i et nydannet læringsmiljø, som det der skabes efter en skolesammenlægning, så skolerne kan blive en magnetskole, spørger hun.  Og, som det hedder i hende problemformulering:"Hvad kan sociale relationer i et nydannet læringsmiljø betyde for udvikling af elevens matematiske kompetencer?"

Det undersøger hun gennem interview og med spørgeskemaer på den skole, hvor hun var i praktik.

Elever fra to skoler - og 27 nationer

Efter sammenlægningen har skolen 450 elever fra på 27 nationaliteter, men "skolen og dens lærere er dygtige til at navigere i denne store mængde kulturforskelle, " vurderer hun.

I 6. klasse begyndte Lene Bechgaard sin undervisning med en "førevaluering", der skulle give hende et billede af elevernes faglige viden om det emne, de skulle i gang med, men planen fald til jorden, da ingen sagde noget. "Det tog mig resten af lektionen at få bare et par begreber frem, og efter lektionen var jeg chokeret over, at det faglige niveau lå så lavt," fortæller hun. Men praktiklæreren, som kun havde haft klassen i få timer, fordi han kom fra den lukkede skole, beroligede hende. Eleverne var dygtigere, end de umiddelbart viste det. De forholdt sig altid tavse, når de skulle i gang med noget nyt.

I 5. klasse var det hele anderledes. "Der var virkelig fart over feltet og meget energi, der skulle tøjres. Der var en flok dygtige piger og en stærk drenge gruppe, hvor bølgerne ofte gik højt."  Der var stor lyst til at lære, og eleverne viste ikke samme faglige usikkerhed over for hinanden som i 6. klasse, fortæller hun.

Praktiklæreren er glad for, at han på sin nye arbejdsplads kan arbejde tæt sammen med en parallelklasses lærer, men det er også svært at være ny og skulle vænne sig til stedets "sådan plejer vi", fortæller han.

En fælles opgave

I klasser, der har været en del af en sammenlægning, er der betydelige konsekvenser, konkluderer Lene Bechgaard sin undersøgelse på praktikskolen. Alle - fra lærerstab, ledelse, forældre og elever - er nødt til at begynde fra bunden med at opbygge et nyt læringsmiljø. "Det gode læringsmiljø er en fælles opgave, der skabes ved et samspil imellem alle parter."  

Sociale kompetencer styrkes

Men ændringerne giver ikke kun negative konsekvenser. Lene Bechgaards undersøgelse viser, at "de sociale relationer i undervisningen har indflydelse på de faglige kompetencer, eleverne skal ende ud med." Men eleverne kommer faktisk "ud med en større socialkompetence i forhold til skift i hverdagen."…"Jeg udleder at denne evne til at omgås skift i hverdagen kommer, fordi eleverne i høj grad er vant til at definere sig selv og deres roller i forhold til jævnaldrende."

Den faglige udvikling sættes i stå for en tid

Men usikkerheden ved at skulle skifte miljø påvirker den faglige læring. Og i et fag som matematik, som opererer med otte matematiske kompetencer, bliver påvirkningerne store. "Når de personlige relationer er usikre bliver disse faktorer udfordrende for både elev og lærer," og arbejdet med de matematiske kompetencer kræver, at læreren ved, hvor eleverne er henne - rent fagligt, for der skal både samarbejdes og arbejdes med problemløsning.

Det er ikke nok, at kommunen beslutter, at en sammenlagt skole skal være en magnetskole, det kræver resurser både af elever og lærere på en sammenlagt skole at skabe "en kultur og et læringsmiljø, hvor kvalitet og positivitet er nøgleord,"  lyder Lene Bechgaard Rasmussens vurdering.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Sociale relationer og matematisk kompetence - i et nydannet læringsmiljø"