Gennem oplevelser i barndommen kan børn udvikle et tættere forhold til naturen, et større ønske om at værne om og beskytte den og udvikle en forståelse af, at de er en del af en større og gensidig afhængighed. Modsat vil børn, som ikke har en stor forbindelse til naturen, have større risiko for ikke at have et forhold til naturen, når de bliver voksne, og de kan risikere at opnå en naturfremmedhed, skriver Laura Stæhr Tranevig i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddanelsen ved Københavns Professionshøjskole. 

Faktisk viser en undersøgelse foretaget af Friluftsrådet i 2022, at børn mangler basale naturoplevelser, og at hvert tredje barn kun kommer ud i naturen en gang om ugen eller mindre. I formålet for faget natur/teknologi står der, at eleverne skal ”udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed overfor miljøet”. Laura Tranevig mener derfor, at det er ”essentielt, at naturen i høj grad inddrages i undervisningen”, så man kan styrke elevernes relation til naturen, udvikle deres forståelse af naturens betydning og for samspillet mellem mennesker og naturen.

”Hvordan kommer elevers relation til naturen til udtryk gennem deres natursyn, og hvordan kan denne relation styrkes”, spørger hun i problemformuleringen.

Tre natursyn

Laura Tranevig har blandt andet undersøgt, hvad der kendetegner elevers natursyn ved at interviewe elever i 2.- og 3. klasse og ved at videoobservere undervisning. Hun beskriver, at elevers natursyn ”kan udvikles og opbygges gennem deres naturopfattelse, hvor naturfagsundervisningen kan spille en væsentlig rolle i elevernes opfattelse af den omkringliggende natur og udnyttelse af naturgrundlaget”.

Natursyn handler om ”de værdier, erfaringer og den viden, som individet har tilegnet sig gennem sin opvækst og interesser, som præger det personlige syn på naturen”, skriver hun og tilføjer, at natursynet ”kan afspejle den kultur og samtid, som individet lever i og er altså en individuel konstruktion og handler om, hvordan vi placerer mennesket i relation til naturen”. 

Hun refererer specialkonsulent Karsten Elmose Vad, der har udviklet en teoretisk tredeling af natursyn: Det første er den produktive natur, hvor den ses som en resurse, som mennesket har ret til at bruge og udnytte til at skabe værdi for sig selv. Her dominerer det nytteprægede syn, hvor det materielle behov sættes over hensynet til de naturlige økosystemer. 

Næste natursyn handler om den rekreative natur, hvor naturen ses som en ramme for, at mennesket kan udfolde sig rekreativt. Her forbindes naturen blandt andet med menneskets sundhed og velvære, hvor mennesket har mulighed for at iscenesætte sig selv gennem naturen. 

Det sidste natursyn peger på den vilde natur, hvor naturen i sig selv anses som værdifuld og ikke kun vurderes ud fra menneskelige behov. Naturen skal helst være uberørt og vurderes ud fra kriterier som vildhed, oprindelighed og biodiversitet. Dette syn handler om både at frede og passe på den natur, vi har, men også at skabe og genskabe naturen.

Elevers forestillinger om natur

I undersøgelsen af elevernes opfattelse af natur bad Laura Tranevig blandt andet eleverne om at tegne natur, og de skulle sortere en række billeder af forskellige former for natur efter, hvad de syntes var ”mest natur” og ”mindst natur”. For eksempel et billede af køer på en græsmark, en skovbrand, en have og grise i en stald.

I analysen af elevernes rangering af billederne konkluderer hun, at der ”indledningsvist ses en overvægt af billeder fra kategorien vildt natursyn blandt dem, som eleverne finder som mest natur. Modsat er repræsentanter for det produktive natursyn at finde blandt billeder, som eleverne finder som mindst natur”.

Grupperne brugte blandt andet køernes øremærke som argument for, at fotoet i mindre grad repræsenterede natur: ”Ja, men ikke de der køer, for man kan se det der i øret, så ligner det, at de er indespærret”, sagde en elev, og en anden supplerede: ”Det er jo på marker, de har øreringe i, så derfor er det ikke særlig meget natur”. Senere interviewede Laura Tranevig eleverne for at undersøge deres holdninger til natur.

”Den er vigtig, fordi der er træer, og træerne gør, at vi kan trække vejret”, svarede en elev på spørgsmålet om, hvorfor natur er vigtig. En anden elev fortalte: ”Så er det jo også, at dyrene lever i naturen, og vi bliver jo nødt til at slå nogle dyr ihjel for, at man selv kan leve”.

Elevernes udtalelser viser, at ”deres natursyn er præget af det produktive syn og den nytteprægede tilgang”, skriver hun, men analysen viser også, at der er brug for i højere grad at skabe refleksion over forholdet til naturen.

Naturen som læringsrum

Laura Tranevig videoobserverede elever, der i undervisningen var på jagt efter insekter i naturen. Eleverne gjorde sig her konkrete erfaringer med naturen, og undervisningen var præget af nysgerrighed og motivation. De kom med udbrud som: ”En regnorm!”, ”Se lige her hvad jeg har fundet!”, ”Aaad” og ”OMG, hvor er den bare ulækker!” Eleverne viste også, at de var følelsesmæssigt forbundet med naturen ved for eksempel at have etiske overvejelser om at flytte et insekt fra sine æg eller give jord til regnormen i indsamlingsglasset, så den ville have det rart. Hendes analyse af observationen viste, hvordan naturen skabte aktiv deltagelse, hvor eleverne både viste respekt for naturen og fik ny viden.

Laura Stæhr Tranevig konkluderer på baggrund af sin undersøgelse, at når man bruger naturen som læringsrum, bidrager det til elevernes viden og dannelsesproces. Som en lærer fortalte, så handler det i høj grad om at gøre eleverne fortrolige med det at være en del af naturen, ”som jo både er at have stor respekt for naturen og stor interesse for naturen og vide hvad for en rolle, man selv spiller i forhold til den”, skriver hun.

”Formålet er ikke at definere natur entydigt, men derimod at skabe aktiv deltagelse, hvor eleverne kan udforske og engagere sig i naturen på forskellige måder. Dermed kommer deres viden i spil, hvor formålet ikke bliver læring af læringsmålsviden, men læring gennem erfaringsdannelse”.