Uddannelsesrevolutionen med AI (kunstig intelligens) rummer enorme potentialer, som desværre ofte overskygges af frygt og modstand mod forandring.

Modstanden synes at være rodfæstet i teknologiforskrækkelse, frygt mod forandring og en forældet uddannelsesmodel, der er præget af overdreven fokus på tests. Det har ringe relevans for det 21. århundredes kompetencer, skriver Kathrine Lind Amdisen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg. 

Ifølge hende er der risici forbundet med at implementere AI, men ligesom at cykle eller klatre i træer, handler det om at lære, hvordan vi kan gøre det sikkert og effektivt. Se det som en mulighed for at optimere undervisningen og forberede eleverne på fremtiden, snarere end at blive fanget i frygtens retorik. 

Med en opfordring om at fjerne ”bindet for øjnene, og vær parat til at gribe frugterne af denne uddannelsesrevolution, før et æble falder ned og rammer dig i hovedet”, ønsker Kathrine Amdisen at undersøge, hvordan de nye teknologier kan få indflydelse på engelskundervisningen. 

”Hvordan kan brugen af sprogmodeller såsom ChatGPT understøtte engelskundervisningen og elevernes udvikling af faglige kompetencer såsom skriftlighed?”, spørger hun i problemformuleringen. 

Der mangler forskning 

Da teknologien er så ny, har det kun i begrænset omfang været muligt for Kathrine Amdisen at finde direkte relaterbar forskning og litteratur målrettet brugen af ChatGPT på grundskoleniveau. Hun refererer blandet andet til forsker Paul Fyfe og master i fremmedsprogspædagogik Daniele Eychenne, og til projektet har hun gennemført et forsøg blandt ni elever i 6. klasse på en folkeskole. Eleverne blev delt i tre hold, der blev præsenteret for tre forskellige aktiviteter. 

De skulle chatte med ChatGPT, hvor chatbotten skulle agere som en 12-årig, der bor i England, og hvor eleverne skulle stille spørgsmål og svare på det, som chatbotten spurgte dem om.

Derudover skulle de begynde på en skriftlig historie i samarbejde med ChatGPT, hvor eleven skulle angive genre og andre rammesætninger plus give instruks om, at eleven og chatbotten skiftevis skulle skrive en linje i fortællingen. 

Den sidste aktivitet handlede om at skrive en sangtekst eller et digt ud fra samme fremgangsmåde som med historien. 

Forstå og udforsk 

I bachelorprojektet præsenterer Kathrine Amdisen en pædagogisk ramme, som lærere kan bruge til at fremme elevers AI-relaterede kompetencer, så deres skriftlige kompetencer styrkes ved at lære at samarbejde med chatbotten om at skrive tekster på et helt nyt niveau. Rammen består af fem faser: forstå, udforsk, optimer, verificer, inkorporer.

For det første er eleverne nødt til at forstå AI-værktøjernes muligheder og iboende bias. For det andet er elevernes udbytte betinget af deres kendskab til mulighederne. For det tredje skal de lære at interagere effektivt med AI’en for at producere brugbart indhold. For det fjerde bør eleverne ofte sættes til at verificere nøjagtigheden af det AI-generede indhold ved at finde samme information fra en anden pålidelig kilde. Og for det femte skal eleverne lære, hvordan de kan indarbejde AI-generet tekst sammen med deres egne ord, skriver Kathrine Amdisen. 

I projektet giver hun også en række forslag til, hvordan chatbots kan anvendes i engelsk.

Ifølge Katrine Amdisen kan ChatGPT for eksempel bruges som et værktøj til at erstatte traditionelle grammatikopgaver. I en forbedret version af den analoge, fordi ved at bruge ChatGPT kan eleverne få feedback og øve deres skriftlige færdigheder på en interaktiv måde i realtid og samtidig minimere lærernes tidsforbrug på at rette opgaver, skriver hun.

Eleverne kan også bruge værktøjet som stave- og grammatikkontrol eller til at simulere samtaler eller rollespil med en virtuel partner for eksempel fra en helt anden kultur og snakke med vedkommende om livsførelse.

Elevens personlige tutor 

Med baggrund i sin undersøgelse konkluderer Kathrine Amdisen, at sprogmodeller som ChatGPT kan fungere som en personlig tutor for eleverne, der kan hjælpe med at forstå komplekse koncepter, løse opgaver og give personlig vejledning på niveau med en veluddannet person. 

Derudover kan ChatGPT bruges til at facilitere engelsksprogede læringsaktiviteter ved at give eleverne flere muligheder for at øve deres sprogfærdigheder gennem skriftlig interaktion med chatbotten, der agerer samtalepartner og altid udfordrer i ens nærmeste læringszone på grund af chatbottens evne til at tilpasse sig den enkelte elevs læringsstil og niveau, mener hun. 

”Dette giver også mange muligheder for differentieret læring. Igennem interaktionen kan sprogmodeller bidrage til at forbedre skriftlige og mundtlige færdigheder samt give øjeblikkelig feedback på ens fremskridt”, skriver hun. 

Ifølge Kathrine Amdisen viser undersøgelsens fund også, at de elever, der er svagest skriftligt, kan få det største udbytte af chatbotten. Derudover viser elever øget tiltro til egne evner og øget motivation. 

”Samlet set kan det konkluderes, at sprogmodeller som ChatGPT kan spille en væsentlig rolle i at understøtte engelskundervisningen og elevernes udvikling af faglige kompetencer som skriftlighed. Dog forudsætter dette, at elever og lærere får specifik vejledning i brugen for at sikre en etisk forsvarlig og effektiv anvendelse af teknologien i undervisningen”, skriver Kathrine Lind Amdisen i konklusionen.