Lærerprofession.dk

En international koordinatorer på hver skole kan hjælpe lærerne, så eleverne i højere grad udvikler interkulturelle kompetencer, skriver Stephanie-Ann Lange.
En international koordinatorer på hver skole kan hjælpe lærerne, så eleverne i højere grad udvikler interkulturelle kompetencer, skriver Stephanie-Ann Lange.

Bachelor: Undervisning i engelsk lever ikke op til krav om international kontakt

Lærere vurderer, at kontakt til udlandet og besøg udefra er væsentlige faktorer, når eleverne skal lære at begå sig i en global verden. Men manglende tid og økonomi spænder ben, skriver Stephanie-Ann Lange i sit bachelorprojekt

Publiceret

Retorikken om ”de andre” er ikke just venlig i medierne, skriver Stephanie-Ann Lange Keller i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd. Når fokus er på såkaldt ikke-vestlig oprindelse, bliver det ”de andre” og ofte til en ”dem mod os”-kamp. Denne fremmedgørelse af de andre kaldes også "othering", og når det bruges sociologisk af politikere i medierne, bliver det ofte til fordomme og stereotype generaliseringer, så der skabes ”et billede af, at ”de andre” er mindre duelige og mindre værd menneskeligt end den hjemmehørende gruppe af individer”, skriver hun. Det undrer hende at opleve det, som hun beskriver som en hadsk og uforstående indstilling til andre kulturer. Hendes hypotese forud for projektet var, at meget undervisning ikke lever op til folkeskolens formålsparagraf om at danne eleverne til at få ”forståelse for andre lande og kulturer”. I projektet undersøger Stephanie-Ann Lange derfor engelskundervisning med afsæt i følgende problemformulering:

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference

”Hvilke aktiviteter bruges der, på mellemtrinnet og i udskolingen for at udvikle elevernes interkulturelle kommunikative kompetencer, og lever resultatet op til lovgivningen i folkeskolens formåls paragraf 1 og kompetencemålene for kultur og samfund i Fælles Mål for faget engelsk?”

Interkulturel kommunikativ kompetence

Det var først med reformen af læreruddannelsen i 2013, at moduler i interkulturel kompetence blev koblet til fremmedsprogene i læreruddannelsen, skriver hun. Og i 2014 kom der en tilføjelse i Fælles Mål for engelsk med en direkte henvisning til den britiske sprogprofessor Michael Byrams model for interkulturel kommunikativ kompetence, under afsnittet ”Kultur og samfund”.

Kompetencen har fem komponenter:

- Viden: om egen og andre kulturer. Denne viden bruges i kontakt - både i personlige og offentlige situationer.

- Færdigheder: i at fortolke og forholde sig til indhold fra andre kulturer - og kunne relatere til egen kultur.

- Attitude: nysgerrighed og åbenhed med villighed til at tilsidesætte fejlslutninger og fordomme omkring det fremmede.

- Færdigheder: inden for udforskning og interaktion, samt evnen til at optage ny viden og reagere situationsbestemt på baggrund af tre ovenstående punkter.

- Kritisk kulturel bevidsthed: evnen til at kunne reflektere, analysere og evaluere respektfuldt men kritisk, på baggrund af eksplicitte kriterier, perspektiver og vaner/traditioner inden for egen og andre kulturer.

For at få en opfattelse af hvilke kriterier inden for interkulturel kommunikativ kompetence, engelsklærere finder vigtige, og hvilke aktiviteter de bruger i undervisningen for at udvikle kompetencen hos eleverne, gennemførte Stephanie-Ann Lange en spørgeskemaundersøgelse med 162 engelsklærere. Et af spørgsmålene handlede om Byrams model. Det undrede hende, at hele 71 lærere svarede: ”Jeg kender ikke til modellen”, og 19 svarede: ”Jeg har hørt om den”, når der i engelskfagets faghæfte under afsnittet ’Kultur og samfund’, er en direkte henvisning til modellen. Det giver ”et billede af, at mange ikke læser faghæftet fra Undervisningsministeriet, der ellers udspecificerer de krav, der stilles, til undervisningen”, skriver hun.

Manglende international kontakt

I formålet for engelsk står der, at eleverne, ”ved at anvende varierede arbejdsmetoder, it og medier, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter” skal ”opnå̊ oplevelse, fordybelse og virkelyst”, og Stephanie-Ann Lange skriver, at undersøgelsen viser en forskel på, hvad lærerne mener, der bedst udvikler elevernes interkulturelle kommunikative kompetence, og hvad de rent faktisk gør i undervisningen.

Særligt kategorien ”Udvekslingsbesøg – ude/hjemme” scorer højt hos lærerne i forhold til at udvikle kompetencen, men to andre højtscorende aktiviteter er ”besøg af individer fra anden kulturel baggrund” og ”studieture”. Men lærerne fortæller, at det i praksis primært er film, tekster, sange og musikvideoer, de bruger. Kun 50 af de 162 lærere svarer, at de bruger international kontakt i undervisningen. En lærer skriver som kommentar til international kontakt: ”Ja, det ville være helt vildt fedt. Men det kræver jo lidt meget. Rigtig meget forberedelse... og penge”, og en anden skriver: ”Jeg har været med på det internationale samarbejde siden starten. Jeg arbejder ikke så meget internationalt mere, det er meget tidskrævende...” Stephanie- Lange undrer sig over, at der ikke er flere, der gør brug af internationale kontakter i lokalområdet eller besøg fra folk med anden kulturel baggrund, da undersøgelsen viser, at det har en tydelig interesse og ”forestilling om resultat”.

For få opfylder kompetencemålene

Stephanie-Ann Lange spurgte også lærerne om deres vurdering af, om eleverne når kompetencemålet "Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold” efter 9. klasse. Her finder hun det problematisk, at nogle lærere kun vurderer 50 – 70 procent af eleverne til at nå målene, fordi kompetencemålene ifølge Undervisningsministeriet er ”retningsgivende for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin”. ”At formuleringen er skrevet med modalverbet skal angiver, at der ikke er tale om en høflig forespørgsel eller henvisning, der er tale om krav og det er skrevet ved lov”, skriver hun.

Der er brug for handling, og først og fremmest skal lærerne sørge for at have sat sig grundigt ind i Fælles Mål, mener Stephanie-Ann Lange Keller og foreslår, at det skal være et krav med en international koordinator på skolerne. Denne koordinator ”skal have timer stillet til rådighed til at læse op på ny viden om værktøjer portaler og projekter, som eTwinning, Erasmus+, Commenius, Epals med flere, og som kan være de andre sproglærere behjælpelige med at sætte projekter i værk og søge midler”. På den måde vil lærerne kunne blive støttet i at opfylde kravene til kompetencemålene, der understøtter interkulturelle kompetencer.

Powered by Labrador CMS