Bachelorprojekt

Bachelorer: Eleverne skal kunne spejle sig i litteraturen

Vi skal holde fokus på danskfagets formål og ikke lade os rive med af bølgen om målbar litteraturundervisning, som indførelsen af Fælles Mål har medført, siger Kristina Kallesøe og Mette Terkelsen i deres bachelorprojekt

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dkpræsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fralæreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fraskoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist  er

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år treprojekter til præmiering. Læs om formålet og sedommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, HansReitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring ogSinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvordan kan man planlægge og gennemføre en litteraturundervisning med fokus på elevernes æstetiske oplevelse af litteraturen", spørger Kristina Køhler Kallesøe og Mette Bjært Krogh Terkelsen i problemformuleringen til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Fyn ved UC Lillebælt.

I projektet analyser de tre dansklæreres planlægning og gennemførelse af undervisningen på 4. klassetrin i en odenseansk skole med bogen Den Stjålne Sten.

De gør rede for deres teoretiske tilgang, både hvad angår metode, og når det drejer sig om de refererede teoretikeres begrebsapparater. Tilgangen er fænomenologisk med såvel interviews som observation i klasserne. De tre involverede lærere fortæller om deres overordnede tilgang til undervisningen i litteratur - både om hensigten med undervisningen, anvendelse af materialer og om metoder samt inddragelse af eleverne.

Informanternes fokusområder er: arbejdsmetoder, grupper/individuelt og udførelsen af litteraturundervisning med forskellige fokuspunkter noteret i en struktureret logbog. Didaktisk bruger de SMTTE-modellen i planlægningen af undervisningen.

Lærerne går efter målbare resultater

I projektets indledende afsnit redegør Kristina Kallesøe og Mette Terkelsen for de anvendte litteraturpædagogiske metodikker. Herefter følger en gennemgang af de tre læreres udsagn om deres respektive formål med undervisningen og måden at inddrage eleverne på.

De opregner en række observationer fra klasserne:

− at lærerne ikke havde udarbejdet konkrete mål

− at elevspørgsmålene var kontrolspørgsmål

− at der er forskel på lærernes intentioner og den praksis, de gennemfører

− at der ikke blev skabt et rum for åben samtale og refleksion

− at de fleste elever arbejdede individuelt

Konklusionen er: "De tre lærere planlægger og gennemfører en litteraturundervisning, som har fokus på målbare resultater".

Eleverne skal kunne spejle sig i teksten

Herefter fremsætter forfatterne handleforslag med det formål at sætte litteraturen i centrum ved hjælp af den æstetiske tilgang.

Der er tale om en ren teoretisk fremstilling, idet der ikke er gennemført en undervisning af elever ud fra deres model. Med henvisning til forskellige teoretikere og udgangspunkt i udtrykket ´den æstetiske fordobling´, anbefaler Kristina Køhler Kallesøe og Mette Bjært Krogh Terkelsen, at læreren skaber et rum, hvor der kan arbejdes æstetisk, så eleven kan spejle sig i teksten.

Forfatterne vælger emnet skilsmisse som behandlet i ´Samlesæt´ som et emne, der er tidstypisk, taler til mange elevers tilværelse og noget mange kan leve sig ind i. Der lægges op til en proces, hvor drama er en måde at inddrage eleverne på, hvor håndværk og fantasi er vigtige elementer.

Se hele projektet her:

Powered by Labrador CMS