Siden Simone Lægteskov begyndte som lærer på Enghaveskolen i Odense i 2000, har hun fået 18 færre kolleger, så der nu kun er 23 tilbage lærere tilbage til at undervise eleverne med autisme. Nedgangen er sket på trods af, at skolen har fået flere elever.

”Vores økonomi er helt anderledes, end da vi var en skole under amtet. Vi kan se, at Odense Kommune ikke bruger så mange penge på sine specialskoler som i andre kommuner. I Svendborg begynder elevtaksterne på Byhaveskolen stort set, hvor vores slutter, og det samme er tilfældet i Albertslund, hvor Brøndagerskolen ligner os. Det er vanvittigt”, siger Simone Lægteskov, som er tillidsrepræsentant for lærerne på Enghaveskolen.

Skolens økonomi er så presset, at skolebestyrelsen sidste år afviste at godkende det budget, kommunen har stillet til rådighed. Dernæst har skolebestyrelsen klaget til Ankestyrelsen over Odense Kommune. Forældrene synes, at kommunen betragter deres børn som andenrangselever.

Andelen af lærere er blevet for lille

I klagen peger skolebestyrelsen blandt andet på, at der har været en så markant nedgang af lærere, at de tilbageværende kun udgør en tredjedel af det pædagogiske personale.

Det gør hverdagen meget skrøbelig, fortæller Simone Lægteskov.

”I min klasse har vi otte elever. Vi er to lærere tilknyttet, men fordi vi er en heldagsskole, er vi der sjældent samtidig, da vi skal dække hele dagen. Vi har også perioder, hvor ingen af os er til stede. Så tager pædagoger og medhjælpere over”, siger hun.

Lærerne forbedrer så aktiviteter og understøttende undervisning, som pædagogerne kan udføre.

”Det er utilfredsstillende at skulle forberede noget, man ikke selv skal gennemføre. Pædagogerne løser mange opgaver, hvor det burde være lærere, for elever i vidtgående specialundervisning har i den grad brug for at have nogle med faglig viden om undervisning omkring sig. Vi har også brug for pædagoger og medhjælpere, men andelen af lærere er blevet for lille gennem de seneste 10-12 år”, siger Simone Lægteskov.

Afspecialiseringen har stået på siden 2007

Den anden specialskole i Odense Kommune føler sig også udsultet. Det gjorde skolebestyrelsen på Nørrebjergskolen politikerne opmærksom på for to år siden. Både ved direkte henvendelse og gennem lokale medier.

På det tidspunkt sad lærernes tillidsrepræsentant, Palle Møller Jørgensen, i skolebestyrelsen.

”Vi gik i dialog med kommunen for at få en genopretningsplan i gang. Det lykkedes efterfølgende for Enhedslisten at få sat 500.000 kroner ekstra af til os og 500.000 kroner til Enghaveskolen”, fortæller han.

Pengene rækker imidlertid ikke til at dæmme op for den afspecialisering, de to skoler er udsat for. Skolebestyrelsen argumenterede blandt andet for, at Nørrebjergskolen havde brug for at ansætte to kommunikationslærere til at stå for implementering af alternativ og supplerende kommunikation.

”Mange af vores børn kan ikke tale eller kommunikere uden særlig støtte”, hed det i henvendelsen til politikerne i børn- og ungeudvalget.

Lærerne oplever den samme afspecialisering, som de to skolebestyrelser peger på.

”Det er ikke en stor nyhed, for det har stort set stået på, siden kommunen overtog skolerne fra amtet i 2007”, siger Palle Møller Jørgensen og drager en parallel til almene skoler.

”Ville forældrene på en almen folkeskole acceptere, at lærerne var den mindste faggruppe? Det ville de næppe. De ville ikke finde sig i, at der var flere pædagogmedhjælpere end lærere på skolen”, sammenfatter Palle Møller Jørgensen, som tidligere har været ansat på Enghaveskolen. Til sammen har han været på de to specialskoler i 30 år.

Antallet af lærere er mere end halveret

I amtets tid var lærerne på Nørrebjergskolen klasselærer for hver tre-til fire elever. Nu har de hver seks-syv elever. Det betyder, at de ikke har så meget tid pr. elev.

”Seks-syv elever lyder ikke af mange i andres ører, men vi kan ikke undervise ti af vores elever på én gang, for vi har dem i mange kognitive niveauer i klassen. Hvis der skal ske en faglig udvikling, er det ofte nødvendigt med en til en-undervisning eller måske en til to. Da vi ikke er lærere nok, må vi udlicitere undervisning til pædagogmedhjælpere, for vores skoleleder har ikke økonomi til at ansætte flere lærere”, siger Palle Møller Jørgensen.

Mens elevtallet er steget på Enghaveskolen, er det faldet på Nørrebjergskolen. Men lærerandelen er faldet endnu kraftigere, så der er sket mere end en halvering.

”For nogle år siden havde vi omkring 160 elever. Dengang var vi 55 lærere. Nu har vi 132-133 elever og er kun 26 lærere. Vi er blevet færre og færre, og det fører til afspecialisering. Tidligere var vi tre lærere om en klasse, nu er vi enten to eller én lærer og en pædagog, en pædagogisk assistent eller en pædagogmedhjælper”.

Sygefraværet er højt og trivselsrapporten rød

Tidligere havde Nørrebjergskolen talepædagoger, som trænede med elever på fuld tid. For et par år siden blev de også nødt til at have undervisning i klasserne.

”Siden er tre af dem rejst. De fandt arbejdsvilkårene utilfredsstillende, når de har en specialisering oven på læreruddannelsen”, siger Palle Møller Jørgensen.

På Enghaveskolen er økonomien så presset, at der ikke er råd til kurser og eftervidereuddannelse, supplerer Simone Lægteskov.

”Det eksisterer nærmest ikke. Når vi ansætter nye uden specialpædagogisk viden, laver vi interne kurser, men så skal vi trække en kollega ud af elevernes undervisning”.

Hun peger også på, at skolen har fået flere elever med psykiatriske lidelser.

”Vores målgruppe har et stort behov for en specialpædagogisk indsats. Nogle gange er det sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, at vi er så få. I min klasse er to pædagoger syge i dag, og vi bliver kun reddet af, at en meget resursekrævende elev tilfældigvis er fraværende. Men vi løber stærkt. Vi har et meget højt sygefravær på skolen, og vores trivselsrapport er rød, for det hele fletter sig ind i hinanden”.

Behøver eleverne at gå i skole

Hvis de to specialskoler skal gøre sig håb om en bedre økonomi, skal politikerne erkende, at der skal lærerfaglighed til, mener Palle Møller Jørgensen.

”Politikerne skal erkende, at det betyder noget for eleverne at møde lærere. Derefter skal de planlægge en økonomisk genopretning. Det sker ikke på ét år, men når specialskoler i andre kommuner har langt bedre budgetter end os, må det skyldes, at deres politikere vurderer, at skolerne har betydning”, siger tillidsrepræsentanten fra Nørrebjergskolen.

Simone Lægteskov peger også på en forbedret økonomi som afgørende.

”Vi har dygtige medarbejdere, som brænder for den vidtgående specialundervisning, men vi er hårdt presset. Jeg tror ikke, at politikerne har øje for, hvilke elever vi har. De har været på besøg hos os, men grundlæggende forstår de ikke, hvad det kræver at bygge en skoledag op hos os”, siger hun.

Nørrebjergskolen har også haft besøg af politikere, men det kan være svært at få dem til at indse, at eleverne er værd at investere i, oplever Palle Møller Jørgensen.

”Nogle spurgte, om vores elever behøver gå i skole, og om de kan lære noget? Der er en historieløshed, selv om det ikke længere siden end før 1980, at børn ikke gik i skole, fordi de blev betragtet som u-underviselige. I dag har alle børn ret til at gå i skole, og det betyder noget, at undervisningen tilrettelægges og gennemføres af en lærer”, siger Palle Møller Jørgensen.

Der er ikke penge at flytte rundt med

Det er svært for de to specialskoler at fremvise resultater, erkender Palle Møller Jørgensen. Det gør det ekstra svært i en tid, da skoler bliver målt og vejet.

”Vores elever får ikke karakterer, som bliver bedre eller dårligere. Og hvordan måler man på, at en elev er blevet mere selvhjulpen og god til at mestre sit liv? Vi kan ikke stille den slags tal op, men vi kan se, at Jimmy har fået job i Netto og kan klare at arbejde 25 timer om ugen. Det er bare svært at sige, at det ikke var sket, hvis han kun havde haft pædagoger i skolen. Men fakta er, at vi hjælper nogle af vores elever videre”, siger Palle Møller Jørgensen.

Odense Kommune har også sparet på de almene skoler, og det giver endnu udfordring for de to specialskoler.

”Lærerne på de andre skoler er trods alt ikke blevet klasselærere for dobbelt så mange elever, men jeg kan godt se problemstilingen: Hvis vi skal have flere penge, skal de tages fra almenskolerne, og deres økonomi er også i bund. Der er ikke penge at flytte rundt med”, konstaterer Palle Møller Jørgensen.