I sidste uge kom det frem, at skolebestyrelsen på Enghaveskolen har klaget til Ankestyrelsen over Odense Kommune. Klagen går blandt andet på, at specialskolen, som underviser elever med autisme, har for mange elever på for lidt plads, at faglokaler derfor er inddraget til almindelige klasselokaler, og at økonomien er så ringe, at en stor del af personalet hverken er lærere eller pædagoger.

”Tendensen er desværre, at der bliver færre faglærte personaler for, at budgettet kan nå sammen. Nedskæringer og markante besparelser har gennem de seneste ti år betydet, at der i dag på Enghaveskolen er en sammensætning af personale på cirka en tredjedel lærere, en tredjedel pædagoger og en tredjedele pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere. Mest markant har nedgangen i antallet af lærere været”, skriver skolebestyrelsen i klagen.

Opråbet er ikke ny viden for politikerne, siger Charlotte Holm, formand for Odense Lærerforening. For skolebestyrelsen på kommunens anden specialskole, Nørrebjergskolen, gjorde opmærksom på det samme for to år siden.

”Nørrebjergskolen henvendte sig til politikerne med et grundigt arbejde og igennem avisen. Det er et godt spørgsmål, hvorfor politikerne ikke gør noget ved det, men det handler om økonomi og prioriteringer. Vores folkeskoler lider også, men her er det så grelt, at de er nødt til at gribe ind”, siger Charlotte Holm.

Kære politikere, vi har brug for jeres hjælp

Nørrebjergskolen underviser elever med særligt vidtgående indlæringsvanskeligheder og elever med multiple funktionsnedsættelser. I april 2021 skrev den daværende skolebestyrelsesformand til politikerne i børn- og ungeudvalget, at også kommunens mest handicappede elever har potentiale og lyst til at lykkes.

”Nørrebjergskolen ønsker at løfte sit ansvar for, at alle børn kan føle sig trygge og udnytte deres fulde potentiale, men lige nu kan opgaven ikke løftes i tilstrækkelig grad”, skrev hun på vegne af skolebestyrelsen, som efterlyste midler til at ansætte uddannet personale, til to kommunikationslærere og til SFO’en.

”SFO’en kan ikke drives for de midler, der tildeles. For at Nørrebjergskolen som minimum kan drive et forsvarligt pasningstilbud, tages der penge fra skolebudgettet. Så kære politikere, vi har brug for jeres hjælp”, lød bestyrelsens bøn.

Medhjælpere er langt billigere i løn

For to år siden havde Nørrebjergskolen 30 medhjælpere/pædagogiske assistenter, 30 pædagoger og 29,5 lærere. I dag hedder tallene 31 medhjælpere/pædagogiske assistenter, 33 pædagoger og 26 lærere. Det viser tal fra Odense Lærerforening.

Lærerne udgør ikke kun den mindste gruppe. Deres andel af personalet er faldet fra knap 33 procent til knap 29 procent.

”Det begyndte at skride for ti år siden, da man tog flere faggrupper ind. Vi skal have et tværfagligt samarbejde, men nu er så mange af medarbejderne uuddannede, at der mere er tale om pasning og opbevaring. Det er 4. g’ere, som arbejder på specialskolerne, for de er langt billigere i løn”, siger Charlotte Holm.

Hun kan godt følge formanden for skolebestyrelsen på Enghaveskolen, når han siger, at Odense Kommuner åbenbart betragter skolens elever som andenrangs.

”Jeg er fuldstændig enig. Det er gået for vidt. Der er brug for, at politikerne tilfører ekstra midler til de to specialskoler, og vi skal gøre op med den tankegang, at de svageste elever skal have det ringeste tilbud”.

Andre større byer har ikke problematikken

Ifølge en beregning fra Odense Kommune ligger den årlige lønudgift til en fuldtidsansat lærer på 600.000 kroner i gennemsnit. En pædagog på fuld tid tjener 470.000 kroner, mens en pædagogisk assistent og en medhjælper på 32 timer kan se henholdsvis 340.000 og 270.000 kroner tikke ind på bankkontoen i løbet af året.

30 medhjælperstillinger på 32 timer svarer til cirka 26 fuldtidsstillinger. Hvis 13 af disse stillinger konverteres til 12 lærerstillinger, bliver det 3.365.000 kroner dyrere, mens 13 pædagogstillinger øger udgiften med 1.675.000 kroner.

Det er altså betydeligt billigere at ansætte medhjælpere og pædagogiske assistenter fremfor lærere og pædagoger Alligevel kan kredsformænd i andre større byer ikke genkende, at specialskoler får tildelt så få midler, at de ikke har råd til at ansætte tilstrækkeligt med uddannet personale. Det siger Charlotte Holm, som tidligere har forhørt sig hos nogle af sine kolleger.

For få lærere til at overholde loven

Det bekræfter en rundringning til andre specialskoler, som skolebestyrelsen på Enghaveskolen har foretaget. Resultatet viser, at skolen i Odense drives for elevtakster, som ligger betydeligt under, hvad andre skoler får.

”Man kan stille spørgsmål ved, hvordan vores to specialskoler kan leve op til folkeskoleloven, når der er så få lærere til at undervise. Man bør også investere i specialskoler, så også elever med komplekse særlige behov bliver styrket”, siger Charlotte Holm.

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley (Radikale Venstre) siger på baggrund af omtalen af klagen til Ankestyrelsen fra skolebestyrelsen på Enghaveskolen, at hun er klar til at ændre sin hidtidige tilgang om, at folkeskolen i Odense skal løftes på én gang.

”Vi er måske kommet dertil, at hvis man ikke kan løfte hele folkeskoleområdet på én gang, så må man måske løfte de områder, hvor de sårbare børn er. Det er nok der, jeg står nu”, siger hun til Fyens Stiftstidende.