”Det er skolebestyrelsens klare overbevisning, at de vilkår, Odense Kommune stiller til rådighed for børnene, personalet og ledelsen er deciderede uansvarlige”, skriver skolebestyrelsen i klagen til Ankestyrelsen.
”Det er skolebestyrelsens klare overbevisning, at de vilkår, Odense Kommune stiller til rådighed for børnene, personalet og ledelsen er deciderede uansvarlige”, skriver skolebestyrelsen i klagen til Ankestyrelsen.

Skolebestyrelse klager til Ankestyrelsen: Kommunen behandler vores børn som andenrangselever

Skolebestyrelsen på Enghaveskolen rejser hård kritik af Odense Kommune i en klage med flere punkter til Ankestyrelsen. Målet er at få politikerne til at lave en langsigtet plan for, hvilke forhold specialskolen skal tilbyde sine elever, siger formanden.

Publiceret Senest opdateret

For mange børn på for lidt plads, faglokaler som er inddraget til almindelige klasselokaler og en økonomi, der er så ringe, at en stor del af personalet hverken er lærere eller pædagoger. Ifølge skolebestyrelsen står det så alvorligt til på Enghaveskolen i Odense, at den nu har klaget til Ankestyrelsen over Odense Kommune.

”Det er skolebestyrelsens klare overbevisning, at de vilkår, Odense Kommune stiller til rådighed for børnene, personalet og ledelsen er deciderede uansvarlige”, skriver skolebestyrelsen i klagen.

Derudover har bestyrelsen afvist at acceptere kommunens budget for skolen, som underviser elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, de fleste med autisme.

Klagen skyldes en proces, som har stået på i lang tid, fortæller skolebestyrelsesformand Jens Peter Henriksen.

”I de fem år, jeg har været formand, har vi haft for mange børn på alt for lidt plads. Vi har en alt for dårlig økonomi, og fagligheden er også ringe, for der er for få lærere til eleverne, så de kan ikke få den undervisning, de skal have. Det er der ikke resurser til”, siger han og peger på, at der er sket en markant nedgang i antallet af lærere.

Kommunen opfylder ikke folkeskoleloven

Enghaveskolen har oplevet en markant tilgang af elever i flere år. For at få plads til alle har skolen inddraget faglokaler. Det betyder, at skolen gennem de seneste fire et halvt år ikke har haft faglokaler til kreative fag, anfægter skolebestyrelsen og fremhæver, at netop lokaler til kreative fag er det, eleverne har mest brug for.

”Faglokalerne er blevet inddraget til almindelige klasselokaler, fordi skolen mangler plads. Skolen er bygget til omkring 110 elever, men nu er der cirka 160. Det er vel at mærke elever, som kræver betydeligt mere plads end elever på en almindelig folkeskole, blandt andet fordi mange af dem får en til en-undervisning”.

Stor forskel i elevtakster

Skolebestyrelsen på Enghaveskolen skriver i klagen til Ankestyrelsen, at den har spurgt andre specialskoler, hvordan deres økonomi ser ud. Tallene viser, at Enghaveskolen ikke får så mange penge pr. elev som andre specialskoler. Ifølge skolebestyrelsen er Brøndagerskolen i Albertslund ”den absolut mest sammenlignelige med Enghaveskolen i elevsammensætningen”:

Brøndagerskolen i Albertslund:

Grundtakst pr. elev: 740.000 kroner og ekstra 200.000 kroner, hvis eleven kræver ekstra støtte.

Personalesammensætning: 1/3 lærere, 1/3 pædagoger, 1/3 pædagogmedhjælpere.

Normering: To elever til en medarbejder.

Elever pr. klasse: 5 til 7.

Stensagerskolen i Aarhus

Grundtakst pr. elev: 520.000 kroner.

Personalesammensætning: 1/3 lærere, 1/3 pædagoger, 1/3 pædagogmedhjælpere.

Normering: To lærere, to pædagoger og to medhjælpere pr. klasse.

Elever pr. klasse: 6 til 9.

Geelsgaardskolen i Virum

Grundtakst pr. elev: 342.735 kroner, 373.395 kroner eller 535.820 kroner alt efter kategori.

Enghaveskolen i Odense

Grundtakst pr. elev: 300.000 kroner eller 400.000 kroner alt efter kategori.

Pasning/SFO: 40.000 kroner.

Personalesammensætning: 1/3 lærere, 1/3 pædagoger, 1/3 pædagogmedhjælpere.

Elever pr. klasse: 7 til 14.

Jens Peter Henriksen mener ikke, at Odense Kommune opfylder kravene i folkeskoleloven, når skolen mangler faglokaler.

”Jeg ville gerne høre, hvordan forældrene på en almindelig folkeskole ville reagere, hvis man fjernede alle faglokaler. Det sker kun hos os, fordi kommunen betragter vores børn som andenrangselever, og fordi mange forældre er så hårdt spændt for med deres børn, at de ikke har resurser til at råbe op. Derfor må vi i skolebestyrelsen gøre det”.

Snævre forhold giver et dårligt arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet stillede efter et uanmeldt besøg på Enghaveskolen i september sidste år kommunen et påbud i udsigt, hvis den ikke laver en plan for, hvordan den vil afhjælpe støjgener. Arbejdstilsynet har aftalt med kommunen, at planen skal være klar senest i midten af marts i år.

”Vi har alt for stort sygefravær. Det har vi talt om på mange skolebestyrelsesmøder. For mig at se hænger det sammen med, at medarbejderne presses sammen med børnene på for få kvadratmeter”, siger Jens Peter Henriksen.

Kommunen har afsat 22,5 millioner kroner til en udvidelse af Enghaveskolen. Ifølge kommunen rækker det til at bygge 500 kvadratmeter, men det slår ikke til, vurderer skolebestyrelsen, som har haft en arkitekt til at se på sagen. Arkitekten mener, at skolen for de samme penge kan udvides med 1.000 kvadratmeter, hvis man bygger i to etager.

”Det afviser kommunen, fordi der ligger en gammel byplanvedtægt om, at der kun må bygges i en etage. Men skolen har Tietgenskolen med seks etager og også Provstegårdskolen og et plejehjem i flere etager som naboer, så der bør kunne søges dispensation. Det kan vi ikke komme igennem med, for vi kan ikke få en ordentlig dialog. Derfor har vi klaget til Ankestyrelsen. Vi gør det for at komme til orde”, siger Jens Peter Henriksen, som er tidligere advokat med møderet for Højesteret.

Kommune har også en plan om, at der skal optages færre elever på Enghaveskolen i de kommende år. I stedet skal der oprettes tilbud på andre skoler. Det er heller ikke en holdbar løsning, mener skolebestyrelsen.

”Man skiller skolen ad, for der skal følge personale med eleverne,” siger Jens Peter Henriksen.

Nye toner om prioriteringer fra rådmanden

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley (Radikale Venstre) har normalt den tilgang, at folkeskolen i Odense skal løftes på én gang, men den holdning er hun klar til at bryde med, da der med en krise på vej og krig i Ukraine næppe kommer flere penge til de kommunale budgetter i de kommende år.

”Vi er måske kommet dertil, at hvis man ikke kan løfte hele folkeskoleområdet på én gang, så må man måske løfte de områder, hvor de sårbare børn er. Det er nok der, jeg står nu”, siger hun til Fyens Stiftstidende.

Det er nye toner fra rådmanden, konstaterer Jens Peter Henriksen.

”Vi savner, at Odense Kommune tager problemet alvorligt og laver en strategi for, hvilke vilkår den vil stille til rådighed for børn med særlige behov. Dem kommer der flere og flere af, og de har krav på ordentlige forhold”, siger skolebestyrelsesformanden.

Han peger på, at Aarhus Kommune er tæt på at være færdig med at bygge en nedlagt folkeskole om, så den nedslidte Stensagerskolen kan flytte i tidssvarende rammer.

”Politikerne i Aarhus har truffet en beslutning om, at den nye skole skal kunne holde et stykke ud i fremtiden. På samme måde efterlyser vi en diskussion og en plan for, hvad Odense Kommune vil med Enghaveskolens elever”, siger Jens Peter Henriksen.

Powered by Labrador CMS