Egentlig følte de sig heldige i skoleforvaltningen i Næstved.

For knap en måned efter at Styrelsen for Undervisning og kvalitet (Stuk) sendte en meddelelse ud til landets kommuner om, at de ikke længere måtte betale private onlineskoler for at undervise elever med langvarigt sygefravær, kunne ungdomsskolen i Næstved slå dørene op til deres helt egen kommunalt drevne onlineskole.

Skoleforvaltningen i Næstved havde ingen anelse om, at de private tilbud ville blive dømt juridisk ude, og at de havde lavet et kommunalt drevet alternativ, havde intet med dét at gøre. De havde blot samlet elever med skolevægring fra kommunens skoler i en klasse, under ungdomsskolens ledelse.

Lykken varede dog ikke længe. For i sidste uge fik Næstveds skolechef Kathrine Ersted Sørensen en mail fra Stuk, hvor styrelsen oplistede en række grunde til, at den nye online skole faktisk heller ikke lever op til folkeskolelovens bestemmelser.

“Folkeskoleloven giver ikke mulighed for, at sygeundervisning kan varetages af ungdomsskolen”, stod der blandt andet i brevet, som Folkeskolen har fået aktindsigt i.

“Jeg blev ærgerlig. Jeg fik det sådan lidt, ej lad nu være. Nu går det jo lige så godt”, fortæller Kathrine Ersted Sørensen.

“Under skolelederens beføjelser og myndighed”

Efter en uddybende dialog med Stuks embedsfolk stod det klart, at et af de springende punkter i styrelsens afgørelse var princippet om, at sygeundervisning af elever på en skole “hører under skolelederens beføjelser og myndighed”, forklarer skolechefen.

Det går altså ikke, at Næstved lægger sin onlineskole ind under den lokale ungdomsskoles ledelse, lød det fra Stuk.

Katrine Ersted Sørensen talte med skolelederne i kommunen, og ærgrelsen var til at føle på. Men da de dykkede ned i detaljerne i Stuks mail, blev de alligevel enige om, at nok var der udfordringer, men de var måske til at overkomme, fortæller hun.

For selvom skolen hører under ungdomsskolen, er klassens 21 elever stadig indmeldt på deres respektive distriktsskoler, og i onlineskolens koncept er der indtænkt en form for brobygning, der skal hjælpe til, at eleverne med tiden kan sluses tilbage til i fællesskabet på den skole, de er indskrevet på, fortæller hun.

“I dag er jeg rigtig glad for, at vi har ladet elever forblive indmeldt på folkeskolerne. For så bliver det primært os selv, vi skal flytte rundt med”, siger hun.

“Langt hen ad vejen er vi lovmedholdelige, og det har gjort det svært for Stuk at vejlede i det her”, siger skolechefen. 

En af styrelsen embedsfolk havde sagt, at det ikke var for sjov, at de havde brugt to-tre uger på at vurdere om Næsteds Online Skole var lovlig eller ej. 

“For det er en vanskelig tolkning imellem paragraffer i folkeskoleloven”, refererer skolechefen.

Fysisk fremmøde skal være i “fritiden”

Eleverne i Næstved Online Skole kan altså forblive i deres virtuelle klasserum, lyder vurderingen fra en fortrøstningsfuld skolechef. 

Men det kommer til at kræve en organisatorisk omlægning, som skolechefen og hendes forvaltning stadig er i gang med at finde den helt rigtige model for.

“Det bliver nok noget med at brede ledelsen ud på flere distriktsskoler”, lyder det fra Kathrine Ersted Sørensen. Intet er dog endnu sikkert, understreger hun, der stadig er i gang med at orientere kommunens politikere i sagen.

Det kræver en administrativ omlægning, før Næstveds digitale skoletilbud kan klare sig igennem folkeskolelovens juridiske skær, fortæller Kathrine Ersted Sørensen.

Klassens elever har nemlig mulighed for at mødes fysisk to dage om ugen til frokost. Målet er at skabe et fællesskab og at træne de ofte socialt isolerede elevers evne til at være i et fysisk fællesskab med andre jævnaldrende.

Loven forbyder dog, at det fysiske fremmøde kan være en del af et skoletilbud, forklarer skolechefen. Derfor overvejer forvaltningen at udbyde den fysiske sociale del af Online Skolen som et fritidstilbud.

"Der er ikke noget i loven, der forhindrer os i, at undervisningen slutter på et andet tidspunkt to dage om ugen, hvorefter vi så kan overgå til fysiske møder for de elever, der måtte have det behov, det mod og den parathed i sig til det”, siger skolechefen, der allerede har vendt planerne med Stuks jurister.

“Stuk har svaret, at vi er overordentligt godt på vej, hvis vi gør det sådan, og de synes, at det er godt tænkt, at vi lægger det ind som et fritidstilbud”, fortæller hun.

Næsten alle havde kameraerne tændt

Det går godt i den virtuelle klasse, lyder meldingen fra Kathrine Ersted Sørensen, her cirka halvanden måned efter dens opståen.

“Vi har nogle elever i klassen, som vi ikke tidligere har formået at have nogen som helst kontakt med. Nu 'møder de op' og logger ind på de tidspunkter, som de har aftalt med lærerne. Og som den ene lærer sagde i sidste uge: 'De havde næsten alle sammen kameraet tændt'”, fortæller en begejstret skolechef.

Kender man til elever med svær skolevægring ved man, at “det er en stor ting”, forklarer hun.

Mange kommuner følger med i Næstvedsagen

Noget tyder på, at folkene bag Næstveds Online Skole måske lidt uvidende er blevet en slags pionerer, der betræder nyt juridisk land.

De seneste år har flere kommuner fået øje på privatejede virtuelle skoler som en måde at kunne tilbyde sygeundervisning til elever med skolevægring, men fænomenet nåede ikke at få en særlig stor udbredelse før Stuk i december meddelte, at løsningen ikke er lovlig.

Beskeden vækkede frustrationer hos blandt andre Dansk Autismeforening, og flere kommuner, der benyttede de private løsninger til sygeundervisning kom i en kattepine. Interessen for Næstveds øjensynligt lovlige løsning har derfor også været stor, fortæller Kathrine Ersted Sørensen.

“Vi får rigtig mange henvendelser fra andre kommuner. Lige nu har vi kontakt med KL, og vi har 21 kommunekontakter, som vi deler vores resursemodel og materialer med”, siger hun.

Selvom hun er optimistisk i forhold til onlineskolens fremtid, er skolechefen “meget forsigtig med at være “for skråsikker på det juridiske”, som hun siger.

“Lad os nu se. Det kunne jo være, at det her blev måden at gøre det på. Det ved vi ikke. Vi er ude at træde nyt land, sammen med andre kommuner. Det giver en gang imellem nogle omveje. Men det er ved at gå op for os, at vi er prøvekanin på noget, som andre kommuner kan få gavn af”, siger Kathrine Ersted Sørensen.