Landsforeningen Autisme offentliggør i løbet af i dag sin årlige inklusionsundersøgelsen. Her svarer 49 procent af 1.018 forældre til autistiske børn, at deres barn har ufrivilligt skolefravær på nuværende tidspunkt. Det er en stigning siden en tilsvarende undersøgelse i 2021. Dengang svarede 45 procent, at deres barn havde ufrivilligt skolefravær. I 2016 var det blot 28 procent, mens det i 2019 lå på 35 procent.

“Det er meget bekymrende, at vi bliver ved med at se en stigning i, hvor mange autistiske børn der mistrives i deres skole og har ufrivilligt skolefravær. Folkeskolen har tydeligvis ikke de rette rammer og den rette støtte til børnene, og det ser vi konsekvenserne af. Konklusionen må lige nu være, at inklusionen fejler,” siger Brian Andersen, der forrige weekend blev valgt som formand for Landsforeningen Autisme efter to år med Kathe Johansen på posten.

24 procent af eleverne med aktuelt skolefravær har ikke været i skole i over et halvt år, hvoraf flertallet på over 17 procent har været fraværende i mere end et år.

I 2021 stod en procent af respondenternes børn helt uden skoletilbud. I årets undersøgelse er det steget til fire procent.

Manglende støtte i skole blandt årsagerne

En af årsagerne til mistrivslen kan findes i undersøgelsen, vurderer autismeforeningen. Her svarer over halvdelen af forældrene, nemlig 53 procent, at deres barn ikke får den støtte, det har behov for i skolen.

For autistiske elever i almene klasser ser det endnu værre ud. 80 procent af deres forældre svarer, at der ikke er den rette støtte til barnet.

“Vi svigter autistiske børn og deres familier, når de ikke får den rette støtte i tide. Det rammer hele familien, når et barn mistrives og får ufrivilligt skolefravær. Barnet får ofte stress og angst, og forældrene må kæmpe for at få ordentlig hjælp til barnet”, siger Brian Andersen

Det er afgørende, at autistiske børn får den rette autismespecifikke støtte tidligt, fremhæver formanden.

”Hvis de ikke gør det, vokser problemerne, og så ser vi, at forældrene kan miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, og barnet får svært ved at færdiggøre deres skole”, siger Brian Andersen.

Skolerne mangler viden om autisme

Autismeforeningen har spurgt forældrene, om skolen har iværksat særlige indsatser til at imødegå ufrivilligt skolefravær, eventuelt i samarbejde med kommunen.

Det svarer næsten 37 procent ja til, mens yderligere knap seks procent siger, at det er på vej. Her sker der altså fremskidt. Knap 28 procent peger dog på, at deres skole ikke har iværksat en særlig fraværsindsats, mens hver femte ikke vidste, at den slags initiativer eksisterer.

Autismeforeningen har derudover bedt forældrene vurdere skolens kvalitet på en række parametre. Her svarer næsten 33 procent, at skolerne mangler viden om autisme.

Både hvad angår tilfredshed med skolens autismespecifikke viden, barnets faglige udvikling og skolens evne til at understøtte barnet i at indgå i sociale fællesskaber er tilfredsheden større blandt forældre til børn i et specialskoletilbud end hos forældre, hvis børn går i almene klasser.

Samarbejdet med PPR halter

Der er også plads til forbedringer, når det gælder samarbejdet med eksterne instanser i forbindelse med barnets skoletilbud. I spørgeskemaet nævner autismeforeningen specifikt PPR som eksempel på, hvad en intern instans kan være.

Knap 40 procent siger, at samarbejdet er meget godt eller godt. Omvendt betegner halvdelen samarbejdet som dårligt eller meget dårligt med en lille overvægt til meget dårligt. Resten siger, at spørgsmålet ikke er relevant for dem.

Forældrene lægger heller ikke fingrene imellem i deres svar på, hvordan de generelt oplever den faglige kvalitet, herunder niveauet af autismespecifik viden, hos eksterne instanser som eksempelvis PPR.

Kun knapt hver tredje svarer, at den faglige kvalitet er meget høj eller høj, mens to ud af tre bruger betegnelsen lav eller meget lav med en nogenlunde ligelig fordeling mellem de to negative svarmuligheder.