I 2023 har Klagenævnet for Specialundervisning i lighed med tidligere år behandlet en del sager, hvor et barn gennem længere tid ikke har været i skole og nogle gange fortsat ikke er det, mens sagen behandles i nævnet.

I alt behandlede klagenævnet 46 sager om skolevægring i 2023. 29 af dem handlede om en elev med autisme. Det svarer til knap to ud af tre sager.

”I de fleste af sagerne har eleven ofte haft et stigende fravær gennem en længere periode inden det fulde skolefravær, og i flere af sagerne har eleven fået nedsat sin undervisningstid i en længere periode forud for, at eleven helt er holdt op med at komme i skole”, sammenfatter nævnet i sin årsrapport for 2023.

Den faglige udvikling kommer ud af trit

I nogle sager har eleven gennem flere år ikke kunnet følge den fulde undervisning for sit klassetrin. I enkelte sager er eleven helt holdt op med at komme i skole og har været hjemme i mere end et år.

I flere tilfælde har skolen været særlig opmærksomhed på at tilrettelægge undervisning og indsatser for at tilgodese elevens vanskeligheder og behov i løbet af skoledagen, konstaterer klagenævnet.

”Ofte arbejdes der ud fra individuelle mål for den enkelte elev med brug af udvidet elevplan eller handleplaner og løbende evaluering. I nogle af sagerne profiterer eleven af de iværksatte tiltag, og der beskrives øget trivsel og udvikling samt øgning af de timer, barnet kommer i skole”, skriver klagenævnet.

I andre sager har tiltagene ikke i tilstrækkelig grad ført til trivsel, udvikling og stabil skolegang.

”Det er et gennemgående problem for børn med et højt eller fuldt skolefravær gennem en længere periode, at deres faglige udvikling ikke følger de jævnaldrendes til trods for, at børnene har kognitive forudsætninger for at indlære alderssvarende”.

Det hjælper ikke nødvendigvis med hjemmeundervisning, for barnets overskud til faglig fordybelse er ofte så nedsat, at barnet kommer flere år bagud i forhold til det faglige niveau på klassetrinnet.

Kommunen ser stadig muligheder for udvikling

Hvert år er der en del klagesager, hvor skolen og barnets forældre er uenige om, hvorvidt barnet er i det rette undervisningstilbud.

I andre tilfælde er de enige om, at barnet ikke er i trivsel og udvikling i skolen, men kommunen revisiterer alligevel til det samme undervisningstilbud med den begrundelse, at mulighederne for inklusion ikke er udtømte, og at der ikke har været arbejdet tilstrækkeligt med anbefalingerne i den aktuelle pædagogiske-psykologiske vurdering (PPV) til, at en mulig positiv effekt kan iagttages.

Flere af sagerne er dog kendetegnet ved, at forældre og skole er uenige om elevens udvikling og trivsel i undervisningstilbuddet.

”I disse sager har skolen ofte oplevet en elev, som har deltaget og fremstået relativt upåfaldende i undervisningen, når eleven er mødt op. Kommunen vurderer derfor, at barnets undervisningsbehov kan imødekommes, og at man må arbejde videre med anbefalingerne i PPV’en for at skabe udvikling og trivsel”, fremgår det af årsrapporten.

Skole og forældre ser forskellige sider af barnet

Forældrene oplever derimod et barn, som holder sammen på sig selv i skolen og reagerer hjemme med for eksempel lav frustrationstærskel, udmattelse eller ængstelighed.

Når sagen modtages i klagenævnet, har de forskellige oplevelser af barnets trivsel og undervisningsbehov oftest stået på igennem en længere periode, og barnet kommer næsten ikke eller slet ikke i skole.

”I sager med forskellige oplevelser af en elevs udvikling og trivsel, er det yderst relevant, at PPR, videns- og specialrådgivningsorganisationen VISO eller andre relevante sagkyndige har været inddraget i forhold til en aktuel beskrivelse af barnets vanskeligheder og en professionel vurdering af barnets samlede undervisningsbehov. Herunder hvilke specialpædagogiske tiltag og foranstaltninger, der er nødvendige for, at eleven kan komme i skole og følge et fuldt skema uden efterfølgende reaktioner hjemme”, pointerer klagenævnet.

Vigtigt at skolen samarbejder med PPR

Det fremgår ikke af årsrapporten, hvordan afgørelsen i de 46 sager om børn med skolevægring er faldet ud. Men nævnet påpeger, at det er vigtigt, at eleven snarest får hjælp til at genoptage sin skolegang, og at den nuværende skole eller det nye undervisningstilbud i samarbejde med PPR og familien og eventuelt eleven selv lægger en plan for opstart og indkøring.

Ligeledes bemærker nævnet ofte i sagerne, at PPR og skole må følge elevens udvikling tæt, og hvis det ikke lykkes at få eleven på fuldt skema inden for en overskuelig fremtid, må de genvurdere elevens undervisningsbehov.

”I sager, hvor et barn har nedsat undervisningstid, højt fravær eller slet ikke er i skole, er klagenævnet afhængig af, at PPR har forholdt sig til barnets manglende skolegang og til barnets aktuelle undervisningsbehov, herunder hvilke specialpædagogiske tiltag og foranstaltninger, der er nødvendige, for at barnet kan genoptage sin skolegang”.

Når klagenævnet ikke kan få et tydeligt billede af barnets aktuelle vanskeligheder og undervisningsbehov ud fra sagens oplysninger, herunder hvad der ligger til grund for, at barnet ikke har en stabil skolegang på fuldt skema, kan nævnet hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen.