Mens hele 75 procent af lærerne i 2016 svarede, at de inden for de seneste to uger havde følt sig stresset på grund af arbejde, er antallet faldet til 68 procent i 2018.
Mens hele 75 procent af lærerne i 2016 svarede, at de inden for de seneste to uger havde følt sig stresset på grund af arbejde, er antallet faldet til 68 procent i 2018.

Nye tal: Lærerne er blevet lidt mindre stressede og syge

Antallet af lærere, der selv vurderer, at de er syge eller stressede på grund af deres arbejde, er faldet en smule siden 2016. Men deres svar i en ny stor arbejdsmiljøundersøgelse viser også, at lærere og andre undervisere har et mere stressende arbejdsmiljø end de fleste andre faggrupper.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter arbejdstidsloven og folkeskolereformen eksploderede lærerens stressrelaterede sygefravær, viste den store nationale arbejdsmiljøundersøgelse i 2016.

Men noget tyder på, at lærerne siden da har fået det lidt bedre ude på skolerne. I den nye udgave af undersøgelsen fra 2018 er der indsamlet svar fra omkring 39.000 lønmodtagere, der alle sammen har vurderet deres eget fysiske og psykiske arbejdsmiljø. I undersøgelsen er der indsamlet svar fra cirka 1.500 folke- og friskolelærere.

Mens hele 75 procent af lærerne i 2016 svarede, at de inden for de seneste to uger havde følt sig stresset på grund af arbejde, er antallet faldet til 68 procent i 2018. Samtidig er antallet af lærere, der oplyser, at de har været syge som følge af deres arbejde inden for det seneste år, faldet fra 17 til 12 procent.

Reformen gav usikkerhed og uklare opgaver 

Hvorfor lærerne tilsyneladende er mindre stressede og syge, giver undersøgelsen ikke svar på. Adjunkt Lisbeth Kappelgaard fra Aalborg Universitet har blandt andet har skrevet ph.d.-afhandling om lærernes arbejdsmiljø.

Hun vurderer, at det kan være et tegn på, at man efter skolereformen og de nye arbejdstidsregler har haft tid til at afstemme forventninger med hinanden og etablere løsninger med større grad af 'lokal fornuft', hvor der tages bedre højde for specifikke forhold på de enkelte skoler.

Hun påpeger blandt andet, at man ud fra undersøgelsen kan se, at forekomsten af stress og sygedage steg fra den første undersøgelse i 2012 til 2016, og det kan skyldes, at man i den periode stod midt i forandringerne og endnu ikke vidste, hvordan man skulle håndtere dem.

"Usikkerhed er noget af det, der udløser allermest stress. Og med de mange ændringer, der fulgte med folkeskolereformen, blev lærernes arbejdsopgaver og -form mere diffuse end tidligere. Men noget tyder på, at krudtrøgen har lagt sig lidt og at lærerne lokalt på skolerne har fået tid til at integrere arbejdet i reformen bedre", siger hun. Hun understreger dog samtidig, at hun ikke ser problemerne som løst. 


I den store nationale undersøgelse har lærerne tidligere ligget i toppen over faggrupper, der bliver mest følelsesmæssigt påvirket af deres arbejde. Men i 2018 er det blevet overhalet af dagplejere og omsorgsbeskæftigede.

"Lærergerningen er ofte en balance mellem arbejdet som underviser og opgaver som 'socialarbejder'. Og især arbejdet med relationerne og mere sociale problemstillinger kan slide og være vanskelige at slippe igen. Men lærerne har måske i højere grad end før reformen været nødt til at gå på kompromis med, hvad de kan nå inden for rammerne, og hvad de ikke kan", siger Lisbeth Kappelgaard.

Grafen viser en score (1-5) i forhold til besvarelserne: 1. aldrig, 2. sjældent, 3. sommetider. 4. ofte, 5. hele tiden 

Thomas Andreasen, der er formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening, mener, at det lokale samarbejde mellem lærerkredsene og kommunerne kan være årsag til, at lærerne har fået en mindre stresset hverdag.

"Konkret er der indgået flere lokale arbejdstidsaftaler, der blandt andet har justeret antallet af timer lærerne skal undervise, og nogle steder har man også haft succes med samarbejdsprojekter om 'professionel kapital'", siger han.


Lærernes psykiske arbejdsmiljø er stadig belastende
Men selv om undersøgelsen kan tages som et udtryk for en positiv udvikling, er lærerne stadig en af de faggrupper, der vurderer deres psykiske arbejdsmiljø som mest belastende. Lærerne er den 8.-mest stressede faggruppe blandt de 73 målte faggrupper og ligger nummer 28 på listen over, hvor mange, der har været syge på grund af arbejdet.   
 
"Undersøgelsen viser bestemt ikke, at lærernes arbejdsmiljø er optimalt. De lærere jeg taler med, nævner blandt andet tid som årsag til mange frustrationer på arbejdet. De oplever simpelthen ikke, at de eksempelvis har tid til at dvæle tilstrækkeligt ved det faglige stof sammen med eleverne og det kan være en udfordring forberede gennemarbejdet undervisning", siger Lisbeth Kappelgaard.

Thomas Andreasen fra Danmarks Lærerforening kalder tallene voldsomt høje.

"Vi skal arbejde videre med at forbedre balancen mellem undervisning og forberedelse, samtidig med at vi skal samarbejde om at fjerne nogle af de opgaver, som lærerne finder meningsløse. For eksempel unødvendige dokumentationsopgaver", siger han.

Han erkender, at det ikke er nemt og enkelt at løse problemerne hurtigt, men håber, at kommunerne og Danmarks Lærerforenings Ny start-samarbejde kan være med til at ændre på arbejdsmiljøet på skolerne. Det samme gør Thomas Gyldal Petersen, formand på KL's Børne- og Undervisningsudvalg i en mail til Folkeskolen.dk:

"Det er vigtigt, at vi fastholder den positive udvikling fremover. Dette skal bl.a. ske ved, at medarbejdere og ledere på den enkelte arbejdsplads samarbejder om et godt arbejdsmiljø. Derudover skal vi lade os inspirere af de arbejdspladser, der i særlig grad lykkes med et godt arbejdsmiljø," siger han.

Grafen viser en score (1-5) i forhold til besvarelserne: 1. aldrig, 2. sjældent, 3. sommetider. 4. ofte, 5. hele tiden 

Powered by Labrador CMS