Mindst fem dages varsel før konflikt

Forligsmandsloven sætter rammerne for, hvornår en konflikt kan bryde ud, og det er forligsmand Mette Christensen, der kommer til at sætte datoen for en mulig strejke og lockout. Læs her, hvornår en konflikt kan sættes i gang.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Organisationerne for de kommunalt, regionalt og statsligt ansatte varslede i begyndelsen af marts strejke fra den 4. april. Og arbejdsgiverne har svaret igen med at varsle lockout fra den 10. april. Forligsmand Mette Christensen har flere muligheder for at ændre på de tidspunkter, som arbejdsgivere og lønmodtagere har varslet for konfliktens start. Foreløbig har hun udsat konflikten to uger. Forligsmanden har mange redskaber, hun kan gøre brug af. Det eneste, man med sikkerhed kan regne med er, at man senest fem dage før en konflikt vil kende datoen for, hvornår den bryder ud.

Første udsættelse af konflikt

Sidst i marts valgte forligsmand Mette Christensen at bruge sin mulighed for at udsætte strejke- og lockoutvarsler. Efter en udsættelse kan en konflikt tidligst træde i kraft på femtedagen efter, at forligsmanden erklærer, at forhandlingerne er slut eller på femtedagen for udsættelsens udløb.

Det vil sige, at bruger Mette Christensen alle 14 dages udsættelse til at forhandle, vil forhandlingerne kunne fortsætte til den 18. april. Bliver parterne ikke enige inden 18. april, vil en strejke træde i kraft søndag den 22. april og en lockout træde i kraft lørdag den 28. april.

Sammenbrud og musketer-ed

Lige nu forsøger Mette Christensen at få parterne til at nå hinanden. I morgen har hun indkaldt parterne på det regionale område. Staten er indkaldt lørdag, og kommunerne er indkaldt til en endnu en runde søndag. På et hvilket som helst tidspunkt under forhandlingerne, kan Mette Christensen vurdere, at parterne ikke når hinanden og afslutte forhandlingerne.

Mette Christensen kan vælge at sige, at det ikke er muligt at nå til enighed på et enkelt område, men stadig forhandle videre på andre områder. Men fordi organisationerne på tværs af områder har afgivet en musketer-ed om at stå sammen om højere løn, overenskomstsikret betalt spisepause og en arbejdstidsaftale til lærerne, kan det blive svært for forligsmanden at fremlægge et mæglingsforslag på et enkelt område. Et mæglingsforslag kan nemlig kun fremlægges, hvis alle parter nikker til det.

Derfor er forventningen, at et eventuelt sammenbrud vil ramme både kommuner, regioner og stat på samme tidspunkt. Sker sammenbruddet eksempelvis på søndag, vil en strejke og lockout umiddelbart bryde ud på femtedagen derefter. Altså på næste torsdag den 19. april. Dermed får man ikke den forskydning i en strejke og en lockout, som varslerne lægger op til.

Anden udsættelse

Hvis Mette Christensen mener, at en mulig konflikt vil ramme "livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner", skal hun, inden hun opgiver mæglingen - og altså inden den 18. april - tilkalde de to øvrige forligsmænd og rådføre sig med dem om, hvorvidt det kan have en positiv effekt at udsætte konflikten endnu en gang. I så fald kan de tre forligsmænd sammen beslutte at udsætte konflikten to uger mere. Sker det, kan alle tre forligsmænd derefter deltage i forhandlingerne.

Powered by Labrador CMS